Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Vildsvin i svenskeskoven

Hannah Lutz debuterer overbevisende med en drømmende roman
Kultur
21. maj 2016

Ifølge et gammelt dansk mundheld betyder det ’at have svin på skoven’, at man ikke er velforvaret i hovedet. Og det kan i nogen grad diskuteres, om personerne i den unge finlandssvenske Hannah Lutz’ lille veldrejede debutroman Vildsvin svarer til talemåden.

De er besat af tanken om de flokke af vildsvin, som huserer i Smålands skove omkring bygder og søer, eftersøgt, jagtet og indhegnet bag gærder, hvis eksistensmuligheder snarest består af at besætte menneskers drømmeverden.

Romanens episke kup ligger i overskridelsen af disse grænser i en tid, hvor forandringer på alle planer truer, med tab af hukommelse, af fortid, af nære relationer mellem mennesker og endda med en klimatrussel om en kommende istid. Er der endda tale om en opstået tryghedsfølelse i tilnærmelse mellem vildsvin og mennesker?

Denne tvetydighed er et virksomt incitament i personernes fantasier og drømme, som er en aktiv del af det ellers gedigne realmiljø, den kolorit, der tegnes op omkring lokaliteter som Hornanäs, Tingsryd og Siggalycke folkeskole, hvor kommunale projekter tager livtag med drømmens vildsvinelege.

En treklang

Romanen har tre skiftende jeg-agerende fortællere, som alle har vildsvin på hjernen.

Ritve, som vil lave en dokumentarfilm om dem, slår sig først ned i en Bed & Breakfast, siden i et telt og søger en vis Arnold Halberg, som er kender af skovene.

Glenn har fået et kommunalt job som godkender af diverse projekter og lever dér i et lidt fjernt forhold med Marita og savner samtidig en vis Tove.

Han formidler så den tredje hovedperson, Mias ønske og idé om at skabe et lydarkiv om Siggalyckes nedlagte skole og slår sig sammen med sin senile morfar og prøver at ruske op i dennes erindringer om skolen og dens karismatiske inspektør Ivar Sandberg og drømmen om vildsvinet Sigga som kæledyr.

På den måde er der skabt en tryllekreds af figurer, tilstedeværende, selvfølgelige, som burde man kende dem, fraværende og alligevel tankepåtrængende med bl.a. Mias savnede kæreste Sara.

Indimellem undrer det læseren, at han fastholder interessen for disse tossede projekter og menneskerelationer. Men han trasker villigt med i de smålandske produktionsskove og deler en øl med en tilfældig nabo, bekymrer sig om de jægere, som sidder i udsigtstårne og lurer på vildsvinene, og sympatiserer med de stædige og umælende vildsvin, der søger en frihed og afspejler et dragende tryghedsbehov hos de urolige mennesker, der virker så hjemløse og foreløbige i deres egen verden.

Drømmeriets virkelighed

Interessen holdes fanget af fortællingens blanding af enkelhed og vilkårlighed. Af selvfølgeligheden i drømmeriets virkelighed, af den direkte forbindelse mellem dyrket natur og vildskab, af pludselige forbindelser mellem fortid, nutid og fremtid, af skovsøer og en dyb grusgrav med grønt vand i bundens dyb, af Østersøens nærhed og et ubestemt verdenshav.

Der står Ritve til slut på en strand af tang og sten, med vildsvinene tæt op ad sig med trynerne op mod vinden parat til at svømme ud, leve af søgræs og slå lejr sommeren igennem i tæt samliv. En primitivitetens ustyrlige utopi.

Det hele og mere til formidlet i et forenklet, forfinet, fortællende toneleje på det kønneste dansk, oversat fra svensk i samarbejde mellem forfatteren og Camilla Christensen.

Den 32-årige Hannah Lutz har en MA fra Åbo Akademi, har gået på Forfatterskolen i København 2011-13 og har boet her en årrække, nu med dette lovende anslag i sproget og en kritik af en kultursituation i foreløbig drømmende ubestemthed.

Hannah Lutz: Vildsvin. Oversat af Camilla Christensen. Samleren. 95 sider. 200 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her