Læsetid: 6 min.

Da migrantarbejderen blev muslim

Da Socialdemokraterne opgav at være et klasseparti, der kæmpede for mere økonomisk retfærdighed, skubbede de arbejderklassen i armene på de højrepopulistiske partier. Ny amerikansk bog giver baggrunden for, at de europæiske lande heriblandt Danmark ikke kan løse nutidens flygtningekrise i fællesskab
Havde de europæiske social-demokratier ikke overladt hele banen til højrefløjen i løbet af de forgangne tre årtier, havde de måske haft langt bedre mulighed for at løse flygtningekrisen i fællesskab.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

11. april 2016

Når Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, skal begrunde sit politiske hamskifte i spørgsmålet om flygtninge og indvandreres trussel mod den danske velfærd, bruger hun et citat fra nyligt afdøde Anker Jørgensen. Allerede i 1987 var den senere inkarnation af en ’rigtig socialdemokrat’ nemlig bekymret for »at blive overrendt«, og den daværende formand mente, at det var »godt at holde antallet nede på et relativt beskedent niveau«.

Frederiksen har ofte – og ikke uimodsagt – legitimeret sine politiske beslutninger med historiske referencer til det socialdemokratiske arvesølv. Men hvis hendes forgængere i den socialdemokratiske ledelse ikke havde købt den neoliberale tankegang om, at velfærdsstaten skulle beskæres i 1980’erne, var det måske aldrig lykkedes den populistiske højrefløj at indtage det tomrum, den udsatte arbejderklasse herefter følte sig placeret i. Det nye højre gjorde indvandrerdebatten til et højspændt politisk spørgsmål, Socialdemokraterne har tabt vælgere på lige siden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peder Pedersen
  • Sup Aya Laya
  • Curt Sørensen
  • Per Jongberg
  • Keld Albrektsen
  • Jan Pedersen
  • Philip B. Johnsen
  • Kurt Nielsen
Peder Pedersen , Sup Aya Laya, Curt Sørensen, Per Jongberg, Keld Albrektsen, Jan Pedersen, Philip B. Johnsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Else Marie Arevad

Hvordan definerer man en arbejder i dag? Vi har jo heldigvis lagt sultens slavehær bag os for mange år siden, og mange fra arbejderklassen betaler nu topskat, har hus, bil og sommherhus og rejser hvert år på sommer- og vinterferie.

EMA, det er en skrøne, at arbejdere tjener så meget. For at betale topskat i dag, skal man tjene ca. 250 kr/timen. Der er vist kun ganske få faglærte, der tjener så meget. Ufaglærte ligger nok nærmere på lidt mere end det halve på landsgennemsnit.

Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Sup Aya Laya og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Arbejder er man så længe man ikke kan leve af sin kapital. Den skal nok være ca. 15 mill. kr. for at give en rimelig indkomst efter inflation - og boligen regnes ikke med. Dermed er der en del arbejdere.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

M E G E T vedkommende artikel. Det er ikke kun Asocialdemokratiet, men også SF og EL der har overtaget de neoliberale hjemler i deres argumentation. Beskrivelser, vurderinger og fordømmelser af Alternativet, der har et andet værdigrundlag, er ofte at de er helt pipaluk. Det viser hvor ensporede, visionsløse og fodslæbende vi alle er blevet ...

sup aya laya - jeg kan desværre kun give din kommentar 1 anbefaling, jeg havde gerne givet den 1000.
Den såkaldte venstrefløj hænger lige så fast i fortidens billede af samfundet, som de dem på den anden side af den politiske midte gør. Arbejdet 37 timer om ugen anses stadigt for målet, ligeså gør mere i lønningsposen. Man drømmer stadigt om at få så mange som muligt ind på de boglige uddannelser og har i årevis medvirket til, at erhversuddannelserne er blevet så boglige, at Brian - der ikk rigtigt gider bøger, men iøvrigt ikke er dum og hvis hænder og øjne er ekstremt fintfølende sanseapperater, når det gælder reparation af biler/cykler/elektriske og elektroniske dingenoter, faldstammer, og vandrør, ofte må give op. Men de opskruede boglige krav har givet rigtigt mange job til ventrefløjens traditionelle vælgere fra uni og seminarerne - skriver jeg med tanke på min egen ufaglærte far, der var funktionel analfabet - og med garanti aldrig havde bestået en mensatest.
Men han kunne passe et arbejde, betalte sin skat med glæde - og forventede ikke ikke andet end at hans loyalitet mod samfundet blev gengældt af det, når han havde behov for det. Han stemte hele sit liv på S - og elskede Anker - og ville have undret sig dybt over et Socialdemokrati udtænker nyttejobordninger m.v. en fagbevægelse, der støtter det - og en venstrefløj, hvis eneste visioner synes at dreje sig om vækst = flere arbejdspladser = en 37 timers arbejdsuge som livets mening for alle.
Min far - født 1921 - var fra en generation, der drømte om 1: arbejde til alle til en ordentlig løn
2 - kortere arbejdstid. Det første kom han ikke til at opleve, kun det sidste, fordi fagforeningenes grådighed koncentrerde sig udelukkende om at gøre "gode tider bedre" for dem, der allerede havde det godt.
Den strategi har fagbevægelsen og venterfløjen stort set ikke fraveget.

Tove Lodal, Sup Aya Laya og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er, hvad jeg har galpet op om de seneste 22 år! Og Socialdemokratiet burde have gennemskuet, at det ville være en dødbringende vej for både partiet og samfundet. Vi ser resultaterne nu; men først har vi gennemlevet mindst 3 kriser af varierende farlighed.
Al forskning peger på det: en ubureaukratisk velfærdsstat med kort afstand fra borger til myndighed, social sikring og skattebetalte almene goder er ikke alene den billigste samfundsform, den er også den, der opfylder stort set alles behov for udfoldelse.