Læsetid: 5 min.

’Æterens ægte originaler’ er lavet til at blive grinet af i fællesskab, og det er okay. Der kan ligge så meget andet end hån i en latter

Der er tomgangssnak af fineste skuffe og MUS-samtaler af det pureste guld i DR3’s korte skildringer af lokalradioer
29. april 2016

Lokalradioentusiasterne Thermo fra Valby Radio, Svend Åge Deluxe fra Fyens Totalradio og Holger Wollesen fra Tønder Lokalradio er hovedpersoner i DR3’s nye og helt korte dokumentarprogram Æterens ægte originaler.

Syv afsnit på hver otte-ni minutter. Ikke en længde, der egner sig til at komme ind under huden på en person og hele vejen rundt om en menneskeskæbne. Men et perfekt format til at vise nogle originaler frem i deres naturlige omgivelser.

Lokalradioentusiasterne drejer rundt om sig selv i deres radiostudier, ikke et ord om deres baggrunde, bevæggrunde eller fritidsinteresser. Attraktionen er at se disse tre midaldrende mænd dreje rundt om sig selv, imens de fylder deres respektive sendeflader ud. Radiostationerne skal holdes kørende, og det samme skal det snakketøj, man lever af, når man er radiovært. Også selvom man er ulønnet frivillig.

Delevenligt

Æterens ægte originaler består af veloplagte og komprimerede omgange snak af den fineste skuffe, bortset fra et lidt svagere tredje afsnit om Svend Åge Deluxe, der ikke tilføjer noget til den gængse forestilling om lokalradiomanden, der forskanser sig bag pulten og cigaretrøgen med masser af dansktopmusik, taletid og dameglæde.

Det er tydeligvis produceret til at blive delt på sociale medier og til at have et selvstændigt liv på YouTube, hvor man også kan finde fraklip med kuriøse betroelser, som f.eks. den, at Holger Wollesen ikke kan lide pizza, eller den, at Svend Åge Deluxe hylder minidisc-formatet. I de korte klip fremstår de medvirkende komiske og kære, men det klæder dem (og morer mig) bedre med flere sammenhængende minutter som i de regulære afsnit.

Her har de heller ikke holdt sig for fine til at klippe det komiske frem, og det virker, jeg griner. Det er for mig at se helt åbenlyst rørende og sjovt at se nogle engagerede typer, jeg ikke før har set magen til, være i gang med den evigt spændende menneskelige disciplin at passe sit arbejde og tro på projektet.

Det er lavet til at blive grinet af i fællesskab, og det synes jeg er okay. Der kan ligge så meget andet end hån i en latter. Mennesker som Thermo og Holger Wollesen gør virkelig ikke livet nemt for manuskriptforfattere og dramatikere, der gerne vil fremstille overraskende og dog genkendelige sider af det menneskelige gennem kompakt og dynamisk dialog.

Der sker så meget mere i det sprog, der tales på de her lokalradioer, som ingen har bedt radioværterne om at drive, og som først og fremmest har til formål at holde humøret oppe.

 

Skål-ål-ål-ål

Thermo fra Valby og Holger fra Tønder er på mange måder hinandens modsætninger. »Sirenerne lyder over København. Der er kommet en ny fugl i luften: Det er Thermo, der basker med vingerne« – sådan lyder speaken, når Thermo går i luften. Han er flippet og forpjusket, armene er i vejret, og selv om han har været mange timer i studiet, bliver han ved at tale stemningen op, som om taget hele tiden er lige ved at lette.

Han er impulsiv og ikke den, der lader sin kreative udfoldelse sande til i efterrefleksioner og selvkritik. Hvis en lytter uforvarende ringer ind for tidligt i den lytterquiz, der handler om at gætte alkoholprocenten på den øl, Thermo og hans musikalske makker Nissefar drikker, så får den lytter at vide, at han har en hjerne som en valnød.

Holger Wollesen derimod er høfligheden selv, helt formel og forfjamsket. Hvor alt er sjov, eksperiment og udskejelse for Thermo, er det visioner og seriøs forretning for Holger, der er stolt af at drive Tønders eneste lokalradio sammen med sin kone Gurli og de to frivillige radioværter Morten og Anita.

Hver morgen, når han barberer sig, kigger han sig »direkte ind i spejlet og tænker: Hvem er du, Holger Wollesen?«. Jeg kan sige så meget, at han er en skat. Armbevægelserne er ikke de største, til gengæld udstråler de let nervøs saglighed, når han igen og igen samler fingerspidserne på samme måde som Angela Merkel.

Han taler om fremtiden, målet på de 1.000 lyttere og nødvendigheden af at give sig 120 procent. Holger Wollesen lyder som en, der har iført sig en nutidig forretningsjargon som en uvant beklædningsgenstand, som han bærer med stolthed og en vis forvirring. Han besøger en bager, han gerne vil have til at sponsorere (eller rettere: »indgå i et samarbejde med«) sin radiostation.

»I er jo en bagerforretning, men I er kendt for noget helt andet,« siger han. Det lyder godt og visionært, og så må han se, hvordan han får gjort sætningen færdig. Det behøver han imidlertid ikke. »Nej,« siger bageren. Det er de ikke. De har en bagerforretning, og den er kendt for, at dér kan man købe brød.

Deres forskellige måder at håndtere væskeindtag på er fascinerende. Når Thermo sender, udbryder han med jævne mellemrum: »Tid til savl!« og løfter triumferende den forhåndenværende øl i vejret. Skål-ål-ål-ål siger det så. Nogle gange er ekkoknappen i bund, andre gange sparer han på teknikken og udtaler selv ekkoet.

Holger er slet ikke en showmand. Han kan bare lide at sige tingene, som de er. Og når han får sig en slurk vand, siger han: »Så skal jeg lige have munden åben.«

Årtiets MUS-samtale

I det bedste af afsnittene tikker uret højlydt i frokoststuen på Tønder Lokalradio. Der skal være MUS-samtaler i dag, og Holger indleder med at gøre status over den nu fire år gamle radiostation. »Det går kun en ting, og det er fremadrettet. Men ellers synes jeg, jeg vil give min kone ret og sige: ’Ved du hvad, skulle vi ikke få lidt kaffe?’«

Jeg afslører ikke for meget ved at sige, at der er tilfredshed over hele linjen, og at jeg fik godartede kuldegysninger, da Anita med tårer i øjnene takker Holger og Gurli for at være så gode venner. Det bliver ekstra perfekt, da hun giver Holger et knus, og han bliver forlegen og begynder at værge for sig ved at tale om virksomhedens strategi.

De er på den helt rigtige vej. Det synes Anita er godt at høre, selv om det ikke altid er til at vide, hvad det er for en vej. Det kan være en grusvej, siger Holger. Det kan også være en landevej, men det kan ikke være en motorvej. Der går det for stærkt, siger Anita. Ja, siger Holger. Og så er der nogle store sten, og dem skal vi hoppe over.

Jeg har lyst til at citere det meste fra Æterens ægte originaler og sætter pris på, at DR3 har fundet sådan nogle seværdige typer frem. Det er ikke, fordi deres lyttertal ellers er overvældende. Thermo ser på sin computerskærm af og til, den kan fortælle ham, at i hvert fald én person lytter med. Og da en potentiel sponsor spørger Holger Wollesen om lyttertallet, svarer han sagligt og ærligt: »Det kan være helt op til 200. Og det mindste, vi har haft, det er 3.«

’Æterens ægte originaler’ sendes på DR3 kl. 20.50 om søndagen og kan ses på dr.dk. Fraklip og uddrag kan ses på YouTube

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu