Læsetid: 2 min.

Røven i gear

Den originalt tænkte og filmteknisk blærede ’Hardcore’ er en kage, der tager sig bedre ud, end den smager
’Hardcore’ begynder med, at den lemlæstede Henry får nye indre organer og ydre lemmer, blandt andet en ny arm og et nyt ben. Foto: SF Film

’Hardcore’ begynder med, at den lemlæstede Henry får nye indre organer og ydre lemmer, blandt andet en ny arm og et nyt ben. Foto: SF Film

14. april 2016

Russiskfødte Ilya Naishullers spillefilmdebut, Hardcore, er tosset. Den er ikke særlig god som film betragtet, men den har et sjældent vanvid og en energi, som er helt sin egen og indimellem gør den til en overraskende oplevelse. Handlingen er ikke voldsomt interessant eller gennemskuelig, men det er også lige meget, fordi det er måden, som Hardcore er lavet på, dens visuelle tricks, der er hele filmens eksistensberettigelse. Mere om dem om lidt.

Under de stiliserede fortekster ser man, hvordan en mand bliver lemlæstet på voldsom vis – skudt i hovedet, kniv i maven og det, der er værre – og da filmen begynder, er han ved at blive lappet sammen på et mystisk laboratorium i et luftskib, der svæver over Moskva.

Henry, som manden hedder, får en ny arm og et nyt ben, ja, faktisk er det meste af hans krop blevet udskiftet af en ung, smuk videnskabskvinde, Estelle (Haley Bennett), der siger, hun er hans kone. Så bliver luftskibet angrebet af den psykopatiske Akan (Danila Kozlovsky), og Henry, der hverken kan tale eller huske, hvem han er, må tage flugten gennem Moskva, kun hjulpet af den mystiske Jimmy (Sharlto Copley), som i meget forskellige inkarnationer dukker op, når der er mest brug for det.

Én lang gimmick

Så langt så godt og ikke videre interessant, havde det altså ikke været, fordi man aldrig ser Henry. I stedet oplever man alt set med hans øjne. Når han drejer hovedet, dukker sig, hopper etc., følger kameraet med, og når han er bevidstløs, ser man ingenting. Kameraet er simpelthen Henrys øjne, og man oplever alle de vilde og voldsomme ting, han kommer ud for, som om det var én selv.

Det er ret vildt, især til at begynde med, hvor Henry springer ud af luftskibet, slås med Akans håndlangere og skydes på, og man er lige så forvirret og forpustet som den stakkels mand. Efterhånden bliver det dog en smule monotont med alle de løbe-, køre-, skyde- og slagsmålscener, hvor Henry igen og igen beviser, at han har et stort talent for at slå mennesker ihjel. Det er lidt ligesom at se på en YouTube.video af én, der spiller et first person shooter-spil. Man ser det samme som spilleren, men har ikke selv nogen indflydelse på spillet. Det er temmelig frustrerende.

Hardcore, der filmteknisk set er er en videreudvikling af en musikvideo fra 2013, er mest af alt en halvanden time lang gimmick – en velproduceret og på alle måder gennemført og blændende iscenesat gimmick, javist. Indholdsmæssigt den ikke har meget at byde på, og den er også lidt nasty, når det kommer til menneskeliv og kvindesyn. Sharlto Copley slår sig løs som de væsensforskellige udgaver af Jimmy, og han er i glimt sjov, men det er reelt kun en smule pynt på en kage, der ser bedre ud, end den smager.

Hardcore. Instruktion: Ilya Naishuller. Manuskript: Ilya Naishuller og Will Stewart. Russisk-amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu