Læsetid: 8 min.

Hvordan er man en rigtig mand og far?

Fra en noget diffus skyggetilværelse er far nu kommet i fuld fokus i mange nye børnelitterære fortællinger. Men hvad betyder det for mor?
Sallys far er drengen, der nægter at blive voksen på en konventionel måde. Han leger med sine børn, og han gør også opdragelsen til en leg. Han opfatter barnlighed som beundringsværdigt. Illustration: Thorbjørn Christoffersen/’Dengang Sallys far var dreng’
2. april 2016

Mor er den bedste i verden. Det var hun også i mange år i børnelitteraturen. Bedst eksemplificeret i H.V. Kaalunds måske mest berømte fabel Den døde and, hvor en flok ællinger står fortvivlede og sultne ved liget af deres mor.

Fablen slutter med formaningen: Har du en moder, da skøn derpå. Men mor er også den værste i verden. I eventyret er hun den, der bliver til en ond stedmor, så børnene kan forlade hjemmet.

Al den moderbinding har ikke efterladt meget plads til far. Men i nyere børnelitteratur er han begyndt at tage revanche. For eksempel i Andreas Bræstrup Kirsteins og Rasmus Bregnhøis billedbogsserie for de mindste om Poul og far.

Netop udkommet er Poul og far på fisketur. Her er forholdet mellem far og søn tematiseret på en måde, som det ikke er sket før i serien. Poul og far oplever vi kun sammen. Mor er der ikke. Måske er forældrene blevet skilt. Vi ved det ikke.

På en af de første sider ser vi Poul og far sidde og tale sammen ved morgenbordet. Her er Pouls far den moderne mand, der med en smart Felix Smith-uglet frisure, sine spinkle arme og den prikkede skjorte under pulloveren godt kunne have et kontorjob af en slags.

De taler om den fisketur, de skal ud på sammen. En rigtig far-søn-tur som Pouls far siger. »Han har faktisk ikke rigtig talt om andet de sidste to uger, og Poul er ærlig talt lidt træt af det.« Og så sker der noget med Pouls far på næste side, hvor de har gjort sig klar til at tage af sted.

’Vær beredt’ synes at være Pouls fars motto – han er i fuldt ornat. »Fra toppen: hat, briller, vest med blink, skjorte, gode bukser, der kan modstå vind og vejr og gode sko til at stå fast, når der skal hales fisk om bord.« Far har simpelthen klædt sig ud som en ’rigtig’ mand. På den anden side af opslaget ser vi Poul. Han har bare taget varmt tøj på.

Den lille genistreg i bogen er, at mens Poul haler den ene torsk efter den anden op af vandet, hænger far udover rælingen og brækker sin mandighed op. Hans krop frastøder simpelthen klicheen og normen.

Poul får en god dag, fordi han absolut ingen forventninger eller forestillinger havde omkring den ’rigtige far-søn-tur’. Han gennemfører den på sin måde. Det er måske nok en billedbog for de mindste, men repræsenterer alligevel en markant samfundsudvikling i miniformat. En nedbrydning af de klassiske forestillinger om, hvad der skal til for at være en rigtig mand, far og søn.

’Poul og far på fisketur’ er en billedbog for de mindste, men repræsenterer en markant samfundsudvikling i miniformat: En nedbrydning af de klassiske forestillinger om, hvad der skal til for at være en rigtig mand, far og søn. Illustrationer: Rasmus Bregnhøi/’Poul og far på fisketur’

Hvorfor det?

Det største og mest elskede far-søn-drama fra dansk børnelitteratur er uden tvivl forholdet mellem Hr. Olsen og dennes søn Ivan Olsen fra Ole Lund Kirkegaards Gummi-Tarzan fra 1975.

Ole Lund Kirkegaard er en del af den forandring af dansk børnelitteratur, der sættes i gang i 1967 og indebærer, at synet på barnet ændres. Det nu kompetente selvstændige barn skal ikke finde sig i per automatik at være underlagt autoriteter. Og hvor moderen tidligere var den, der skulle tages afstand fra, for at man kunne løsrive sig fra familien, så kommer faderen her til at repræsentere det patriarkalske samfunds autoritet, som man vil løsrive sig fra i 1970’erne.

I Gummi-Tarzan møder vi Hr. Olsen første gang, da han kommer spadserende med en bog om Tarzan i urskoven (muligvis en lille hilsen til en af de store drengebogsklassikere og enhver spejderdrengs bibel fra Kirkegaards egen barndom, Paw i urskoven, om den friske dreng Paw).

»Her skal du bare se et mandfolk,« siger Hr. Olsen til sin søn og bedyrer, at Ivan skal være stor og ædel som Tarzan. Det vil Ivan helst ikke. »Jeg har kun lyst til at være i fred,« siger han og forklarer, at han slet ikke vil klatre i træer, for så falder han sikkert bare ned og får næseblod.

Men det accepterer Hr. Olsen ikke. Ivan skal være som Tarzan, og han skal gøre som sin far siger. Og her kommer et centralt lille spørgsmål, som bærer hele paradigmeskiftet i sig: »Hvorfor det?« spørger Ivan.

Hr. Olsen kan faktisk ikke argumentere for, hvorfor en søn skal gøre, hvad hans far siger. »Det står vistnok i loven,« nærmest råber han. Det er på en og samme tid det stærkeste og det svageste argument. Det er samfundets norm, og derfor det stærkeste, men normliggørelsen har gjort, at vi har mistet evnen og grunden til at argumentere for det. Det er magtens og afmagtens argument.

Ivan Olsen forsøger i al stilfærdighed at udfordre den norm, men det lykkes ham kun at udstille den, ikke at overvinde den. Da han får muligheden for at få et enkelt ønske opfyldt, beder han ikke om at få lov til at være i fred. Han ønsker at blive god til alt en enkelt dag, og alt indebærer i dette tilfælde i høj grad at bruge sin fysik mod andre, som de har brugt deres mod ham.

Han spytter langspyt, han uddeler buksevand, han tvinger sin far til at klatre i træer – han pakker sig altså ind i de samme maskuline værdier, og får dem godt nok til at fremstå latterlige, men stadig forsøger han at iklæde sig dem. Og hvad sker der dagen efter, da han igen er Gummi-Tarzan? Har folk fornyet respekt for ham? Nej, han ender sin dag med at få buksevand. Igen. En kold afvaskning for den kortvarigt maskuline dreng.

Han passer ikke ind i normerne, og det dur ikke, at han forsøger, men der er ikke andet at gøre. Det siger noget om det patriarkalske samfunds betydning på dette tidspunkt. Oprørsviljen er der, men overmagten er for stor.

Gamle dreng

En eller anden form for sejr over patriarken er dog siden blevet vundet. Måske er Gummi-Tarzan blevet voksen og far. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at far for alvor har fået en ny og mere betydningsfuld rolle i dansk børnelitteratur efter årtusindskiftet. Han er endda kommet ind i bogtitlerne og på forsiden af bøgerne.

Thomas Brunstrøm har skrevet nogle underholdende billedbøger om pigen Sally og hendes far. Sallys far er uforbederlig og finder på løgne, så det står efter ham. Han har nogle ret alternative opdragelsesformer, og han er sjov men også parodisk beskrevet.

Han går i T-shirts med obskure færøske metalbandlogoer, alt for skinny jeans med høje opslag og bærer en moderigtig taske med skulderrem. Han får mig til at tænke på Jonny Hefty og Jødens rap »Gamle dreng«:

»Vi’ en hel generation af gamle mænd i gummisko/ Og hængerøv og hættetrøje, der går og tror vi er unge endnu/ Men perspektivet ændrer sig den dag man får et barn/ AV AV AV – fars kaffe den er majæ majæ varm.«

Sallys far er drengen, der nægter at blive voksen på en konventionel måde. Han gider lege med sine børn, og han gør også opdragelsen til en leg. Sallys far opfatter hende ikke bare som kompetent, men han opfatter også barnlighed som noget beundringsværdigt.

I Da Sallys far var dreng overdriver han den sætning som alle børn udsættes for af sine forældre: Dengang jeg var barn. Det bliver vildere og vildere og til sidst fanger Sally ham i en løgn. Og han holder op med at fortælle historier. Men så bliver det faktisk kedeligt at være sammen med ham. Sally fortryder.

Thomas Brunstrøms bøger om Sallys far er gode eksempler på, at forholdet mellem fædre og børn undersøges på en langt mere åben måde i nyere børnelitteratur. Far er ikke repræsentant for samfundets autoritet, men for en far, og det underlæggende tema er ikke barnets plads og udviklingsmuligheder i samfundet, men relationen mellem børn og forældre.

Mor er ude

Læst således er historierne om Sallys far, hvoraf en ny er på vej, fantastisk underholdende både i tekst og streg. Timingen er upåklagelig, og især Thorbjørn Christoffersens arbejde med figurernes kropssprog og mimik er morsom. Det fremgår tydeligt, at han kommer fra tegnefilmen (blandt andet Terkel i knibe).

Men hvad særligt historien om Dengang Sallys far var dreng også blotlægger, er, at fars nyvundne plads i børnelitteraturen, bogstaveligt talt kaster mor ud af billedet i nogle tilfælde. I modsætning til Andreas Bræstrup Kirsteins serie om Poul og far, så er mor til stede i Thomas Brunstrøms bøger om Sallys far. Men mest som arme, ben og korte bemærkninger.

Og i Da Sallys far var dreng starter hun en kedelig tendens. Fra sidelinjen løfter hun en pegefinger og sætter tingene kedeligt på plads i forhold til fars vilde historier og Sallys betvivelse af dem. Siden ser vi Sallys farmor løfte sin pegefinger og punktere fars barndomsmyter og til sidst peger lille Sally anklagende på sin far.

Tre generationer af kvinder i streg undertrykker mandens frie leg. Hans ansigt bliver fortvivlet. Og på næste side står han besejret med ryggen til og bøjet over opvasken. Totalt demaskuliniseret. Helt tilfældigt virker det heller ikke, at Sallys far på bogens forside peger på sig selv. Den selvsikkerhed får kvinderne hurtigt nedbrudt.

Historierne om Sallys far er underholdende i deres ironisering over den moderne mand og forbilledlige i deres udfordring af normerne for, hvordan man er en far, men samtidig tydeliggør de, at mors rolle i børnelitteraturen ikke har gennemgået den samme udvikling.

Selvfølgelig er der eksempler på, at mor kan være andet end en praktisk og fornuftig omsorgsperson for børnene – for eksempel i Kim Fupz Aakesons forfatterskab og i Andreas Bræstrup Kirsteins bøger om Pia Linda og Mor, der dog ikke er lige så vellykkede som Poul og far-bøgerne. Hvorfor er det mon så svært at udvide mors karakter, kan vi passende spørge os selv, mens vi glæder os over, at far er blevet en attraktiv rolle i børnelitteraturen.

’Poul og far på fisketur’ af Rasmus Bregnhøi og Andreas Bræstrup Kirstein, ABC Forlag, 32 sider, 225 kroner.

’Dengang Sallys far var dreng’ af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen, Turbine, 36 sider, 130 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Altså taler vi om fædre eller hvordan fædre afbildes i litteraturen ?
Det ene er ganske interessant det andet - ikke engang en lille smule.