Læsetid: 3 min.

Ingen svære spørgsmål

Chaufføren Yousef, ikke Alan Clay, skulle have været hovedpersonen i ’A Hologram For The King’. Bevares, så var det blevet en film uden stjernen Tom Hanks i hovedrollen, men en langt bedre af slagsen. I stedet får vi en effektiv, men modhagefri ’krisekomedie’
20. maj 2016

»De fejer sand i ørkenen,« påpeger chaufføren Yousef, da han kører Alan Clay op mod det kongelige handelspalads midt ude i saudiarabisk ingenting. Inden da har de passeret en vagt, der ligeglad vinker bilerne forbi, mens han køler fødderne i et regnbuefarvet børnebadebassin.

Vel ankommet til det imposante palads bliver Clay ført ud i bagørkenen, hvor hans medarbejdere henslæber livet i et stort, airconditioneret, men internetløst telt – hvorfra de skal forberede en præsentation af deres hologram-chatsoftware.

Her bør tilskueren og læseren notere sig ironien i det amerikanske firmas situation derude i ørkenen. Er alle med? Godt. Lad os fortsætte.

De er snarere mellemfornøjede end lykkelige (som os andre), de dersens arabere, forstår vi snart. Liderlige som os. Sjove. Magtarrogante. Glade for amerikanske produkter, naturligvis. Hvem er ikke det? Højteknologiske, naturligvis. Stadig med en del traditioner intakte, f.eks. offentlige hængninger og flerkoneri.

Punkteret

Tyske Tom Tykwer har ifølge pressemeddelelsen gjort amerikanske Dave Eggers’ angiveligt melankolske roman A Hologram For The King til en komedie. Og det lykkes hæderligt.

Tom Hanks er fin i rollen som Clay, men han er så også en mand velsignet med et ansigt, der ligner en krydsning mellem et trist barndomstraume, let mavekneb og stor forbavselse over, at verden kan finde på at drille ham. En velsignelse, der har fået ham langt, men aldrig op i en afgørende sværvægtervægtklasse.

Hanks’ hovedperson, Alan Clay, har det så heller aldrig afgørende svært i A Hologram For The King, hvilket svækker filmens dramatiske bue, så den egentlig bare ligger slap og buklet som en punkteret cykelslange hen over filmens plot.

Hjemme i USA har den fraskilte Clay bøvl med den neoliberalt globaliserede økonomi, som han selv kastede sig ud i ved at udflytte produktionen af cykler i firmaet, han var direktør for, til Kina. Kineserne endte med at kopiere cyklerne og udkonkurrere ham på prisen, ikke kvaliteten. Og så var Clay færdig.

Det er sådan cirka den pointe om globaliseret neoliberalisme, der får lov at overleve i A Hologram For The King. Og, nå jo, denne: At der bag de højglanspolerede nybyggerier gemmer sig en smudsig udnyttelse af en rettighedsløs arbejderklasse. »Vi har ikke fagforeninger, vi har filippinere,« som Yousef siger.

Bekræfter stereotyper

Undervejs kan Tykwer som instruktør ikke beslutte sig for, om det skal være en kapitalismekritisk film, en ’krisekomedie’, som de selv kalder det, et portræt af en midtlivskrise eller en komisk underminering af stereotyper om arabere. Det ender som en effektiv, men modhagefri film, der ikke hager sig fast i noget overhovedet.

Sjovt nok ender A Hologram For The King også med at forstærke stereotyperne. Bevares, der er banale pointer om, at vi alle sammen er ens inderst inde. Men der er også folk ude på landet, der bliver meget alvorlige, når Clay joker med, at han freelancer for CIA.

Mænd, der vil dræbe deres kones elskere. Og tilslørede kvinder, der tvinger deres døtre til at slå blikket ned. Altså bekræftes der også stereotyper.

Og så ender filmen gudhjælpemig med at være en romantisk dramakomedie, og dermed tabe alle sine tråde på gulvet i forsøget på at binde pæne, usandsynlige sløjfer på historien, netop som den begynder at blive interessant. Netop dér, ja, dér kommer rulleteksterne.

Vi skulle jo nødig stå over for nogle svære spørgsmål, vel? Spørgsmål såsom hvordan overlever Clay moralsk med at arbejde for de folk, der udnytter filippinerne? Hvad sker der i de kulturelle sammenstød under en arabisk-amerikansk romantisk forbindelser? Og hvad med Yousef?

Manden, der egentlig er den mest dynamiske karakter i filmen – med langt mere fut i gestikken og mimikken og komikken fornemt forløst af den ukendte Alexander Black. Og også langt mere interessant, fordi han er fanget i saudisk virkelighed, mens Hanks bevæger sig i rige cirkler, hvor lokale skikke er afskaffet til fordel for et mondænt ingenmandsland med adgang til internationale luksusgoder af enhver afskygning.

Herunder den luksus, der ligger i at tænde for sin aircondition, trække sin velafkølede hvidvin op, kysse den, man ønsker, og vende verdens problemer ryggen i sin rigmandsghetto.

Det kan Yousef ikke, for han er bare en chauffør. Men han møder til gengæld verden med en fandenivoldsk sult og en begejstret galgenhumor, som jeg personligt hellere ville have fulgt – i stedet for Clay/Hanks’ vestlige kvababbelser over livet i isoleret luksus.

’A Hologram For The King’. Instruktion og manuskript: Tom Tykwer. Amerikansk. (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu