Læsetid: 3 min.

Under en sort sol

Halfdan Pisket har med tegneserien ’Dansker’ afsluttet et særligt enestestående erindringsværk
Halfdan Pisket har tegnet sig gennem livet fra  migrant til indvandrer. Illustration fra bogen

Halfdan Pisket har tegnet sig gennem livet fra  migrant til indvandrer. Illustration fra bogen

19. marts 2016

Med tegneserien Dansker afslutter Halfdan Pisket sit urovækkende og bevægende epos over livet som migrant, siden indvandrer, bygget på sin armensk-tyrkiske faders liv. Et hovedværk i nyere dansk tegneseriehistorie, fortalt med poetisk nerve og markant visuel begavelse.

Det startede i Desertør (2014, anmeldt i Information 30. januar 2015), som beskrev James Piskets opvækst i en landsby i grænselandet mellem Armenien og Tyrkiet under slagskygger kastet af det fortrængte folkemord og det autoritære regime, hvis hær han endte med at desertere fra.

Denne skæbnesvangre beslutning fik ham fængslet og underlagt tortur—et forhold der tydeligvis er determinerende for den livsbane, Pisket junior kortlægger over fortællingens knap 400 sider. Epileptisk, hjemsøgt, voldelig, selvdestruktiv, men også en overlever.

I Kakerlak (2015) følger vi vor hovedperson som indvandrer i Danmark. Ligesom skildringen af livet i hjemlandet anlægger Pisket et alment, kritisk perspektiv: han beskriver følelsen af ikke at tilhøre fællesskabet; det sociale sikkerhedsnets åbne masker; hvor isolerende det er at bære på et traume i et overflodssamfund. Den politiske og sociale kontekst erkendes således, men på velgørende vis anbringes ansvaret endegyldigt hos individet.

James’ usikre kurs levner flere forliste forhold og forsømte børn i sit kølvand; hashens tåger fortrænger de epileptiske anfald og dulmer samvittigheden. En kriminel løbebane indledes. Især skildringen af indvandrermiljøet i København er levende—den grønthandel, han en stund driver bag hovedbanegården, med morgenjoints på grønttorvet; klubben han åbner i nærheden, med billard, backgammon og tyrkisk mad; det hypermaskuline bandemiljø. Det ender chokerende voldsomt.

I Dansker finder James et hjem på Christiania i tiden op til, og under senhalvfemsernes bandekrig. Trods de martrende erfaringer fortsætter han som pusher, med kontanter gemt under gulvbrædderne i det møntvaskeri, han bestyrer. Men historiens fokus er i stigende grad den familie, han har stiftet med ekskæresten Arla. Børnene Joshua og Vibe—pseudonymer for forfatteren og hans søster—bliver hans livsline, og tråden trækkes tilbage til den familie han, som skildret i Desertør, mistede i hjemlandet. Man fornemmer, at de kulturelle bånd, han har med sig, rummer hans redning.

Langt størstedelen er fortalt i James’ spartanske voice over, anbragt i tekstkasser, men enkelte steder emfatisk brudt af samtaler i bobler. Lange passager er ordløse. Billedsproget forlener realisme med symbolik og er udført med sans for det dragende billede: murstenstunge, ujævnt bølgende boligblokke på Amager, kantet hvidt genskin i nattens vinduer, knivsspidser i øjne- og mundåbninger. Labyrinten med Minotauros er fortsat billedet på den indre tumult, voldsmænd optræder stadig med lærredssække over hovedet og handlingen udspiller sig konsekvent i lyset fra en sort sol.

Princippet med prunkløs tekst og ekspressiv billedside er hentet fra franske David B.s erindringsværk Det store onde (1996–2003), men Piskets streg er anderledes konkret, hans iscenesættelser er mere realistisk detaljerede og benytter i højere grad billeddybde i såvel korrekte som forvrængede perspektivkonstruktioner.

Ligesom hos forbilledet tager skraveringerne til som værket skrider frem, og særligt i Dansker finder den digitalt tegnende Pisket sig til rette med sirligt udførte bølge- og spiralmotiver, der nuancerer det kontraststærke sort-hvide udtryk, han lagde ud med. Han har tegnet sig væk fra den flydende linje fra Desertør og gælden til ligeledes franske Didier Comès, og bevæget sig i retning af et mere kantet, klassisk-modernistisk, ekspressivt billedsprog—ekkoer af Schiele.

Piskets trilogi er en stærk fremmaning af et liv, der udfolder sig i det ydre såvel som det indre, af et knækket sind, fuldt at tumult og destruktivt potentiale. Men også af varme—trods James’ tydelige mangler i rollen som weekendfar, er scenerne mellem far og søn vitalt nærværende. Årsagen til dette skal et langt stykke ad vejen findes i det empatiske greb, hvormed forfatteren beskriver sig selv udefra, set med faderens øjne. Kun i den belgiske tegneserieskaber Dominique Goblets hudløse udforskning af sine familierelationer, har man set noget lignende.

Ikke alt er på plads. Stregen optræder stadig en anelse forceret i passager, billederne er til tider overlæssede og genbrugen af visse symboler lidt for flittig. Ærgerligst er det, at bogens sidste par kapitler bliver en lang, pligtopfyldende epilog, der ikke følger det foregåendes nuancer til dørs. Konceptuelt giver den forsoning, der afrunder fortællingen, mening, og det grundlæggende, følelsesmæssige rationale er på plads, men de præcise forhold, der gør den personlige udvikling, vi ser, mulig, er der ikke tilfredsstillende redegjort for. En lidt flad afslutning, som imidlertid ikke ændrer på, at vi her har med et ganske enestående erindringsværk at gøre.

Halfdan Pisket: Desertør, Kakerlak, Dansker. Fahrenheit. Hhv. 103, 134 og 155 sider. 149 kr. pr. stk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu