Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Spillemand uden Broadway-hørm

Boblende ’Spillemand på en tagryg’ funkler med den eminent syngende Anders Gjellerup Koch i rollen som humoristisk jødepatriark i en verden under forandring
Anders Gjellerup Koch har landets flotteste musicalstemme i Odense Teaters vidunderlige opsætning af ’Spillemand på en tagryg’.

Emilia Therese

Kultur
18. marts 2016

Det kan være noget ganske særligt at opleve en teaterforestilling i slutningen af dens spilleperiode. For så er alt faldet i hak: Figurerne er i balance, scenerne glider, og timingen er rigtig.

En sådan forestilling er Spillemand på en tagryg på Odense Teater. Måske var forestillingen lige så god ved premieren; det skal jeg ikke kunne sige. Men nu er den i hvert fald fænomenal.

Jerome Robbins’ Broadway-klassiker fra 1964 om den russiskjødiske familie er blevet en vidunderligt hjertevarm og charmerende forestilling. Og en klog forestilling om, hvordan livet hele tiden ændrer sig. Tilsyneladende er det kun fattigdommen og jødeforfølgelsen, der ikke udvikler sig.

Det er Anders Gjellerup Koch, der spiller den store patriark Tevye i en jødisk landsby, der trues af russerne. Året er 1905 i Sholem Aleichems fortælling, og zartiden er ved at slutte.

Anders Gjellerup Koch har al den varme, klogskab og humor, som får historien til at boble. Han taler til publikum om sine trængsler. Det vil sige: Han taler til Gud om dem. Men han gør os til sine fortrolige, når han fortæller om sin hest, der er halt, og sine døtre, der ikke vil gifte sig med dem, som han har bestemt. Og han tvivler. For på den anden side, så …

Anders Gjellerup Koch er Danmarks mest overlegne mandlige musicalsanger lige nu. Hans brede stemme har en naturlighed og en upresset klarhed, så man kan høre hvert et ord, han synger. Og han kan samtidig spille skuespil med en uforfærdethed og en indre ro, der smitter alle omkring ham.

Her i Spillemand på en tagryg virker det vitterlig, som om Tevyes historie er hans egen. Og teaterhistorisk er det da interessant, at det var hans egen far, skuespilleren Eik Koch, der spillede den allerførste danske Tevye på Det Ny Scala i 1966.

Blik for tradition

Som skuespiller bærer Anders Gjellerup Koch altså den stolte tradition videre. Og er der ét kodeord i Spillemand på en tagryg, så er det ordet ’tradition’.

Iscenesætteren Martin Lyngbo har et imponerende greb om den jødiske kultur. Han har blik for de mindste detaljer, og han gør denne jødiske myteberetning til en fællesmenneskelig historie om at høre til – og om at se verden forandre sig. Og han får den jødiske humor til at funkle.

Scenografen Rikke Juellund har skabt en elskelig landsbyverden, der egentlig bare består af fem træpæle og nogle trækasser – og nogle hvide stofstykker, der både bliver til duge og til bryllupsbaldakin. Alt er holdt i de flotteste ædle farver i dyb lilla og klar blå. Drejescenen drejer, livet går sin gang – og imens daler sneen velsignet smukt sammen med tårerne.

Men det er Anders Singh Vesterdahls musikalske arrangement for syv musikere, der skaber den forførende stemning. For her er klesmermusik i så ydmyg og folkelig form, at en enkel harmonika eller klarinet kan udtrykke en hel scene – og når først sørgeviolinen griber ind, så banker hjertet.

Denne musik fjerner noget af den storladne Broadway-hørm fra originalen og skaber i stedet en oprigtighed, der går lige i hjertet. Livligt, flabet – og inderligt.

Desuden har koreografen Peter Friis skabt danse for Odense Teaters sammenspillede ensemble, så mændene kommer godt ned i knæene, og så bruden løftes højt i vejret – og så børnespillerne falder helt naturligt ind i trinene.

Imponerende ensemble

Mange imponerer. Hanne Hedelund har en dyb stemme og en god træthed i skørterne som konen, der må holde til et fattigt bekymringsliv med fem døtre og en tænksom, men ikke synderligt effektiv ægtemand.

Benjamin Kitter dumper troværdigt ned i forestillingen som russisk student med store idealer om demokrati – og med et godt øje til en af Tevyes døtre.

Lea Baastrup Rønne har en stærk opsætsighed i sin rolle som datteren, der vælger at forlade sin familie. Og Peder Dahlgaard har en god blanding af trussel og medfølelse i rollen som betjent og magthavernes håndlanger.

Men det er oplevelsen af ensemblets fælles indsats, der overbeviser – med Anders Gjellerup Koch som den naturlige anfører.

»Hvis jeg var en rig mand,« synger han med klare associationer til håbløsheden blandt vor tids flygtninge. Man kan bare håbe, at Odense Teater beriger publikum ved at genopsætte forestillingen en af de kommende sæsoner. For her er der velsignede teatertårer til alle.

’Spillemand på en tagryg’. Musical af Stein, Bock og Harnick. Baseret på Jerome Robbins’ version.
Iscenesættelse: Martin Lyngbo. Koreografi: Peter Friis. Scenografi: Rikke Juellund.
Musikalsk arrangement: Anders Singh Vesterdahl. Lys: Bo Kudsk. Lyd: Rudi Senf.
Odense Teater. Til 19. marts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her