Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Overgrebsteater

Så er der overgreb på teaterrepertoiret. Edison skildrer kvinden, der dræber sine børn, i ’Medea’. Aalborg Teater viser den handlede kvinde i Dostojevskijs ’Idioten’. Og Limfjordsteatret sætter lys på misbrugte børn i ’Slemmer Dreng’
Så sidder de to mænd og handler om kvinden, der ligger på gulvet mellem dem i ’Idioten’ på Aalborg Teater. Med Martin Ringsmose som Jesus-ren Fyrst Mysjkin over for Mads Rømer Brolin-Tanis udspekulerede Rogosjin – og Maria Henriksen som Nastasja Filippovna.

Allan Toft

Kultur
11. marts 2016

Egentlig er det slet ikke til at holde ud. I teatret disse uger bliver en pige voldtaget, handlet og voldtaget videre. En mor ydmyges af en utro mand og dræber deres to børn i hævn. Og en voksen dreng holdes indespærret af sin mor i udsultning og incest. Hvis man går i teatret for at komme væk fra virkelighedens forfærdeligheder, er det altså ikke her, man skal søge hen.

Medea på Edison Teatret har den afgående teaterchef Stefan Larsson skabt som en stærkt komprimeret version af Euripides’ tragedie.

Her er Medea en ung, lækker kvinde i sejeste læderantræk, mens hendes bedrageriske Jason er en mere flyvsk og utydelig person. Egentlig er den væsentligste skikkelse Karen-Lise Mynsters korkvinde, der fortæller om al den smerte, som man ikke nødvendigvis kan se på scenen. Her er der tragedie i hver eneste replik.

Til gengæld har Stefan Larsson insisteret på at blande svenske og danske skuespillere – med det lille, svenske energibundt Livia Millhagen som en ætsende god Medea. Sprogligt er det dog ret anstrengende at overvære de heftige replikker, fordi de hele tiden skifter fra svensk til dansk.

Derfor virker det også så fortryllende, da Thomas Bang træder ind på scenen og fortæller om Medeas forfærdelige hævn – uden at blive afbrudt. Hans rolige stemme maler billeder frem, så tragedien virkelig gør ondt. Hvorefter Medeas drengebørn bare lige når sige »Mor!«, før de bliver stille, og blodet siler.

Nyrige til debat

I Idioten på Aalborg Teater er overgrebets natur indlejret i fortolkningen, for teatrets nye direktør Hans Henriksen har iscenesat Dostojevskij, så teksten bliver et afsæt for en samfundsdiskussion om kapitalisme og multinationalisme – sågar om kronprinsparret i Saudi-Arabien.

De indskrevne tekster holder dog ikke niveau og bliver ret anstrengende.

Desuden virker det klaustrofobisk provokerende, at Nicolaj Spangaa har valgt at lave en scenografi, der bare er en lang, smal strimmel gulv foran første tilskuerrække, hvor skuespillerne står og taler under seks store lamper – udover et indkig til en tam standardstue blottet for russisk særkende.

Men jo. Det er lykkedes for Hans Henriksen at instruere de to bærende skuespillere, så man ser, hvor forskelligt to sind kan reagere på et samfund i opløsning – og en nyrigdom i uhæmmet vækst.

Martin Ringsmoses idiot (Fyrst Mysjkin) har en udstråling som en hjemkaldt Jesus. Han har en uskyld i sine øjne som den mest begavede hjemløse, der har oplevet al mulig ydmygelse, og samtidig er hans krop helt åben og forsvarsløs.

Mads Rømer Brolin-Tani spiller hans modsætning som den nyrige gambler (Rogosjin), som har forelsket sig i samme kvinde som idioten, men som altså vil betale overpris for at få hende. Man kan se, hvordan løgnene bølger gennem hans krop. Det er stærkt.

Imellem dem står så den tilbedte offerkvinde, Nastasja Filippovna. Den norske skuespillerinde Maria Henriksen debuterer råt og klart på Aalborg Teater ved at spille hærget luksusluder. Hun er tydeligvis voldtaget og truet så mange gange, lige siden hun blev købt første gang som barn, at det ikke længere gør indtryk på hende. Nu vil hun bestemme selv. Men som offer har hun alligevel ikke styrken til at bryde ud af afhængigheden: hellere en bøddel end fri kærlighed ...

Bliv i lyset

Limfjordsteatret har ikke nogen klassiker at læne sig op ad i Slemmer Dreng. I stedet har dramatikeren Lasse Popp og instruktøren Gitta Malling sammen med performerne fælles skabt en devising-forestilling, der er inspireret af vor tids grumme overgreb – med Joseph Fritzl, Natascha Kampusch og Tøndersagen som eksempler.

Dramatisk lykkes det grumme projekt overraskende godt. På scenen opstår en interessant skildring af en mor, der har holdt sin søn indespærret i 38 år – som et offer for isolation, udsultning og incest. Drengen kan knap tale selv, men han kan gentage moderens lyde.

‘Bliv i lyset! Mørket dræber små drenge!’ får han at vide, når han bliver fikseret på en stol under en lampe. Så da døren ud mod verden alligevel åbner sig en dag, er han ude af stand til at agere over for andre mennesker.

Det er Lasse Popp selv, der spiller den ødelagte dreng, og det er fantastisk at se, hvordan han kejter sig rundt i en krop, der ikke kan mærke noget. Uhyggeligt troskyldigt.

Og Søren Møller Pedersen spiller hans mor med store bryster og forfængelige vanvidslæber, så moderhævnen næsten virker forståelig, mens Niels Peter Kløft og Susanne Bonde både bramfrit og fint spiller de to mennesker, der får drengen ud i friheden. Uden at fatte, hvad der er galt med ham.

Ofre elsker bødler

Nuvel, forestillingens gøglerstil knækker over undervejs, fordi den absolut også vil vise en overklassepiges angstfremkaldende opdragelse som en parallel til den indespærrede drengs opvækst.

Det fungerer ikke. Men til gengæld er musikken fra Bastian Popp og Kim Fast Jensens hårdtslående rockband vidunderligt desperat – og den ender i en sanseeksplosion, der forløser det ubærlige.Disse tre teaterforestillinger er modige i deres voldsomhed på hver deres måde. De viser, hvordan overgreb ofte udspringer af behov for kærlighed. Og at ofrene ofte accepterer deres bødlers behov for at gøre ondt.

Som absurd overgrebsteater hentet ind fra virkeligheden.

’Medea’.
Tekst: Euripides. Iscenesættelse og bearbejdelse: Stefan Larsson. Dansk oversættelse: Marcel Lysgaard Leth.
Scenografi: Jenny André. Kostumer: Ann Bonander Looft.
Co-produktion mellem Betty Nansen Teatret og Dramaten. Edison til 10. april samt i efteråret på Dramaten.

’Idioten’.
Tekst: Fjodor Dostojevskij. Oversættelse: Jan Hansen. Bearbejdelse og iscenesættelse: Hans Henriksen.
Scenografi: Nicolaj Spangaa.
Aalborg Teater, Lille Scene. Til 2. april.

’Slemmer Dreng’.
Tekst: Lasse Popp og holdet. Iscenesættelse: Gitta Malling. Musik: Bastian Popp, Kim Fast Jensen og Lasse Popp.
Scenografi: Christian Q. Clausen.
Limfjordsteatret på turné – i aften i Holbæk, mandag på Ærø, tirsdag i Herlev. Til 18. marts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her