Læsetid: 3 min.

Færdig med Sverige, men ikke med Palme

Olof Palme spøger i Dan Jönssons litterære fantasi, der er bedst, når den toner rent flag som politisk thriller og knap så spændende, når den holder genren ud i strakt arm
7. maj 2016

Klokken er ti minutter over otte, og hun mener vist ikke rigtig noget om mordet på Olof Palme. Det gør de andre gymnasieelever i lokalet heller ikke, da jeg spørger dem.

Det er tirsdag i Malmø, og jeg skal undervise de svenske elever i danska, men i stedet står jeg og vifter med Dan Jönssons roman Mister Olof. En spökhistoria, der lige er udkommet på 10tal Bok.

Olof Palme blev skudt i Stockholm den 28. februar, 1986, så Mister Olof, der både er forfatterens og forlagets første romanudgivelse, lander altså lige efter 30-årsdagen for mordet. Er den svenske ungdom 2016 ligeglade med Palme-mordet? Nja, mere eller mindre, virker det som.

Hvorfor er jeg egentlig selv så interesseret? For det er jeg. Det skyldes indlysende nok mystikken vedrørende opklaringen, at man stadig her 30 år efter ikke ved, hvem der myrdede den svenske statsminister, at man ikke kender motivet, og at selve mordvåbnet heller ikke er dukket op.

Den mystik spiller Dan Jönsson på. Selve Mister Olof fylder ikke meget i Mister Olof. Han spøger blot i baggrunden og er den historie, andre historier udspringer af. De nye historier har det til fælles, at de handler om politiske utopier og skuffelser.

I stedet for Palme fylder den fiktive Anders Sander. Han er en af de politisk skuffede, færdig med Sverige er han og derfor draget til Nicaragua for at arbejde som frivillig på en kaffeplantage. Gringovolontør kaldes sådan en af de lokale, og gringovolontører er der flere af på plantagen. Skandinaver med politisk bevidsthed og drømme om at være med til at skabe et frit samfund, hvor alle er lige.

El Viejo

I Dan Jönssons litterære fantasi går der rygter om, at Palme er aktiv i den socialistiske kamp i en lille by i nærheden af kaffeplantagen. Tiden er slutfirserne, starthalvfemserne, faktisk lige inden den svenske ungdom, jeg prøver at få i tale, blev født. Palme går under navnet ’El Viejo’, den gamle.

Romanen dyrker ikke konspirationsteorier, nævner f.eks. bare lige det svenske, nynazistiske politinetværk, men den undersøger, hvordan historier skabes, hvordan en kollektiv skuffelse opstår, hvordan Sverige eller svenskerne på en måde er blevet narret af en historie om et fællesskab, om et demokrati med frie valg og gennemskuelige beslutningsprocesser. Af en historie om, at magten er »som et hus, hvor dørene står åbne«.

Mister Olof er skruet sammen af dagbogsoptegnelser, en roman i romanen, vidneberetninger, og så springer den mellem tiden i Nicaragua lige efter Palme-mordet og nutiden i Sverige. Det er en ambitiøs megakonstruktion, samtidig med at Jönsson zoomer ind på bittesmå detaljer og personer. En lyserød vandkande midt i et skænderi, en bifigur med en hel historie.

Noget af krudtet bruger Jönsson på at holde fiktionen ud i strakt arm og sige: Husk nu, alt kan være løgn og latin. Den leg er den mindst interessante, og rent stilistisk har jeg svært ved at karakterisere Jönsson, hans prosa er lidt rugbrødsagtig, men som politisk thriller leverer Mister Olof varen, det vil sige: spænding.

Oveni er den propfyldt med tankegods om velfærdssamfundet Sverige, om politisk ekstremisme i den ene ende og »en velfærdsmodel baseret på valgfrihed, pluralisme og markedsløsninger« i den anden. Og så Palmes silhuet dér i baggrunden til at give det hele vægt og betydning. Et par år endnu og så længe man ikke spørger ungdommen.

Dan Jönsson Mister Olof. En spökhistoria. 10tal Bok. 412 sider. 250 sek.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu