Læsetid: 4 min.

En kosmiker i stiveste puds

Tænkeren, antimusikeren, mesterproduceren Brian Eno har udgivet et konfliktfyldt og konceptuelt album, der tonesætter menneskets vekslen mellem hybris og paranoia
Den 67-årige tænker, antimusiker og mesterproducer Brian Eno er stadig i fuld vigør. Nu aktuel med albummet ’The Ship’.

WARP Records

11. marts 2016

»The idea is to produce things that are as strange and mysterious to you as the first music you ever heard

Citat fra en af vor tids vigtigste producere og musikere. Brian Eno. Født Brian Peter George Eno den 15. maj 1948 i Suffolk, England. Først kendt som flamboyant keyboard-udforsker i Roxy Music. Siden solo med avantpop-plader som Another Green World og Before and After Science, uden sidestykke i 1970’erne med elektronisk gennemvædede og køligt kunstfærdige produktioner.

Og på samme tid manden bag epokegørende eksperimenter, ikke mindst med Ambient-serien, der lagde navn til en hel genre. Her var ideen, at musik ikke behøvede være noget, man lyttede koncentreret til, men også kunne være noget, man bare var i – eller gled ind og ud af rent bevidsthedsmæssigt.

Som producer har han skubbet amerikanske Talking Heads i nye retninger, vigtigst med det afrobeat-influerede hovedværk, Remain In Light fra 1980.

Siden viste han i selskab med David Byrne, at alverdens musiktraditioner er på talefod med hinanden på My Life in the Bush of Ghosts fra 1981. Og så blev han en verdensberømthed skrevet med småt som producer for U2, som han omdefinerede i ambient og elektronisk retning på plader som The Unforgettable Fire, The Joshua Tree og Achtung, Baby. Og han har også produceret Grace Jones, Laurie Anderson, Sinéad O’Connor, Coldplay.

Studiet er hans legeplads, dér hvor man skaber fra bunden, ja, det er hans selverklærede instrument. Lyden kommer før sangen. Og hans kunst er enkelhedens, det tilfældiges, den uventede vinkels.

»I prefer to shoot the arrow, then paint the target around it

En røntgenvisionær og en abstraktionsmagiker; udfordrende vanetænkningen, skimtende det guddommelige i det prosaiske.

Han kalder sig selv for »en anti-musiker« og mener ikke, at håndværket er relevant for musik som kunstform. I en periode arbejdede han og David Bowie med Oblique Strategies. Et sæt kort skabt af Eno og den britiske kunstner Peter Schmidt, hvorpå man finder påtrykt en række aforismer i form af forslag til anderledes arbejdsmetoder. For eksempel arbejdede Eno og Bowie engang med hver deres kort, som de holdt hemmeligt for hinanden.

»Try to make everything as similar as possible,« stod der på Enos. På Bowies stod der »Emphasize differences«. Og ud af dén modsætning i metoder kom instrumentalnummeret »Sense of Doubt« fra Heroes.

Brian Eno har smeltet pop og avantgarde sammen. Han har omformet rock, elektronisk musik, klassisk musik, og musik fra fjerne, fremmede egne af verden i kunstens usnobbede og kategoriløse billede. Han har formået altid at se direkte igennem sin tid og skabe noget rent, destilleret, spirituelt, men på ingen måde udflippet. En kosmiker i stiveste puds. En gentleman med et væld af kort oppe i ærmet.

Og en 67-årige kunstner, der stadig er i fuld vigør. Lige nu aktuel med albummet The Ship, der befinder sig i yderkanten af hans ambientproduktion, hvor den finder en fællesmængde med kompositionsmusik. Det er et værk med kun fire numre, hvoraf tre af dem udgør tre satser i én komposition.

På det over 21 minutter lange åbnings- og titelnummer befinder vi os på kanten af det store brændbare intet – lige ved at kamme over i new age, når bobler glider gennem lyduniverset og synth-akkorder trækker vejret i langsomme pastelfarver. Uden at gøre det, naturligvis, for der arbejdes med en mikroskopisk fornemmelse af dissonans.

Og snart changerer hele herligheden. Eno begynder at messe højtideligt. Langt i baggrunden begynder stemmer at tale. Sten gnider mod hinanden. En formummet, nedpitchet stemme overtager i forgrunden. Synes at tælle ned mod et nulpunkt.

Orkestrale manøvrer præger den første af de tre satser i »The Fickle Sun«. De harmoniske skift, musikkens enorme, evige, pladetektoniske kræfter i spil. Og så samtidig strejflys fra tidens informationsforurening. Et ur, der bipper, og stemmer der tvinger sig gennem koncentrationens æter. Og endelig et dystert, nærmest satanisk messende kor, som en gruset flod af lava underneden.

The Ship handler om menneskets vekslen mellem hybris og paranoia, fortæller Eno i pressemeddelelsen. Troen på, at vi kan overvinde alt, selv naturen. Og angsten for at miste privilegier, fordi vi véd, at »vi har mere, end vi fortjener og kan forsvare«.

Og han peger på to tidlige eksempler på menneskets hybris, der mødte sin nemesis: Titanic, der blev betegnet som et skib, der ikke kunne synke. Og Første Verdenskrig, som man forventede var slut inden jul, men i stedet varede næsten fire et halvt år og kostede over 15 millioner liv.

Et stykke inde i første sats af »Fickle Sun« brydes den besværgende harmoni. Pludselig er der fuld af barberblade og detonationer. Skærende synthesizere, dumpe pauker, anmassende messingblæsere. Som om kosmos bliver fileteret og sønderbombet. »All the boys are going doooown,« lyder det.

Som så ofte i Enos arbejde, så virker The Ship umiddelbart kølig – afsondret fra virkeligheden. Men som så ofte før, så åbner værket sig op og demonstrerer en passioneret intention (altså i værket selv), en blødende forgabelse i verdens forkrampninger og kunstens muligheder.

Der er en genkendelsens glæde, men der er også en ukendt snurren i The Ship. Og det er en af Eno den ældres mere interessante og belønnende plader. Fordi der er så meget konflikt i det her materiale, og fordi mødet mellem kompositionsmusik, ambient og noget helt tredje udefinerbart – i passager – forløser Enos ønske fra denne anmeldelses åbningscitat.

Brian Eno: The Ship (WARP Records)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu