Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Man kan jo ikke gøre for, at man har charme’

Carsten Svendsen fordrejer hovederne på alle under ’Sommer i Tyrol’ på Aalborg Teater
Kultur
13. maj 2016

Det er næsten som at se Dirch Passer, når Carsten Svendsen flytter rundt på sin tjenerserviet over armen i Sommer i Tyrol på Aalborg Teater. For Carsten Svendsen har noget af Dirch Passers helt særlige komikertiming.

Her træder han direkte ind i Dirch Passers gamle glansrolle i filmklassikeren om bjerghotellet fra 1964. Det går imponerende godt. Carsten Svendsen har et fænomenalt overskud, og han kan synge de kendte klassiker-sange som »Ja, ja, ja, nu kommer jeg«, så enhver betoning kommer med.

Iscenesætteren Rolf Heim har givet komedien et twist. Han har baseret alt på tjeneren, der har forelsket sig hovedkulds i den selvsikre ejerinde af det lettere ustabile tyrolerhotel ’Den Hvide Hest’.

Med sit vanlige vanvid og skepsis over for overklassen har Rolf Heim gjort hotelkomedien til en mere almen historie om klasseskel og pengenes magt. Og koreografen Katrine Engberg har indlagt nogle skægge bevægelser, så hele hotellet stritter og sparker og drejer rundt.

Prins Henriks accent

Denne Sommer i Tyrol er sjov og underholdende, men også lidt løs i koderne. Frækkest er scenen, der gør hotelgæsten Kejser Franz Josef til en Prins Henrik-lignende figur med en forrygende Henrik Weel som den mest perfekte prinsgemal – med eksakt fransk accent og kostelig hundeføring, der kunne indgå i hvilken som helst sommerrevy.

Det eksotiske bjerghotel er dog scenografisk blevet til et lovligt kedsommeligt palisanderhotel med bænke. Scenograferne Katrine Gjerding og Karin Gille har bare omskabt scenen til et tragtformet rum med træpaneler. (Mon ikke Aalborg Teater nu har lavet rigeligt med skrå scener og regnvejr og røde balloner?)

Til gengæld er kostumerne festlige. Særligt den skotskternede indpakning af stykkets skurk – den pigeglade, men voldsomt bøssede undertøjsfabrikant Sigismund Sülzheimer, som skuespilleren Jacob Moth-Poulsen giver nogle vidunderlige bagudspark, hver gang et nyt kvindevæsen dukker op på hotellet. Han er virkelig en hormonmagnet.

Ekstremt kropssprog

Ellers er det Laura Kold, der står for den kølige kvindelighed under sin Susse Wold-inspirerede røde paryk, og Niels Anders Manley tager sig af den ivrige piccolo- glæde. Og så har Mads Rømer Brolin-Tani en vidunderlig fortolkning af den anden nørdede undertøjsfabrikantkonkurrent, der hele tiden tror, at han får for lidt – og det gør han så.

Mads Rømer Brolin-Tanis vilde kropssprog og fuldstændig overlegne diktion gør ham til en skuespiller med en enorm spændvidde; at hans seneste rolle var nyrig superelsker i Dostojevskijs Idioten viser bare hans brede rollespektrum. Men nu har hans gamle Aalborg-chef Morten Kirkskov lokket ham med til Det Kongelige Teaters nye ensemble, så det er bare om at nyde ham i Aalborg en sidste gang.

Allerhelst sammen med Carsten Svendsen! For det er Carsten Jensens rapkæftede overtjener, der får denne Sommer i Tyrol til at balancere på bjergtoppen. På et tidspunkt sidder han bare ned på en kuffert og synger et potpourri af kendte danske popsange. Det har ikke noget med Tyrol at gøre – og det er helt uden ironi. Men her smelter publikum fuldstændig.

Sangene er imponerende smidigt sat sammen af kapelmester Niels Søren Hansen, og musikken bliver spillet fuldkommen forrygende af ham og hans fem musikere. Denne musikalske satsning giver applaus, så Carsten Svendsen næsten ikke kan få lov til at spille videre.

Aalborg Teater har altid dyrket det lette musikteater. Derfor virkede det overraskende, da folk nynnende gik ud af teatersalen og tog imod fremrakte sort-hvide hæfter.

»AT SIGE SANDHEDEN ER REVOLUTIONÆRT« står der på den strenge, hvide forside, der ligner noget fra et tysk undergrundsteater. Det viser sig at være Aalborg Teaters nye sæsonprogram – med klogt forord af den nye teaterchef Hans Henriksen.

Det bliver spændende at se, hvordan Aalborg Teater vil udvikle sig. Hverken Carsten Svendsen eller Marianne Høgsbro er med i det nye skuespillerensemble. Men det kan selvfølgelig skabe nye chancer for andre med blink i øjet. Andre, der måske vil bevise, at de også kan synge: »Man kan jo ikke gøre for, at man har charme«.

’Sommer i Tyrol’. Frit efter Blumenthal og Kadelburgs lystspil.
Bearbejdelse: Rolf Heim og Jens Christian Lauenstein Led. Iscenesættelse: Rolf Heim.
Scenografi: Katrine Gjerding og Karin Gille. Koreografi: Katrine Engberg.
Musikalsk arrangement: Niels Søren Hansen og Nikolaj Heyman. Kapelmester: Niels Søren Hansen.
Aalborg Teater. Til 11. juni

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her