Læsetid: 4 min.

Nådesløs film om et nådesløst system

Måske skulle de vise ’Markedets lov’ på fransk tv i disse dage, hvor der er store demonstrationer mod reform af arbejdsmarkedslovene? For det er en kompromisløs fortælling om, hvordan det moderne arbejdsmarked har mistet sin sidste rest af menneskelighed
’Markedets lov’ er en sund og grundig lektion i markedspræmissernes udnyttelse og ydmygelse af det nederste lag i samfundet.

Øst for Paradis

6. maj 2016

I stilen fra de belgiske Dardenne-brødre er Markedets lov et nøgent, gråt, kompromis- og nådesløst blik ind i de marginaliseredes liv. Her er lyset for enden af tunnellen en blindgyde med et nøgent, summende neonrør og en nummerautomat uden strimmel.

Det er på ingen måde en feel good-film. Ikke en repressivt optimistisk fortælling om, at hvis bare du mander dig op eller tænker vildt visionært eller smører et smil ud over læberne, så kan du – ja dig dér! – også klare dig i det pulveriserende liv. For det er en amerikaniseret drøm, som kun går i opfyldelse for de få.

Derfor har filmen – så vidt jeg kan se – kun én akt, ikke tre som i traditionelle film. I hvert fald ingen første akt, der etablerer karaktererne og dernæst skaber problemer og omvæltninger for hovedpersonen. Ej heller nogen forløsende tredje akt, hvor protagonisten har løst eller er blevet knust af filmens konfliktmateriale. Der er kun anden akts stadige konfliktopbygning.

Franske Stéphane Brizés film starter direkte i miseren uden indpakning eller mellemlægspapir. 51-årige Thierry er blevet arbejdsløs og har været i jobtræning. I en af mange knusende scener (der er stort set ikke andet) forklarer han sagsbehandleren, hvor meningsløst det har været, fordi virksomhederne kun ansætter folk med erfaring. Så nu har han egentlig bare spildt fire måneder af sit liv. Sagsbehandleren er ikke stolt ved situationen og siger at Thierry på forhånd burde have fået besked om at kurset var meningsløst. Den lader vi lige stå et øjeblik.

På arbejdsformidlingen lærer de at blive bedre til jobsamtaler. Men – i Franking som i Danmark – kan man spørge: Til hvilken verdens nytte? Der er jo stadig kun de jobs, der er. Så det er bare et spørgsmål om, hvem af de arbejdsløse, der får dem.

Og hvad værre er, så sættes de op imod hinanden. I plenum vurderer og kritiserer de Thierrys videobåndede jobsamtale. Taler om hans kropsholdning, hans lidt for åbne skjorte, rytmen i hans tale og svar. Seriøst? Som om det skulle få arbejdsløsheden til at dale.

Og konkurrencementaliteten og arbejdspresset breder sig gudhjælpemig også til parrets handicappede søn, der vil tage en videregående uddannelse, men stresses af uventede lyntests i skolen.

En sund og grundig lektion

Da Thierry endelig får job som sikkerhedsvagt i et supermarked er dømt del-og-hersk-strategi fra arbejdsgivernes side. Også her sættes de udsatte (ansatte) op mod hinanden. Udover at overvåge kunderne, så skal Thierry overvåge de ansatte for at sikre sig, at de ikke stjæler bonuskuponer eller glemmer at scanne en vare. Der var ikke nok frivillige fratrædelser, så ledelsen leder efter undskyldninger, får han at vide. Og hvis én ansat fusker, så mister alle deres bonus. Smart.

Da en ansat begår selvmord, fordi hun er blevet fyret efter at være blevet taget i minimal fusk, så ankommer der en human ressources-fyr og fortæller medarbejderne, at hun havde en junkiesøn, men at ingen kan vide, hvad hendes bevæggrunde for selvmord var. Altså står han grundlæggende og vasker sine og ledelsens hænder, mens medarbejderne tvinges til at samtykke.

Vincent Lindons præstation som Thierry er formidabel, og han blev passende præmieret som bedste skuespiller ved sidste års Cannes Film Festival. Der foregår en borgerkrig af følelser i ham, mens han langsomt resignerer i sit nye job, der tydeligvis er ham så inderligt imod. Han ligner mere og mere en forslået hund. Stadig mere tavs.

Og den sidste glæde siver ud af ham, mens han og hustruen tvinges til at prutte om prisen på deres mobilhome, ser på bossen aflire en jubilæumstale for en medarbejder fra køddisken, forsøges lokket til at sælge lejlighed eller tage dyrere lån eller tegne en livsforsikring af bankrådgiveren, der grundlæggende fortæller ham at hans liv er ovre.

Markedets lov meget passende ankommer til de danske biografer samtidig med, at der netop i Frankrig, er store demonstrationer mod nye ændringer af arbejdsmarkedslovene, der angiveligt skal ’stimulere’ virksomheder til at ansætte.

Ikke overraskende med en underminering af de ansattes rettigheder til følge. Måske skulle de transmittere Markedets lov på fransk stats-tv, for at alle kan forstå, hvad der er på spil? For den er en syrebrændende strukturel kritik af, hvordan markedsmekanismerne for længst har mistet sin sidste rest af humanitet. At markedets lov ikke er skrevet af og for mennesker, men af og for udbyttere. Og under den knuses og udnyttes langt de fleste.

Kønt er det ikke. Opmuntrende er det heller ikke. Men det er en sund og grundig – og ganske kortfattet –lektion i markedspræmissernes udnyttelse og ydmygelse af det nederste lag i samfundet. Noget så godt gammeldags som en nødvendig film.

’Markedets lov’. Instruktion: Stéphane Brizé. Manuskript: Stéphane Brizé & Olivier Gorce. Fransk. Biografer landet over

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Erik Jensen
Niels Duus Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Mange mennesker har fået den holdning at konkurrence er godt. Det har så udviklet sig til grænseløs konkurrence, og efterhånden er der kun lønnen tilbage at konkurrere på. Med dårligere sociale sikkerhedsnet falder lønnen for, hvornår det kan betale sig at arbejde. Samtidig vil der altid være nogle der (i perioder) har lavere lønindtægt end de umiddelbart vil kunne få i sociale ydelser. Måske er de tvunget til at realisere/bruge alle deres økonomiske midler, før de kan få sociale ydelser, og så længe nogle har en lavere lønindtægt end de tilsyneladende vil kunne få i social ydelse, er der politisk basis for yderligere at sænke ydelserne. Ifølge for mange økonomer skal den væsentligste jobskabelse her i landet ske ved hjælp af lavere lønninger og flere ledige. Jeg har endnu ikke hørt nogle økonomer tale om en nedre lønindtægt/fattigdomsgrænse, man skal have for at leve i Danmark.
Nogle af dem, der så har et arbejde, er skrækslagne for at miste det, og vi ser gang på gang, at de er parat til bryde konkurrencelovene med prisaftaler, fordi de ikke kan leve op til egne og arbejdsgivers forventninger om succes.
Når konkurrencen bliver alt for rå, og truslen om fattigdom nærværende, begynder korruptionen at brede sig.
Store selskaber, og andre der har mulighederne, laver så alle mulige skattetekniske krumspring for at minimere skattebetaling i de lande, hvor de tjener/har tjent deres formuer. Pludselig bliver de velhavende lande med gode markeder og skattebetaling en trussel for selskaberne.

På den måde bliver vores grænseløse konkurrence en spiral mod bunden.
Nogle mennesker har ramt bunden.