Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Staten i litteraturen

I andet bind af 1500-1800-tallets europæiske litteraturhistorie bliver fokus lagt på staten – og den moderne politiske ordens tilblivelse. Resultatet er inspirerende, interessante læsninger, der bidrager til en ny form for politisk litteraturhistorie
Kultur
2. april 2016

Den traditionelle litteraturhistorie-skrivning har i længere tid befundet sig under pres.

Dens genstandsfelt – f.eks. de enkelte epoker, stil- og genreudviklinger – er alt for heterogen og mangfoldig til, at den uden videre kan sammenfattes i én stor historie, der ikke per definition er voldsomt ekskluderende.

Det er derfor befriende, at de norske og danske litterater Kunt Ove Eliassen, Helge Jordheim og Tue Andersen Nexø i deres europæiske litteraturhistorie over perioden 1500-1800 nedtoner den traditionelle gennemgang af litteraturhistoriske epoker og erstatter den med tematiske læsninger af enkelte værker.

Centralt i deres læsninger står tilblivelsen af den moderne, politiske horisont, eller mere konkret: i fire bind skal deres litteraturhistorie belyse forskellige dimensioner af det politiske i perioden mellem 1500 og 1800. Hvor det første bind, Verden, der udkom i 2013, koncentrerede sig om litteraturens globale dimensioner, ligger fokus i det nu udkomne andet bind på nationalstaten, eller snarere: på statens tilblivelse i perioden.

Staten. Fra utopi til bureaukrati samler læsninger af klassiske værker som Mores Utopia, Shakespeares Julius Caesar, Corneilles Le Cid, Grimmelhausens Simplicissimus, Fieldings Tom Jones og Schillers Don Carlos. Udgivelsen afsluttes desuden med en interessant gennemgang af Allgemeines Landrecht für die preussischen Staaten, den omfattende prøjsiske lovsamling, der varsler overgangen til et nyt statsbureaukrati.

Blandt bidragyderne er, ved siden af redaktørerne selv, lektorer og professorer fra både Danmark og Norge, der hver især skriver på deres eget sprog.

Bogens enkelte kapitler er velskrevne og inspirerende; her er tale om tekstlæsninger på højt niveau. Litteraturhistoriens styrke er imidlertid især det interne sammenspil mellem de enkelte kapitler. Hvor man ved første læsning nemt kunne få det indtryk, at de enkelte bidrag kun er løst knyttet sammen, bliver det med tiden mere og mere tydeligt, at hele pointen i bogen ligger i at genåbne historiens mulighedsrum.

Bogen sigter med andre ord ikke længere efter at fortælle en målrettet og entydig historie bag udviklingen af den moderne nationalstat; den fokuserer snarere på »kontingente processer, som har kommet til uttrykk i et stort mangfold av utviklingstendenser og forskjellige og ofte skiftende statsformer«. Tilblivelsen af den moderne nationalstat var med andre ord en åben proces, hvis resultat ikke kunne forudses.

Stabilitet og orden

Dermed ikke være sagt at forfatterne afstår fra at tolke de historiske udviklinger. Staten udvikler sig, ifølge redaktørernes centrale tese, ud fra et gennemført behov for orden og stabilitet efter de mange religionskrige og politiske usikkerheder, der fulgte efter sammenbruddet af middelalderens politiske orden.

Udfaldet af dette behov for stabilitet og orden peger ifølge forfatterne i to retninger. Står på den ene side ideen om at samle så meget magt som muligt i fyrstens hænder, og dermed skabe en central skikkelse, der kan sikre stabiliteten, ses på den anden side ideen om at konstruere en stat, der med sit bureaukrati og centraladministration kan håndtere de politiske udfordringer og kontingenser. Den prøjsiske landret er derfor ikke en helt tilfældigt afslutning på bogen.

Dens afgørende pointe har imidlertid med litteraturens rolle at gøre. Litteraturen afspejler ifølge denne tilgang nemlig ikke bare de historiske udviklinger, den er snarere det sted, hvor de forskellige statsopfattelser udfoldes, reflekteres og diskuteres.

De litterære diskussioner går med andre ord forud for statsdannelsen, og har dermed andel i produktionen og fremvæksten af selve den europæiske nationalstat – litteraturen bliver i stigende grad et medium for politiske refleksioner og idéudvikling.

De enkelte læsninger, der ved første blik kan virke lidt usammenhængende, fremstår ud fra dette perspektiv som parts-indslag, der beskriver forskellige dimensioner i en kompleks udvikling, der til sidst har ført frem til den moderne stat, som vi kender den i dag.

Litteraturhistoriens andet bind er på denne måde del i det nye fokus på det politiske, som kan ses rundt omkring i litteraturvidenskaben. Og det er tydeligt, at projektet ikke kun har historisk interesse. Det handler snarere, fornemmer man, om at gå tilbage til den skelsættende historiske periode for at forstå tilblivelsen af den sociale orden og selve den moderne forestilling om det politiske – at forstå den »sociale ordens ontologi«, som det et sted i forordet hedder.

Man kunne i denne forbindelse selvfølgelige kritisere forfatterne for deres lidt snævre definition af det politiske, der næsten udelukkende bliver behandlet som et spørgsmål om regeringsførelse, statsopfattelse og statskundskab.

Socialhistoriske eller socialøkonomiske dimensioner, som selvsagt spiller en afgørende rolle i de omfattende transformationer, vi ser i forbindelse med sammenbruddet af den middelalderlige orden, bliver næsten helt forbigået. Og de store borgerlige utopier om at skabe fred og stabilitet gennem international samhandel, der eksempelvis diskuteres i George Lillos The London Merchant (1731), er ligeledes fraværende.

Men den slags potentielle indvendinger kan ikke ændre på det faktum, at vi har at gøre med en fascinerende udgivelse, der åbner nye og vidtrækkende perspektiver for en fremtidig litteraturvidenskab.

Man kan allerede nu glæde sig til de kommende to bind, der kommer til at handle om hhv. samfundet og individet – og som med dette tematiske fokus måske også vil inddrage de lidt bredere perspektiver, der endnu ikke er medtaget i den foreliggende, under alle omstændigheder imponerende udgivelse.

Moritz Schramm, ph.d. og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, anmelder ved Kristeligt Dagblad

Staten. Fra utopi til bureaukrati. Europæisk litteratur 1500-1800 Redigeret af Knut Ove Eliassen, Helge Jordheim og Tue Andersen Nexø. Aarhus Universitetsforlag, 263 sider. 250 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her