Læsetid: 2 min.

Det rent og skært nødvendige

Disneys nye udgave af ‘Junglebogen’, der blander liveaction og computerskabte figurer, er fejende flot og skiftevis morsom og voldsom, men den har lidt problemer med at finde den helt rigtige balance
15. april 2016

Det er en flot og forførende verden, Disney og Jon Favreau har skabt i deres nye udgave af Junglebogen. Filmen, der synes at være baseret ligeligt på Rudyard Kiplings bøger og den animerede klassiker fra 1967, er en blanding af liveaction og computerskabte omgivelser og figurer, og det er aldeles betagende lavet.

Lige fra begyndelsen suges man (i hvert fald med 3D-briller på) ind i junglen, hvor drengen Mowgli (Neel Sethi) træner undvigelsesmanøvrer sammen med sin gode ven og ’værge’, panteren Bagheera (stemme af Ben Kingsley, undskyld, Sir Ben Kingsley), og det hele virker aldeles levende og overbevisende.

Man kan næsten mærke og lugte fugten og række ud og røre ved træerne, og ikke mindst de mange computeranimerede dyr, der ligesom i tegnefilmen kan tale, er utrolige i al deres livagtighed og interaktion med Mowgli.

Historien kender de fleste: Som spæd blev Mowgli fundet af Bagheera, der bragte ham til ulvene, som har opfostret drengen, så han føler sig som én af flokken. Men så vender tigeren Shere Khan (Idris Elba) tilbage efter et længere fravær, og han vil have kløerne i Mowgli.

Det var ham, der dræbte drengens far, efter at være blevet synligt såret af menneskenes frygtede røde blomst, ild, og han vil nu slå Mowgli ihjel for at hævne sig – og inden drengen bliver så stor, at også han mestrer ilden.

Sved på panden

Bagheera beslutter sig for at bringe Mowgli tilbage til menneskenes landsby, og på parrets tur gennem junglen møder de en række gamle kendinge: Den arbejdssky bjørn Baloo (Bill Murray), slangen Kaa (Scarlett Johansson) og abernes konge, Louie (Christopher Walken), der er kæmpestor og taler, som om han var gangsterboss fra Brooklyn. Også han vil have fat i ilden.

Det er vældig underholdende alt sammen, og den nye version af Junglebogen vil kunne ses af både børn og deres forældre. Men børnene må ikke være for små.

Først og fremmest skal de kunne læse undertekster – filmen er gudskelov ikke blevet udstyret med danske stemmer – og nok så vigtigt skal de kunne tåle de mere dramatiske elementer i historien.

I modsætning til animationsfilmen, der mest er sjov og ballade, lurer død og lemlæstelse nemlig om hjørnet i Jon Favreaus jungle, hvor Mowgli og hans venner bogstavelig talt må kæmpe for at overleve. Dyrene har skarpe tænder, ikke mindst Shere Khan, og der er et hierarki i junglen, som selv ikke den modige ulveflok kan eller tør sætte sig ud over.

Der er også sjov og ballade i Junglebogen, og da først Baloo dukker op, bliver tonen lidt lysere – Murray som magelig bjørn skal opleves – mens sangene, man kender fra tegnefilmen, synges, så det er en fornøjelse. »Det rent og skært nødvendige …«

Indimellem har filmen lidt svært ved at balancere mellem de dystre og voldsomme scener og de mere morsomme, lette sekvenser, hvilket giver den et ujævnt præg.

Men så bliver man taget på en hæsblæsende tur gennem trætoppe og skovbund og over vandløb og stepper og ender med at sidde stakåndet tilbage og må både tørre sved af panden og pudse 3D-brillerne.

Junglebogen. Instruktion: Jon Favreau. Manuskript: Justin Marks. Amerikansk (Biografer i alverdens storbyjungler)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu