Læsetid: 4 min.

Hvor sidder lysten egentlig

Kan begær skildres uden lidenskab? Og kan en teoretisk undersøgelse af ’kropslige politikker’ blive til interessant scenekunst? Den succesfulde koreograf Mette Ingvartsen gør forsøget i nøgenforestillingen ’7 Pleasures’
Så ligger de der i Mette Ingvartsens forestilling ’7 Pleasures’ og gnubber sig op ad hinanden som én sammenhængende mekanisme. Uden lyst og uden ansigter. Ren biologi – og ren kedsommelighed.

Så ligger de der i Mette Ingvartsens forestilling ’7 Pleasures’ og gnubber sig op ad hinanden som én sammenhængende mekanisme. Uden lyst og uden ansigter. Ren biologi – og ren kedsommelighed.

Marc Coud

7. marts 2016

12 nøgne kroppe, der ligger og gnubber sig op ad hinanden i en times tid … Det lyder vel umiddelbart pirrende, og det er da også et foto af disse kroppe, som pryder plakaterne for forestillingen 7 Pleasures: En bunke afklædte kvinder og mænd med bryster og pikke filtret ind i hinanden i et visuelt virvar.

Alligevel jeg må straks gå til bekendelse: Al den lyst, som jeg havde troet, jeg skulle opleve på scenen, kunne jeg ikke få øje på.

Jeg kunne se en masse rødslidt hud og en masse gungrende og dinglende kønsorganer. Men jeg så ingen sanselighed. Kroppene virkede derimod forpinte af alle de tvangsbevægelser, som de var sat til at udføre: De skulle hoppe op og ned. De skulle stå på alle fire og dunke kroppene ind mod hinanden eller mod møbler. Og de skulle i det hele taget ryste af en postuleret ophidselse, der bare aldrig fandt sin udløsning.

Sofagruppeglid

7 Pleasures er skabt af den danske koreograf Mette Ingvartsen. Hun er i øjeblikket hot huskunstner ved Kaiitheater i Bruxelles, og 2017-22 skal hun være del af det kunstneriske team på Volksbühne i Berlin. Så udover en plads som helt ung danser i Juniorkompagniet hos Marie Brolin-Tani, så har hun udelukkende skabt sig en koreografkarriere i udlandet.

Desuden er hun ved at tage en ph.d. i koreografi i Stockholm. En sjælden forskningskoreograf, med andre ord.

Strukturelt set består koreografien i 7 Pleasures af 75 minutters konstant bevægelse for 12 performere – fordelt på gruppeglid over møbler, individuelt glid mod andre kroppe og fingeret bondageleg for resten.

De veltrimmede performere optrådte, som om de alle sammen var på en overdosis af Viagra: De blev bare ved og ved og ved med deres kopulerende bevægelser.

Spændingen røg

»I 7 Pleasures undersøger en gruppe på 12 performere nøgenhed, kropslige politikker og seksuel praksis«. Sådan står der intellektuelt i programmet om denne forestilling, der har været vist både i Graz, Bruxelles, Wien, Paris, New York og Berlin, inden den kom til Dansehallerne på Carlsberg; Mette Ingvartsen får tydeligvis teaterdirektørerne til at smile.

Men teorien fra programmet døde som dansekunst på scenen. Spændingen røg ud af forestillingen, uanset hvor biologisk interessant det var at betragte de 12 kroppe som én sammenhængende organisk enhed.

Guantánamo-orange

Kroppene bevægede sig i sammengnidret gruppe i slowmotion hen over en sofa, hen over et gulv og videre ind mod scenens bord og stole og stuepalme. Det var vist, hvad der skete. En enkelt mand legede med en Guantanamo-orange lampe, hvis omviklede bondagesnore kildede ham mellem lårene – og en kvinde blev bundet til et bord og hængt op i snore. Det var det.

Lydkulissen stammede fra boremaskiner eller andre hvinende og dumpe industrilyde – og hen mod slutningen begyndte danserne endda at stønne i takt. Alt imens lyset blafrede med både som politispots og hyggelys.

Distance til kroppen

Som tilskuer blev jeg vildt frustreret. Jeg ville gerne reagere på dansernes kroppe med min egen krop. Men jeg kunne slet ikke mærke deres kropsstød give genklang i min egen krop.

Jeg følte, at jeg blev betragter til et fænomen – en distanceret analytiker i et laboratorium i stedet for en medlevende tilskuer i en teatersal. Jeg overvejede, hvordan forestillingens kroppe genspejlede teorier om gruppeadfærd – og om hvordan forventningerne til nøgenhed passede ind i diverse perceptionsteorier. Men det med nydelsen, det kunne jeg ikke få fat i. Slet og ret fordi performerne på scenen ikke udtrykte lyst, men kun tvang.

Røde kinder

Sex blev der ikke praktiseret på scenen. Heldigvis. Men desværre opstod der ikke engang synlig liderlighed. Her var intet begær. Ingen glæde eller vrede, ingen jalousi eller hævnlyst. Ikke den mindste flirt eller bare den simpleste omsorg. Ansigterne var helt udtryksløse – de fik bare rødere og rødere kinder, og deres pander svedte mere og mere af de vedvarende bevægelser. Øjnene virkede horisontagtige. Kun af og til strejfede en hånd blidt en balde midt i bunken af kød, nærmest som ved et tilfælde.

Dramatisk set opstod det mest interessante faktisk, da halvdelen af de 12 dansere begyndte at tage tøj på – endda overtøj med hætter og støvler. Pludselig lignede de påklædte performere bødler med de nøgne dansere som torturofre - eller traffickingbagmænd og traffickingofre.

Det underlige var, at danserne fortsatte med de samme bevægelser, som om ingenting var hændt. Det var faktisk lige så ofte de nøgne dansere, der dominerede de påklædte som omvendt. Det kunne så siges at være en pointe. Det virkede bare uforståeligt.

Kroppens rolle

Måske vil Mette Ingvartsen selv sige, at hun skaber kropskunst, der skal få os til at reflektere over kroppens rolle i det offentlige rum.

Og det gør hun unægtelig, alene ved at få tilskueren til at reflektere over kroppen som komplekst seksuelt hylster og tankebeholder. Hun dyrker i hvert fald det forkætrede body-mind-split til dets yderste konsekvens.

Men alt dette fortænkte ændrer ikke ved, at hendes forestilling virkede kedelig på mig som tilskuer.

I modsætning til et langsomt sceneudtryk som f.eks. den japanske butoh, hvor klimax netop nås ved at stirre i timevis på en arm, der laaangsomt strækker sig ud, så kom der her ikke noget højdepunkt. Ingen udløsning, ingen tilfredsstillelse.

Bare en meget fortænkt undren over begrebet nydelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu