På afveje

Et tidligere ægtepar, Isabelle (Isabelle Huppert) og Gérard (Gérard Depardieu), mødes for første gang i mange år i Nevadas brandvarme ørken for på syv dage at besøge syv seværdigheder i naturparken Death Valley. Det er, hvad deres søn, Michael, beder dem om i breve, de begge modtog, kort tid efter, at han havde begået selvmord.

I brevene lover sønnen, som ingen af dem havde set i årevis, at hvis de overholder hans tidsplan og er på bestemte steder på bestemte tidspunkter, så vil han manifestere sig på ét af dem. Han vil vise sig sidste gang for de forældre, han i brevene bedyrer, at han elsker – på trods af at de efter alt at dømme begge svigtede ham. Da Isabelle og Gérard blev skilt, fik de begge børn med andre partnere, og Michael var en del af et ituslået, fælles liv, de ville lægge bag sig.

Det er en fascinerende præmis for en film, som franske Guillaume Nicloux disker op med i Valley of Love. De to tidligere ægtefællers syv dage lange rejse bliver i høj grad en selvransagende oplevelse, hvor de taler sammen, skændes, græder, plages af skyldfølelse i forhold til Michael og langsomt genfinder noget af den ømhed og nogle af de følelser, de engang havde for hinanden.

Vrængende personer

At det foregår i selskab med Isabelle Huppert og Gérard Depardieu, to af fransk films helt store og meget forskellige skikkelser – der i filmen også er skuespillere og altså har egne navne – er bestemt en af attraktionerne ved Valley of Love. Jeg kan tillige godt lide, at filmen i al sin jordbundne menneskelighed ender med at insistere på en vis form for åndelighed og spiritualitet i moderne menneskers liv. (Nogle øjeblikke, der synes taget ud af en David Lynch-film, virker dog både påtagede og fjollede.)

Til gengæld har jeg det svært med Isabelle og Gérard som mennesker, ja, måske mest med hende, der er meget hurtig til at fordømme ham for alt det, der skete engang. Men de bruger begge megen tid på at brokke sig over dårlig mobilsignal (hende), varmen (ham) og hinanden (begge to), mens instruktøren synes at brokke sig over de vulgære og påtrængende amerikanere, Isabelle og Gérard møder undervejs.

Det er i længden enerverende, at en film og dens personer er så vrængende, og jeg nåede aldrig for alvor at mønstre den store sympati for de to mennesker og deres projekt. Det er et problem for en film, der trods de majestætiske omgivelser gerne vil være et følsomt kammerspil om to mennesker, der slås med genfærdet af deres søn og måske ender med at finde sig selv og en vis ro. Det betyder også, at selv om Valley of Love blot varer under 85 minutter, går den indimellem i tomgang, og man begynder at spekulere på om Guillaume Nicloux ligesom sine hovedpersoner ikke helt er sikker på, hvor han og filmen er på vej hen.

Valley of Love. Instruktion og manuskript: Guillaume Nicloux. Fransk-belgisk (Dagmar Teatret i København og en halv snes biografer i resten af landet)