Indgangsdøren til Teatret ved Sorte Hest har fået æresport. Derfor ved man ikke helt, om man skal i teatret eller til sølvbryllup. Men indenfor finder man ud af, at man er kommet til et forsamlingshus, der har fået besøg af et omrejsende kvindecirkus. Vel at mærke fra en tidslomme i 1970’erne – med højt hår og bredt buksesvaj.
Det er Teater Rio Rose, der her er på spil med en herlig og mildest talt opsigtsvækkende forestilling om et kvindecirkus i opløsning. Udspring er titlen på denne uudgrundelige herlighed, og forestillingen virker ganske rigtigt som et udspring fra 10 meter vippen. For her er kun numre, der kikser – og mennesker, der tøver og tager de forkerte valg …
Denne form for antiunderholdning er dybt charmerende og beundringsværdigt modig. Idékvinden og instruktøren Tove Bornhøft balancerer konstant på linen mellem pinlighed og sejr sammen med sine to medspillere, Anette Katzmann og Marie Mondrup. Vel at mærke til lyden af stille latterklukken fra tilskuerne.
Her er tryllenummeret med den overskårne dame, der bagefter aldrig helt bliver sig selv igen. Her er sangnummeret med ’Tre hvide duer’, der bliver så grotesk i Carsten Skovs suppe-steg-og-is-akkompagnement med stueorgellyd og selvhøjtidelig efterklang, at de tre hvide duer klart taber flyvehøjde.
Og her er et indlagt bankospil, hvor tilskuerne koncentreret klamrer sig til deres plader, mens tombolatromlen kører, og der bliver råbt op. Sidegevinsterne lokker. For hvem ønsker sig ikke 1 kg sukker, pakket fint ind i celofan?
Mini Zirkus Nemo
Egentlig er forestillingen en kvindelig miniversion af Zirkus Nemo. Men her er ingen Søren Østergaard. Kvindetrioen mangler hans krøllede vanvid og hans ekstreme musikalitet. Men kvinderne har samme forunderlige selvbeundring.
Når kvinderne viser nummeret med en hypersmidig kvinde, der kan ligge på maven og svirpe benene bagud og pille sig selv i ørerne med fødderne, så er der ikke et tilskuerøje tørt – fordi nummeret altså kræver hele to kvindekroppe.
Selv er kvinderne himmelråbende stolte. Ikke mindst når de stirrer hen mod Carsten Skovs betænkelige pianoudstyr for at score kapelmesterens anerkendelse udsat for sandfarvet jakkesæt og 70’er-klistret sangpotpourri.
Find nødudgangen
Kvindetruppen holder fast i sine egne uskrevne regler. Tove Bornhøft er bossen med idéerne og de blanke værtindesmil. Anette Katzmann er assistenten, der glatter ud, når numrene går galt. Og Marie Mondrup er den nyoptagede komiker, der ikke altid kender de nødvendige tricks og nødudgange.
Jeg ved fortsat ikke helt, hvad forestillingen gik ud på. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg fandt ’det smukke i det folkelige’, sådan som programmet lovede. Men jeg er overbevist om, at Udspring byder på den mest bizarre kvindetrup, jeg nogensinde har set.
’Udspring’.
Idé, instruktion og scenografi: Tove Bornhøft. Manuskript: Holdet. Musik: Carsten Skov og Søren Siegumfeldt.
Teater Rio Rose på Teatret ved Sorte Hest. Til den 14. maj
