Læsetid: 3 min.

Sådan må et anfald opleves

Det er overvejende sandsynligt, at børn kun har mødt van Gogh på kagedåser og sengetæpper, hans solsikker og nattehimmel er som bekendt kommercialiseret til ukendelighed, og i så fald er den grafiske roman ’Vincent’ af Barbara Stok et godt sted at starte
Den grafiske roman ’Vincent’ går tæt på van Goghs vanskelige sind, lidenskab og kunstneriske ambitioner.

Den grafiske roman ’Vincent’ går tæt på van Goghs vanskelige sind, lidenskab og kunstneriske ambitioner.

Barbara Stok/’Vincent’

26. marts 2016

Stærke farver og cirklende, udtryksfulde penselstrøg. Det er sådan de fleste (voksne) kender Vincent van Goghs malerier. I den grafiske roman Vincent af Barbara Stok er farverne og den tydelige kontur genkendelige elementer fra den van Goghske stil, men ellers er stregen full blown naivistisk.

Den tager afsæt i en kort og turbulent periode af kunstmalerens liv. I 1888 flytter Vincent van Gogh til Arles i Frankrig, hvor han maler nogle af sine mest berømte malerier.

Van Gogh drømmer om at etablere en kunstnerkoloni, hvilket synes inden for rækkevidde, da vennen Gauguin kommer på besøg. Men i stedet bliver hans psykiske tilstand værre, han får et sammenbrud og ender med at skære sit ene øre af. Han bliver indlagt på et hospital, hvor han fortsætter med at male. Derefter bor han i en kort periode hos en kunstinteresseret læge, hvor broderen Theo van Gogh besøger ham.

Landskabets betydning

Sammen skuer de ud over landskabet i Provence, og Theo siger deklamatorisk:

»Vi vil skubbe ploven fremad, indtil den ikke kan komme videre. Og vi kan fulde af beundring betragte tusindfrydene og de nypløjede jordklumper og grenene fra de buske, der springer ud om foråret, den fredfyldte blå sommerhimmel, de store skyer om efteråret, de nøgne træer om vinteren, solen, månen og stjernerne. Uanset hvad der sker, tilhører det os.«

Det manifestagtige udsagn peger i mange retninger, men i forhold til fortællingen understreger det den store betydning, landskabet har for en maler som van Gogh.

Samtalen efterfølges af opslag, der viser den altid arbejdsomme Vincent stå i de guleste kornmarker og male, hvorfra han forsvinder fra landskabet, og Vincent slutter. For virkelighedens Vincent van Gogh fortsatte kriserne, og han valgte at tage sit eget liv i 1890.

Den lidende kunstner

Den grafiske roman går tæt på hans vanskelige sind, lidenskab for maleriet og hans kunstneriske ambitioner – det handler om at male tingene, sådan, som man føler, de er, ikke som de bogstaveligt fremstår. Der er referencer til flere af hans berømte malerier, bl.a. ’Solsikker’, ’Stjernenat’, ’Café om aftenen’ og ’Iriser’ – som i dag sælges til absurd mange millioner, selv om van Gogh kun solgte et eneste maleri i sin levetid.

Kontrasten mellem tegningerne og Goghs egen udtryksfuldhed er stor, selv om begge har de stærke farver og den tydelige kontur til fælles. Barbara Stok giver figurerne prikker for øjne, streger for mund og klodser som fødder, og de er afbildet i total og halvtotal. Det gør det vanskeligt at blive grebet af fortællingen.

Den fine scene, hvor Vincent skuer ud over markerne sammen med en matros, som modsat hans kunstnervenner forstår hans glæde over landskabets skønhed, skuffer, eftersom de tiljublede gule marker er meget lidt storslået tegnet.

Til gengæld er scenerne med de voldsomme psykiske kriser overbevisende i deres vanvittige mønstrede farveskalaer. De ellers kvadratiske billedrammer zigzagger rundt på siden, baggrunden har prikker, buer og kruseduller, og farvekontrasterne er voldsomme. Sådan må et anfald opleves. I det hele taget er farverne gennem hele romanen velvalgte og understreger stemningsskift.

Størstedelen af den viden, vi i dag har om van Goghs liv og tanker, stammer fra en omfattende brevveksling med broderen Theo, som han havde et nært forhold til livet igennem, og som han var økonomisk afhængig af.

Som man fornemmer på ordlyden fra den ovenfor citerede dialog mellem Theo og Vincent har Barbara Stok hentet inspiration fra brevene, som der også visse steder er uddrag fra. Det giver et unikt indblik i en passioneret, martret kunstnersjæl, uden at teksten føles arkaisk.

Der er desuden en fin vekselvirkning mellem passager med meget tekst og passager kun med billeder. Det lykkes på den måde Barbara Stok at give rum, til at de kunstteoretiske diskussioner kan få lov at fylde på deres præmisser og landskabets skønhed på sine.

’Vincent’
Barbara Stok
Oversat af Lise Bøgh-Sørensen
Forlaget Turbine
148 sider
300 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu