Læsetid: 4 min.

Tegn på vejen

De menneskelige notationers fascinerende historie i nyt indbydende værk af Morten Thing
Morten Things ’Tegnenes historie’ er lærd, grundig og også underholdende fremstilling af flere kulturers og tidsaldres tegngivning. Runer, som her på en runesten fundet ved Faaborg, spiller en ikke ubetydelig rolle.

Lars Skaaning

17. marts 2016

Forestillingen om de første menneskeskabte tegn i artens historie må nødvendigvis være gæt og fiktion.

I Bræen hos Johannes V. Jensen vender den flygtende kvinde sig mod en forfølgende gejl mand og udsender sit signal til overgivelse: Hun blotter tænderne og viser dermed sit våben, nemlig at hun vil bruge det. Det første smil, mener Jensen, et humant tegn med positive konsekvenser.

Forkerte eller misforståelige direktive tegn kan derimod have katastrofale følger. Forveksling af rødt og grønt i trafikken er en sag om liv og død.

Simple tegn fra før alfabetets tid kan få lignende skæbnesvanger virkning – hvis istidsjægeren lægger en tvetydig kvist på jorden og viser stammen den gale vej til byttet.

I landet mellem floderne ridser man besked i ler for siden at opfinde den praktiske stylos, der stempler små kiler i de fugtige lertavler, tegn i uendelige kombinationer. Et skriftsprog i svøb, først enkelt og konkret som regnskabsføring af afgrøder og husdyr.

Udvidede notationer

Lidt efter lidt bliver tegn for elementære fænomener – det konkrete hus, dén bestemte ko, floderne der afvander agerlandet – mere dobbelttydige og udvider deres notation som symboler og overordnede begreber: hus = bolig, by, hjemsted, tryghed; ko = kvæg, penge, velstand, lykke; flod = vand, rejse, død, osv.

Alfabetet inddampes af fænomeners og symbolers motiver og deres lyd. Udviklingen fra primitive tegn til dueligt værktøj i håndteringen af mere kompliceret besked, erfaring, følelse og digt er godt i gang, og det går hurtigt.

Behovet for det mere komplekse tegnsystem synes ikke alene at opstå i trangen til at få styr på økonomien og administrationen af kunstvanding og årstider, men nok så meget af trangen til at fastholde den gode historie, myten, gudernes fortælling og Historien.

Der er således ikke langt i år fra den tidlige klassiske oldtids mundtlige heksametriske fortællinger om de græske småkongers bedrifter i Odysseen og Iliaden til den blinde digter Homer og til stoffet endeligt med et nyudviklet alfabet kan nedskrives i de vældige digteriske for-tællinger til bevaring for eftertiden.

Professor Morten Thing har i et omfattende og indbydende værk samlet historien om tegnene og læsningens semiotik.

At en sådan bog med vægt på semiotikken næsten naturnødvendigt må blive omfattende, ses umiddelbart af Encyklopædiens definition: semiotik: studiet af produktion, overførsel, modtagelse, fortolkning, reaktion på og lagring af betydning ved hjælp af tegn, ikke alene i tale og skrift, men også ikkesprogligt. Semiotisk aktivitet er en forudsætning for opretholdelse af liv og foregår både som informationsprocesser i kroppen og som en aflæsning af omverdenens tegn.

Med andre ord: tegngivning i bred forstand lige fra lægens konstatering af røde pletter som tegn på mæslinger til runestenens besked i Jelling: kong Harald satte stenen, og til den lille lysende diode, der melder, at den bærbare er tændt.

Elektronisk revolution

Morten Thing vier sidste kapitel af sin bog til den elektroniske revolution. Næppe nogen anden periode i tegnenes historie har budt på så mange nye former og adgange til udveksling af meddelelser mellem mennesker, som perioden siden den personlige computer introduceredes i 1980’erne til nu.

Et nyt telefonsprog er udviklet i takt med stadig fornyede muligheder i mobilen.

Selve distributionen, det siger sig selv, har forandret de sociale strukturer i kommunikationen, så man fristes til at lufte det dristige begreb: paradigmeskift.

Den menneskelige samtale via det læste ord, som er Things semiotiske hovedærinde, foregår som samtalen ansigt til ansigt kun begrænset af brugernes skrivehastighed, og meddelelserne, signalerne, tegnene er på godt, nu og da mindre godt, verdensomspændende. De store søgemaskiner som Google og Yahoo har totalt ændret vilkårene for vidensdeling og kunne for en overfladisk betragtning være vejen til overflødiggørelse af ældre formelle former som bogen og i det hele taget den papirprintede skrift.

Det er der dog ikke noget, der tyder på. Indtil videre, som Thing skriver, har udviklingen nok ændret hastighed og tilgængelighed, og det har teknologien unægtelig, men de nye muligheder har ikke, eller endnu ikke og trods ofte markedsført bekymring, væltet den gutenbergske typografi, de gutenbergske formater og læsning som almen forudsætning og indforstået grundkompetence over ende.

Codex Runicus

Som angivet i bogens undertitel Til læsningens semiotik, koncentrerer Morten Thing sig om den ende af tegnene, der har med dét at gøre, skønt han i sin indledning nævner, at det er notationstegnene i bred forstand, der har hans interesse: grafiske, todimensionale repræsentationer af sprog tale, musik.

Det sidste behandler forfatteren kortfattet ved en sporadisk gennemgang af middelalderens tonenotationer eller neumer. En egentlig fremstilling af den moderne nodes historie må læseren søge andetsteds. Gribende er dog gensynet med Codex Runicus, det bemærkelsesværdige håndskrift, der blandt andet omfatter afskrift af Skånske Lov i runer nedfældet omkring år 1300.

Uvist af hvilken grund har skriveren på sidste side nedskrevet sangstumpen: Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl (kostbare stoffer).

Runer var altså endnu i brug på den tid, om end solen var ved at gå ned over disse stolte tegn oprindeligt beregnet til ristning i sten. Hvorfor skriveren har slået sig løs og leveret musikledsagelse i en tør lovtekst med denne stump tidlig versedokumentation er uvist.

Måske var afskriften, der også rummer kongerækken, som anmelderens professor i faget i sin tid foreslog, en eksamensopgave. Måske kedede skriveren sig og tilføjede lovteksten uvante tegn. En slags telefon-doodle!

Morten Things bog er trods de beskedent repræsenterede noder ikke desto mindre en bedrift. En lærd, grundig og også underholdende fremstilling af flere kulturers og tidsaldres tegngivning med detaljerede analyser bla. af diverse alfabeters udviklingshistorie.

Dertil kommer, at bogen er smukt udstyret og generøst forsynet med noter, litteratur og ordforklaringer.

Morten Thing: Tegnenes historie. Til læsningens semiotik.
256 s. ill. Syddansk Universitetsforlag.
ISBN: 9788776748500

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu