Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Mødres og fædres synder

Hanne Richardt Becks sørgmodige samtidskrimi kredser om kroppen og dens forudsigelige forfald
Kultur
9. april 2016

Verden er fuld af uforudsete hændelser og ufuldkomne mennesker, siger Hanne Richardt Beck med gammeldags episk autoritet i en ny, flot drejet roman om tre midaldrende danske kvinder og deres ferietur til Mallorca en måned efter 11. september 2001, men nok så meget om deres senere tilværelse i 2014 og 15.

Hvad der sammenknytter dengang og nu, er fundet i forsommeren 2014 af et drengeskelet. En cykelrytter skrider ned ad en klippeside og opdager de jordiske rester af seksårige Luis, som i oktober 2001 opholdt sig i huset ved siden af Tine, Susan og Astrid, og som sporløst forsvandt den nat, Tine tilbragte sammen med naboen Felipe, skelettets skilsmissefar.

Genremæssigt har vi at gøre med en femikrimi, hvis heltinderolle ganske bogstaveligt fyldes ud af en lettere overvægtig detektiv fra Palma, Pilar, som flere gange tager til København for at afhøre de tre veninder, der nu for resten snarere bare var kolleger og naboer end ligefrem venner, og som, viser det sig, havde adskilligt på hinanden.

Set med efterforskerens øjne er de hver for sig ingenting, men tilsammen rummer de ikke så lidt. »Hver for sig vidste de ingenting, men tilsammen vidste de alt.«

Som læseren måske allerede kan mærke, går Hanne Richardt Beck kraftigt pædagogisk og indimellem lovlig skematisk til værks. Hun har konstrueret et sindrigt og på mange måder fængende og overbevisende plot, men har som forfatter så sandelig også en omfattende agenda.

Ikke alene skal der i indlagte miniessays lommefilosoferes over så forskellige emner som tab, ansvar, pænhed og vaklen, men man skal også som læser belæres tungt om sjælen og især kvindekroppen, dens tendens til forudsigeligt forfald, men også dens uforudsigelighed, ja, dens gådefuldhed.

Ind under huden

Særlig det sidstnævnte tema forekommer centralt. For det er aldringens realitet, der forener terapeuten Tine, kassedamen Susan og bibliotekaren Astrid, og Hanne Richardt Beck udfolder stor sensitivitet og detaljerigdom i sin skildring af både orgasmer og hedeture. Ligeledes er hun dygtig til at krybe ind under huden på sine hovedpersoner og i billeder som Bundløst Hav, eller Drømmen om at Plante sig selv om, knytte faste tråde mellem det somatiske, det psykiske og det eksistentielle niveau. Vi befinder os i det senmoderne risiko- og forvandlingssamfund, hvor identiteten står til forhandling og hvert øjeblik leves som en farlig stillingtagen til snart sagt hvad som helst.

Jeg lod mig, må jeg bekende, på de første fyrre-halvtreds sider irritere en smule over romanens umådelige sindighed og grundighed i beskrivelsen af situationer og scenerier. Ja, indimellem føltes det, som om syntaksen nærmest trampede tungt af sted, indtil der klunk! kom et punktum.

Men efterhånden lod jeg mig suge med takket være forfatterens inkluderende omhu og sørgmodige viden om, hvor svært det ofte kan være at leve: leve et anstændigt liv, som man kan være bekendt, og holde sin sitrende krop under kontrol – uden at stivne til støtte.

»Moderne menneskers hverdag er en vaklende væren med urolige kroppe og spjættende tanker; det kræver rutine og erfaring at rekonstruere sig selv i verden. Hvad kræver det mere på daglig basis at være rummelig og nøgen?«

Mødrenes og fædrenes synder

Sådan spørger bogen, og det må kaldes for en gevinst, at den ikke mindst spørger på tværs af og imellem generationer. I kriminalhistorien handler det som antydet om voksne menneskers ansvar for børn – specielt Felipes ansvar for Luis, men også de tre danske kvinders iagttageransvar: Kunne de dengang have afværget drengens død?

Og på nutidsplanet 2014-15 plus i en række intense erindringsglimt vides ansvarstemaet ud til, hvad man måske kunne kalde en vemodig sang om tabte, forsømte børn, om spildte chancer og forpassede muligheder. Heroverfor etablerer romanen en slags modfortælling om genfunden kærlighed og momentane anfald af mening med livet.

På den ene side gennemrystes Hanne Richardt Becks roman af noget så fundamentalt som det, hun et par steder kalder for »grundangst«, men på den anden side søger den også konstant at række ud over frygt og angst mod afklaring, forløsning, forsoning.

Kan man som denne læser overvinde sin animositet imod hårdhændet episk pædagogik, venter der én en solid læseoplevelse, om mødres og fædres synder, og de omkostninger, som vi påfører børn.

Hanne Richardt Beck: Uforudsete hændelser. Gyldendal.. 394 sider. 300 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her