Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Værelse uden udsigt

Lenny Abrahamsons ’Room’ er en bemærkelsesværdig og stærk film om forholdet mellem en mor og hendes søn og deres fælles kamp for overlevelse
Kultur
18. marts 2016
Jack er snart for stor til at blive ved med at tro på sin mors historier om værelset og verden, og hun er ved at miste modet i filmen ’Room’. I syv år har hun boet i værelset, siden hun blev kidnappet.

George Kraychyk

»Truck. Vrik ud. Hop. Løb. En eller anden.«

Mor forsøger at fortælle sin femårige søn, Jack, hvad han skal gøre, når Gamle Nick har båret tæppet med ham indeni ud på ladet af sin truck og kører det væk i den tro, at Jack er død.

Det er deres eneste mulighed for at slippe væk fra Gamle Nick, og alt afhænger af Jack, der er både bange og forvirret. Han har aldrig været uden for det lille værelse, som udgør hele hans og Mors verden.

Her blev han født for fem år siden, og her har Mor boet i de syv år, der er gået, siden hun som stor teenager blev kidnappet af Gamle Nick. Jack er glad for værelset med dets fire vægge, toilet, lille køkken og ovenlysvindue – og skabet, hvor han sover, når Gamle Nick kommer på besøg.

På det flimrende tv ser Jack andre mennesker og andre måder at leve på, men det er fantasi og ikke virkelighed for ham. Virkeligheden er værelset, og alt andet er abstraktioner for Jack. Han forstår det ikke, har ikke noget sprog for det, og han er bange for at skulle møde det ukendte ude i den verden, som Mor nu pludselig fortæller ham findes uden for værelset.

Derfor de korte, præcise instruktioner: »Truck. Vrik ud. Hop. Løb. En eller anden.«

For det er nødvendigt, at Jack bevæger sig ud i verden, for sin egen og for Mors skyld. Han er snart for stor til at blive ved med at tro på hendes historier om værelset og verden, og hun er ved at miste modet. Hun kan ikke længere holde til at være i værelset, hun må ud, for sin egen og for Jacks skyld.

Sårbare eksistenser

Lenny Abrahamsons Room, der er baseret på en bog af Emma Donoghue – som også har skrevet manuskriptet – er en bemærkelsesværdig film. D

et er ikke en thriller om kidnapningen og indespærringen af en ung kvinde og hendes søn – selv om den indimellem er lige så åndeløst spændende som en thriller. I stedet er det et intenst drama om forholdet mellem mor og søn og om deres enorme kærlighed og fælles kamp for overlevelse.

Til at begynde med vil Jack ikke acceptere, at der findes en anden virkelighed, end den han kender til og er tryg ved, og han bliver endog meget sur på Mor, når hun taler om noget uden for værelset.

Men han er en begavet og nysgerrig dreng i en påvirkelig alder, og snart begynder han selv at stille Mor spørgsmål, og hendes desperation vendes til håb. Der er en mulighed for, at de to kan slippe ud og få et normalt liv i frihed.

Spørgsmålet er dog, om de to sårbare eksistenser, der har levet isoleret og på sin vis beskyttet i så mange år, overhovedet vil kunne kapere en verden, der er så meget større, mere forvirrende og larmende end især Jack gør sig begreb om.

At overleve og slippe væk fra Nick er sin sag. At overleve verden, som man ikke umiddelbart kan slippe væk fra, er noget helt andet og meget mere uoverskueligt.

Stille desperation

Det er Jack (Jacob Tremblay), der på sin vis er filmens fortæller, og med hvis undrende øjne vi oplever verden. Det er godt set af Lenny Abrahamson og Emma Donoghue.

Jack er en opvakt lille fyr, som har sin helt egen måde at forstå og bearbejde verden på, en måde, som selvfølgelig er formet af hans aparte opvækst. Tremblay yder en sjældent overbevisende og rørende præstation i rollen som Jack, og hans udtryksfulde ansigt er en fornøjelse at gå på opdagelse i.

Tremblays præstation matches på alle måder af Brie Larson, der fuldt fortjent vandt en Oscar for sin præstation. Engang hed Mor Joy og var en glad, ung pige ligesom så mange andre. Nu er hun et på flere måder nedbrudt menneske, som dog vil gøre hvad som helst for at beskytte sin søn.

Larson udstråler på én gang styrke, sårbarhed og den stille desperation, der er ved at ødelægge hende, gøre hende tosset, og som indimellem tvinger hende til at tilbringe en hel dag i sengen, mens en utålmodig Jack leger på egen hånd.

Mor gør, hvad hun kan for at holde hans nysgerrighed i ave, samtidig med at hun stimulerer ham bedst muligt og sørger for, at han ikke mangler noget.

Det er et vidnesbyrd om hendes evner som mor, at Jack ikke savner verden udenfor. Hun har skabt et tilstrækkeligt stort og selvforsynende univers for drengen, der selvfølgelig heller ikke ved, hvad han går glip af. Som menneskene i Platons hulelignelse ser Jack kun skyggerne på væggen, ikke virkeligheden udenfor.

Livsbekræftende oplevelse

Room er ikke et eventyr, men Lenny Abrahamson og hans dygtige filmhold bruger billede, lyd og musik til at skabe et helt særligt univers omkring Jack og Mor, et eskapistisk univers, som komplementerer Mors historier, og som hjælper de to med at overleve som skibbrudne på en øde ø, men som indimellem også punkteres af en brutal virkelighed.

For Jack frigør de fire vægge på sin vis hans fantasi, for Mor kræver det en kraftanstrengelse at forlige sig med isolationen og indespærringen, der er så meget mere virkelig for hende, men hendes uendelige kærlighed til Jack gør det muligt.

Værelset fotograferes på en måde, så det i nogle situationer virker uendeligt stort og fuldt af muligheder og i andre småt og klaustrofobisk.

Room bringer os tæt på sine to hovedpersoner, Mor og Jack, og det er en film, man bør unde sig selv og sine nærmeste at se.

Den har gjort et stort indtryk på mig, og selv om det til tider er en barsk film, er det også en livsbekræftende og håbefuld oplevelse, der minder én om, hvor meget vi mennesker egentlig er i stand til, når omstændighederne kræver det af os.

’Room’ – Instruktion: Lenny Abrahamson. Manuskript: Emma Donoghue. Amerikansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her