Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Laugesen all inclusive

Det er skrift, det er poesi, det er ’det endeløse brev’, hvis man interesserer sig for genrer. Peter Laugesen interesserer sig for malerne og digterne – og det, der kommer bag på en
Kultur
16. april 2016

Verden er fuld af vidunderlige Laugesen-linjer, her kommer et par, som er helt nye:

»Jeg går ind i det/fra alle steder//Jeg vil ikke ane/fart og retning//Alt vil direkte/kunne være alt//Andet findes ikke/og kan ikke findes//Kun jeg/der skriver her/Og henter det/fra alle steder«.

Inspiration handler det klart nok om, overvejelser over skrift og poesi er det samtidig. Noget med bare at begynde og så se, hvad der sker, når man på én gang lukker sig inde og åbner sig ud mod verden. Det lyder paradoksalt, men paradokserne og »modsætninger/af alle slags« knytter sig til Laugesen.

For det er jo trods alt Laugesen, der den ene dag kan skrive et digt, der gentager ordene: »Ingen kan gå alene …« og den anden kan give en digtsamling en haiku-lang titel: Helt alene i hele verden og hip som ind i helvede (2001), uden at det ene sletter det andet.

Der er noget alt og alle, noget all inclusive over Laugesens nye digtsamling. Alt kan bruges og tages med i et digt. F.eks. en fodboldtrøje med Johan Cruyffs navn på: »Der står Cruyff på ryggen af ham,/han er heller ikke helt ung«. En nøgtern registrering plus en refleksion.

Og her har vi måske et ganske smukt eksempel på en af de gaver, Laugesens alt-skal-med-metode kaster af sig. Cruyff døde 24. marts, så Laugesen kan have skrevet linjerne uden at vide, at fodboldfilosoffen Johan Cruyff ville dø her i foråret. Eller også har han lige nået at få det med, mens bogen var i trykken. Om Laugesen har vidst det eller ej, et digt til tiden er det.

Tak storm

For det handler også om tid i Brev til en maler, om dengang og nu: »Jamen dengang/gjorde vi det bare/fordi vi vidste/af ung erfaring/at det var den vej/og ethvert skridt/tilbage/var en død//Sådan/gør vi det/også/nu«.

Tidstematikken er også bare en opmærksomhed på årstiderne, på efteråret: »Ja/kom ind/visne blad/der blæser/over tærsklen/i stormen//tak storm for det«. Om efteråret står der også et andet sted: »Det skal komme bag på en/for at man kan se det«.

Det gælder vist også kunsten og den kunstneriske skabelsesproces, tror jeg. En pris til våren lyder: »blomster/at se på/de var der/ikke før«. Prøv at læse de sidste linjer her og gør ophold ved linjebruddene, det sidste skift er næsten lidt magisk. Blomsterne forsvinder: »de var der« og kommer så igen: »ikke før«.

Midt i det hele står der så på en side: »det endeløse brev/hvis nogen vil vide genren/er det den«. Brev til en maler hedder bogen jo også. Det er poesiens lighed med billedkunsten, det drejer sig om. Malere som Käthe Kollwitz, van Gogh og Klee er nogle af de malere, der nævnes side om side med digtere som Gunnar Björling og Sylvia Plath.

Sådan er Laugesen en hel bevægelse og selv i bevægelse. Skriften er hans element. Peter Laugesen har her for nylig to gange gjort virkelig stort indtryk på mig.

Først fordi jeg læste Dan Turéll – hele historien og kort efter, da jeg læste Rewers’ bog om Strunge. For begge digtere har Laugesen stået bagved og haft en enorm betydning for. Godt her at få ham frem i forgrunden.

Peter Laugesen: 'Brev til en maler'
Gyldendal
140 sider
150 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her