Læsetid 4 min.

Da Sherlock Holmes blev gammel

En aldrende Sherlock Holmes prøver at huske sin sidste sag i Bill Condons mageløse nye film, ’Mr. Holmes’, der har en fremragende Ian McKellen i titelrollen
Husholderskens søn, Roger (Milo Parker), hjælper 93-årige Sherlock Holmes (Ian McKellen) med at passe bier og huske fortiden i Bill Condons fremragende ’Mr. Holmes’. Foto: Cinemateket

Husholderskens søn, Roger (Milo Parker), hjælper 93-årige Sherlock Holmes (Ian McKellen) med at passe bier og huske fortiden i Bill Condons fremragende ’Mr. Holmes’. Foto: Cinemateket

20. april 2016

Hvem er vi, når vi ikke længere kan huske? Når vi så at sige er ved at miste os selv, fordi vores erindringer langsomt forsvinder? Det er et af de spørgsmål, som Bill Condon stiller i sin mageløse nye film, Mr. Holmes, der er baseret på en bog, A Slight Trick of the Mind, af Mitch Cullin. Som titlen antyder, handler filmen om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der i 1947 i en alder af 93 for længst har trukket sig tilbage til landet for at dyrke sin store passion, bier.

Til at holde sig med selskab har Holmes (Ian McKellen) blot sin husholderske, fru Munro (Laura Linney), hendes opvakte søn, Roger (Milo Parker), og de minder om mennesker og sager, som nu altså er ved at blive væk. Og det er omdrejningspunktet i Mr. Holmes: Detektiven må løse mysteriet om sig selv, som Bill Condon selv har formuleret det, og forsøge at finde ud af, hvorfor han tre årtier tidligere forlod London og detektivgerningen.

Flere tidstråde væves nænsomt og elegant sammen i filmen, der begynder i nutiden, 1947, men også vender tilbage til tiden lige efter Første Verdenskrig og det, der skulle blive Holmes’ sidste sag. Men hvorfor stoppede han? Doktor Watsons publicerede historie om sagen ender som sædvanlig med Holmes som helten. Alligevel valgte detektiven at trække sig tilbage efterfølgende. Hvorfor? Hvad er det, som nu afdøde Watson fortier i sin version af begivenhederne?

Sjælden menneskeliggørelse

Til dette psykologiske og erindringsmæssige opklaringsarbejde får Holmes hjælp af Roger, der er fascineret af den geniale detektiv og hans bier. Rogers mor, en jævn og ikke videre (ud)dannet kvinde, er ikke ubetinget glad for venskabet mellem de to, men Holmes sætter pris på at have én, han kan betro sig til og ikke mindst vise den historie om sin sidste sag, som han selv er ved at skrive. Som et korrektiv til Watsons historie, men også som et forsøg på at huske og ikke mindst yde de involverede mennesker retfærdighed.

Jeg skal ikke afsløre, hvad det egentlig var, der skete dengang, men det er på én gang rørende og meget dramatisk at følge med i den gradvise afdækning af de virkelige begivenheder, og det bidrager til en sjælden menneskeliggørelse af den rationelt tænkende, køligt logiske detektiv.

Som ivrig fan af Sherlock Holmes er det indimellem lidt hårdt at konstatere, hvor gammel han er blevet, skrøbelig og glemsom og en skygge af sig selv, da han var allermest brillant. Det er sjældent, at man på film og tv får lov til at være i selskab med den gamle Holmes. Men Ian McKellen formår at gøre sin Holmes bevægende snarere end ynkelig. Han er blot et menneske som alle andre, der er blevet indhentet af tiden. Intellektet lyner stadig, og Holmes kan være lige så utålmodig og arrogant over for f.eks. fru Munro, som han i sin tid var over for fru Hudson i Baker Street.

Også Holmes’ sans for humor er intakt i filmen, f.eks. i de øjeblikke, hvor han fortæller, at han og hans ven og kronikør, doktor Watson, slet ikke boede i Baker Street 221B – for mange turister – og besværer sig over, at Watsons historier påvirkede folk så meget, at Holmes på nogle områder måtte tilpasse sig sit fiktive alter ego og ikke omvendt.

Melankolsk tone

Mr. Holmes er altså i høj grad en film om erindring og forholdet mellem brutal virkelighed og velgørende fiktion, om løgnens positive kraft og logikkens og sandhedens evne til at gøre ondt. Det er et tema, som Bill Condon og Ian McKellen også udforskrede i deres første film sammen, den mesterlige Gods and Monsters, der handlede om den aldrende filminstruktør James Whale og hans forsøg på at omskrive sin egen smertelige historie.

Det er fascinerende stof, som Condon behandler med stor respekt og følsomhed, og som rammes så smukt ind af Tobias A. Schliesslers stemningsfulde fotografi, det overbevisende tidsbillede og ikke mindst Carter Burwells musik, der hele tiden slår den melankolske tone an.

»Man kan ikke opklare alting,« siger Holmes på et tidspunkt, ikke med beklagelse, men med en vis lettelse over at være nået til denne frigørende erkendelse, selv om det er sent i hans liv. Mr. Holmes handler også om tab, sorg, ensomhed, om at finde sin plads i verden og om at få sat et ordentligt punktum for sit liv, når man ved, at der er ikke er så meget tilbage. Der er ting, som plager Holmes, ikke kun uafsluttede sager, men også at han aldrig fik sagt farvel til Watson, der døde nogle år forinden. Derfor er det så vigtigt for ham at få opklaret sin sidste sag igen – at kunne huske, hvad det nøjagtig var, der skete, og hvorfor sagen stadig hjemsøger ham.

Mr. Holmes. Instruktion: Bill Condon. Manuskript: Jeffrey Hatcher. Britisk-amerikansk-japansk (Cinemateket i København, men er også tilgængelig på dvd, Blu-ray og VoD)

Cinemateket i Købenvahn viser i april og maj måned en række ældre Sherlock Holmes-film. Mere på cinemateket.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Heidi Larsen

Personligt er jeg ked af, at den ikke fik premiere i alle landets biografer, men dejligt at se, at Cinemateket har den med i deres store Sherlock Holmes tema. Det er nemlig en perle det her, og Ian McKellen er en fryd at opleve i rollen som en aldrende Sherlock Holmes.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Sherlock Holmes er et lys der heldigvis fortsætter med at brænde i denne verden, der har så hårdt brug for at intelligensen får vinger og kan gennemskue hvad der sker/er sket.