Læsetid: 3 min.

Kvinde alene

Malene Ravns anden roman er en kajeryster fra Underdanmark, en tæt, psykologisk gyser, der skriver sig ind i en ny, voldsom tendens i litteraturen om moderne kvindeliv
I sin roman ’Mia’ beskriver Malene Ravn sympatiske menneskers dilemmaer, så hårene rejser sig. Det handler om kvinder, 
 der frygter mænd.

Klaus Holsting

2. april 2016

Det er for vildt, hvad der foregår i tidens litteratur. Der er en brutalitet hos Maja Lucas, Bjørn Rasmussen, Susanne Staun og nu hos Malene Ravn, som rykker ved tanken om Danmark som et velordnet hyggeland.

Malene Ravns anden roman, Mia, er en rystende fortælling fra et landligt Underdanmark, hvor kvinder begår selvtægt. For hvem hjælper kvinder, der selv har inviteret volden indenfor? Ingen, mener hovedpersonen Mia.

Problemet trænger sig på i romanens begyndelse, da Mias storesøster, Seline, er blevet banket gul, blå og blodig af sin ’kæreste’. Aborteret har Seline også. Da søsteren bliver udskrevet, henter Mia hende hjem til sig og prøver at skjule hende.

Skyld

Mia har siden barndommen følt, at hun måtte beskytte Seline. De to piger blev alene med deres far efter moderens død, og selv om ’byen’ anså ham for at være en god mand, stod det ikke godt til i det lille hjem. Seline blev seksuelt misbrugt (»Jeg kan sagtens klare det, Mia. Det går ikke engang ud over dig, så tag dig sammen«), Mia overset: »Far siger aldrig rigtig noget til hende. Han ser aldrig rigtig på hende og ser hende slet ikke i øjnene. Hun ved godt at det er fordi det er hendes skyld, moren døde

Flashbacks fra barndommen i kursiv veksler med nutidsplanet. Mia bor nu på det husmandssted, som hun har overtaget efter faderens død, inklusive riflen i skuret. Også hestene Sejr og Lap og fire katte, der alle sammen hedder Kat, samt den smukke, utilpassede tyr Otto har hun taget til sig. Mia udlever sin kærlighedslængsel over for dyrene, har styr på alt: »Mia lever så regelmæssigt hun overhovedet kan, og det fungerer godt.«

Andre mennesker er dog ikke noget for Mia. End ikke den rare dyrlæge Malthe tør hun åbne sig for. Seline derimod afreagerer på sin barndoms misbrug med (mere og bedre) sex. Begge søstre lever, som man må forestille sig Tønder-pigernes voksenliv. Seline føler sig kun i live i den seksuelle ekstase og den alt for velkendte vold. Mia frygter begge dele, også det dyriske i sig selv: »Hun mærker det i maven før hun egentlig erkender at hun ser ham, et sug af angst som falder fra maven ned i underlivet, hvor den eksploderer med en ophidset energi der flyder videre ned i lårene.«

Imens minder tyren Ottos prusten i folden om, at både dyr og mennesker kan reagere voldsomt, hvis de føler sig truet …

En overlever

Reelt vil både Malthe og politimanden Henrik, en barndomsven, gerne hjælpe, men Mia tør ikke stole på andre end sig selv. Hjælpen kommer fra Otto, mens Mia reflekterer: »Hans uskyldige handling har genoprettet en balance i verden, men han må bøde for den med sit liv.«

Mia er en raffineret, suverænt fortalt og gedigent uhyggelig roman, hvor det usigelige bliver sagt og set af en vidskræmt Mia, så man griber sig i at genlæse passager for at indse, at det virkelig er dét, der står. Mia er en overlever, man forstår hver og én af hendes handlinger – men også, at hun alligevel har uret.

Malene Ravn kan beskrive sympatiske menneskers dilemmaer, så hårene rejser sig. Romanen er en kajeryster om kvinder, der frygter mænd – desværre med alt for god grund – og mister kærlighedsevnen oveni.

Ingen kvinde er en ø. Men sådan kan det åbenbart føles.

Malene Ravn: Mia. Gyldendal. 152 sider. 200 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu