Orgasme er en menneskeret

Hvordan gik det så? – spørger Erica Jong i sin nyeste roman, ’Vingeskudt’, der ser tilbage på fire årtiers kvindeliv med kærlighed og drømmen om det gnidningsløse knald
’Vingeskudt’ er vittig og underholdende, især som en slags essay i fiktionsform om livets valg og konfrontationen med døden.

’Vingeskudt’ er vittig og underholdende, især som en slags essay i fiktionsform om livets valg og konfrontationen med døden.

Sigrid Nygaard
5. marts 2016

Fear of Flying – Luft under vingerne – var titlen på Erica Jongs ikoniske romanbestseller, der udkom i 1973 og solgte mere end 20 millioner eksemplarer verden over. Bogen sammenfattede 1970’ernes drømme i en tid med seksuel frigørelse og større kvindelig uafhængighed – og gav et nyt, ætsende syn på klassisk kvindelighed.

Nu udkommer en ny roman af Erica Jong, Vingeskudt (Fear of Dying), som ser tilbage på Luft under Vingerne, men tilføjer et nyt aspekt, død og aldring. Romanen er vittig og underholdende, især som en slags essay i fiktionsform om livets valg og konfrontationen med døden. »Vi tilhørte en generation, der aldrig gav op. Orgasme var en menneskeret,« hedder det. Men hvad gør en kvinde, når Viagra giver hendes elskede blå pletter for øjnene?

Hovedpersonen i Luft under Vingerne, forfatteren Isadora Wing, er i Vingeskudt reduceret til en sympatisk biperson og nær veninde af hovedpersonen, Vanessa Wonderman. Vanessa er 60 år, fhv. skuespillerinde, besat af alderens hærgen og plastik-operationer, men også et almindeligt menneske, der rivaliserer med sine to søstre (Vanessa er sin fars yndling) og elsker både sine gamle, døende forældre, sin elskelige 20 år ældre mand, Asher, samt datteren Glinda, der er gravid med Vanessas første barnebarn.

Frigørelse fra mor

Vanessas forældre, engang et glamourøst newyorkerpar, er blevet plejekrævende og forventer datterlig tilstedeværelse. Asher ligger på hospitalet efter et hjerteanfald, og Vanessa frygter, at de aldrig mere kan have sex, og værre, at han dør fra hende. Datteren er mest optaget af at frigøre sig fra sin mor. Midt i konfrontationen med død, tab og afvisning længes Vanessa selv efter at have et liv og en lyst.

Intakt er også Erica Jongs evne til at beskrive sex som en åbenbaring for både krop og hjerne:

»Når sex er så fantastisk, fylder det hele ens tilværelse, ens fantasier, ens drømme. Man vil flyve hvor som helst efter det, sejle tværs over Middelhavet, bede om at blive surret fast til masten, inden man atter dykker ned i det. Det er livskraften, ilden, der brænder fra lænder til navle, fra navle til hjerte, fra hjerte til hjerne. Det er alt – kreativitet især. Og jeg savner det. Jeg savner det så meget mere, som jeg kan huske, hvordan det var.«

Vanessa opsøger datinghjemmesiden Detgnidningsløseknald.com – opkaldt efter The Zipless Fuck, som Isadora Wing eksperimenterede med i Luft under Vingerne. Vanessa præsenterer sig på datingsitet som »lykkeligt gift kvinde«, der søger sex og ømhed. Præcis som dengang tåler fantasien ikke mødet med virkeligheden. Trangen til en mands ømhed og respekt oven i det seksuelle er stadig den lynlås, der forhindrer Vanessa i at have sex med vildtfremmede.

Vanessas møder med forskellige mænd illustrerer, hvordan det går med kærligheden, seksualiteten og respekten kønnene imellem. Alt er tilsyneladende ved det gamle. Da en pæn middelklasseherre i 50’erne foreslår Vanessa et latex-kostume, orker hun simpelthen ikke. Scenen er ren comedy i sin høfligt konverserende tone hen over latexdragten, indtil Vanessa bakker ud og udløser mandens raseri: »Din mær!«. – Interessant, som seksuelt ladede ord som »mær« og »luder« udstødes af mandemund, netop når kvinder ikke indvilger i sex!

Jong er en vittig hund, og hendes Woody Allenske tone minder om andre jødisk-amerikanske forfattere. Tonen er dog langt mere selvkritisk og forsonlig end hos f.eks. Philip Roth. Og mindre selvoptaget.

Ansvar for liv og lyst

Selv om Jongs projekt altid har været at fremskrive sine personer som forlængelser af hende selv, har hun et klart blik på sit frigørelsesprojekt. Blev kærlighedens vilkår forandret af den seksuelle revolution, som mange ofrede børn og ægteskaber for?

Romanens svar er, at kærlighedslængslen grundlæggende er den samme, men friheden til at vælge er ny – især for kvinder. På den ene side beundrer Vanessa forældrenes livslange ægteskab (skildret som fuldt af de ofte absurde småskænderier med uoversættelig jiddisch komik, som jødiske forfattere gerne lægger i munden på ældre generationer). På den anden side var det nødvendigt for hende selv og mange andre kvinder selv at påtage sig ansvaret for liv og lyst.

Jong indskriver sig i historien ligesom Suzanne Brøggers lige så ikoniske Fri os fra kærligheden, der udkom samme år. Det var året, da især vestlige kvinder formulerede behovet for nye livsformer i en tid, da kvindeliv var defineret af husarbejde, børn og mænds mening om kvinder som kønsvæsner. Sådan blev det heldigvis ikke ved – tænk på de sørgmuntre kvinderoller i Mad Men!

Vingeskudt er fuld af bonmots og skarp selvindsigt, men for snakkesalig og slutter i new age-banalitet, da Vanessa tager på rekreation til Goa i Indien: »Det gik op for mig, at jeg havde erstattet tro med kynisme hele mit liv. Nu havde jeg lovet guderne – og mig selv – at jeg ville kaste min kyniske ham og udforske tilgivelsen, ydmygheden og kærligheden.«

Heldigvis for litteraturen var den yngre Erica Jong mere opsat på ballade end på ydmyghed og tilgivelse, som nok kan bringe sjælefred, men sjældent politiske forandringer.

Erica Jong: Vingeskudt. Oversat af Agnete Stjernfelt. Gyldendal. 296 sider. 300 kroner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for randi christiansen

Selvom orgastisk sex er den lille død og i reichiansk forstand tilmed en form for genopstandelse, så ville jeg alligevel hellere satse på sjælefred som fundament for politisk forandring. Jeg har fulgt jongs forfatterskab og vederkvæget mig ved hendes intelligente, humoristiske og relevante historier. For mig at se, er hun på rette vej. Det er naturligt, at sex med alderen indtager en mindre vigtig plads i et menneskeliv, og at man den sidste del af livet forstår, at sex ikke er en nødvendighed for at have en fuld og dejlig livsoplevelse.

anbefalede denne kommentar