Læsetid: 4 min.

’Dronningens slotte’ er reality-tv med en usædvanlig velformuleret hovedperson

Dronning Margrethe fører sine tv-seende undersåtter gennem kulørte saloner, balsale, taffelsale og haver. Det er en gave til royalister og en velproduceret trøstepræmie til snagende republikanere
8. april 2016

»Det smarte ved programmet er, at dronningen ikke har opdaget, at det i virkeligheden er reality-tv om hende,« sagde min veninde, inden vi gik i gang med at se DR1’s programserie Dronningens slotte, som folkets hyggeselvsving lader til at dreje sig om lige for tiden.

Kongehuset blev sat i verden for at regere, og det har fået lov at blive hængende til gengæld for at underholde. Vores uafklarede forhold til kongehuset og Danmarks status som monarki, fik vi hurtigt lavet om på. Vi lavede et koordinatsystem, hvor den ene akse gik fra royalist til republikaner og den anden gik fra godt underholdt til slet ikke underholdt. Vi placerede os godt oppe i højre hjørne som de ret godt underholdte republikanere, vi er.

For nogle år siden var fotobloggen Kim Jong-il looking at things meget populær. Der var ikke andet end billeder af Nordkoreas nu afdøde diktator, der kiggede på ting, og korte koncise billedtekster, der gjorde det helt klart, hvad han kiggede på. Uden sammenligning i øvrigt mindede opbygningen af Dronningens slotte mig en smule om den blog.

Dronningen viser sine fire danske slotte frem et værelse ad gangen, peger på ting, og fortæller, hvad det er: Her er et svømmebassin ved Marselisborg Slot, som de fik lavet, da prinserne var små. Her er et arbejdsbord dækket af små skrin. Her er et nyt tapet, og her er et berømt maleri. Det kan man nemt overgive sig til.

Dronningen ved en masse om stilarter, boligindretning, farvernes virkning, slottenes historie, og hvordan de fletter sig ind i Danmarkshistorien. Hun er hverken nærig med sin viden eller sin begejstring.

Dronningen peger på en lysekrone og siger, at den virkelig vil noget, »den vil det hele«. Hun peger på ornamentikken på en væg og siger, at »her er fisk i herlige net, en pragtfuld gedde og en ål, der snor sig«. Dronningen får øje på en asymmetrisk placeret bænk i en af sine haver og flytter den øjeblikkeligt, så den ikke forstyrrer blikket.

Hvis ikke det grundlæggende var tilfredsstillende for ens nysgerrighed og nyfigenhed at komme ind i et hjem og få peget alle dets forskellige bestanddele ud og forklaret, som var de museumsgenstande, ville programmer som Kender du typen og Hammerslag ikke være så populære, som de er.

Rabalderbuketter

Hendes Majestæt Dronning Margrethe den 2. af Danmark kan godt lide rabalder. Det ord bruger hun en del. Med rabalder mener hun dristige farver, og med dristige farver mener hun altså rigtig stærke og opsigtsvækkende farver på store flader.

Der er røde, gule og grønne saloner, og hun er så venlig at gøre fotografen (der i øvrigt har en del af æren for programmernes iøjnefaldende nydelighed) opmærksom på, at det vil se flot ud, hvis han lige filmer nogle blå blomster, der står flot mod baggrundens grønne buskads. Farven gul er den, hun taler mest om, den kan både gøre rum større og mindre.

Forskellen på, at se dronningen gå rundt (når hun da ikke lader hofdamen køre sig rundt i en golfvogn) og pege på sine ting, og på at se de fleste andre personer med et hjem gøre det, er, at hun ikke kan tale om sine slotte uden at komme ind på Danmarkshistorien. Der var dengang Gråsten Slot var tysk lazaret under Anden Verdenskrig, og dengang Winston Churchill kom på besøg og var godt selskab.

Slottene virker også som kæmpemæssige gæstebøger – det er åbenbart en royal tradition at ridse oplysninger om besøg og forlovelser i karme og vinduesruder. Stilhistorien har hun også styr på. »Det er ikke livsnødvendigt at kunne, men det gør alting meget sjovere, når man ved, hvad det er, man ser på.«

I et hjørne af en stue står en enhjørning, som prinsgemalen har flikket sammen af en buk, en narhvalstand og noget kunstigt hår, og transcenderer stilhistorien. Den kan man altid snakke om, »hvis man mangler noget at sige her i huset«, fortæller hun med et blufærdigt smil. Jeg har ikke indtryk af, at det særlig ofte er Hendes Majestæts problem, men sjov det er den da.

’Fortsæt bare, gardere’

Dronningen er myndig, elegant og vidende, det ser man tydeligt. Hendes fremvisning bliver kun afbrudt af arkivklip med kongehuset, fornemme droneoptagelser og gravhundene, der løber omkring i parken.

Engang i mellem marcherer et hold gardere forbi uden for billedet. Muligvis stopper de op for at gøre honnør eller andre rituelle fagter, og så siger dronningen »fortsæt bare, gardere«, som om det er noget, der bliver sagt mange gange dagligt. Prinsgemalen er til stede i hendes anekdoter, i billederne på væggen og i kraft af de skulpturer, han har lavet.

På samme måde som i Kender du typen er en stor del af fornøjelsen at se, hvordan det kitschede får møvet sig ind midt i al den historisk gode smag. Dronningen står selv for indretningen af sine slotte og bidrager selv med malerier og broderede puder. Hun siger så fint om at brodere, at »det er sjovt at lave noget, der på en måde er en vis grad af brug for«.

Dronningens slotte er reality-tv med en usædvanlig velformuleret hovedperson. En gave til danske royalister og en velproduceret trøstepræmie til republikanere, der holder af at snage sobert i Kongehusets kulørte og ordentlige overflade.

De fire udsendelser om ’Dronningens slotte’ kan ses på dr.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu