Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Atmosfærisk danskhed

Med lån fra Skovgaardmuseet har Rønnebæksholm skabt en fin og tankevækkende udstilling om det danske landskabsmaleris udvikling i perioden fra 1830 til 1930
’Naturen som fortælling. Landskaber fra Skovgaard Museets samling’. Rønnebæksholm. Næstved. Indtil den 11. september

’Naturen som fortælling. Landskaber fra Skovgaard Museets samling’. Rønnebæksholm. Næstved. Indtil den 11. september

Skovgaard Museet

Kultur
24. juni 2016

Peter Christian Skovgaard (1871-1875) er en af guldalderens store, danske landskabsmalere.

Sammen med kunstnere som J.Th. Lundbye og Christen Købke har hans skildringer af den danske natur medvirket til både at fundere landskabsgenren og at forme vores bevidsthed om det særegent danske.

Det skorter ikke på kronhjorte og solnedgange, hele udtrækket af atmosfærisk ’danskhed’, men oftest fremstillet med stor nøgternhed.

I Skovgaards malerier lukker bøgeskovens tætte sommerkroner sig over idylliske og samtidig monumentale rum, der kan ses som en slags metaforiske hjertekamre for det demokratiske tankegods, der i 1840’erne optager store dele af det danske borgerskab.

»I Danmark løves bøgeskoven så kønt som ellers ingen steds ved voven, derom synger mangen en lille fugl, mens blomsten i enge yndig er gul!« som N.F.S. Grundtvig skriver i I Danmark er jeg født og båren fra 1849.

Bøgeskoven bliver i fædrelandssangen knyttet sammen med den ’lille fugls’ sang, folkets stemme. Som kunsthistorikeren Gertrud Oelsner har påpeget, så skal favoriseringen af bøgen – som man også kan iagttage i Oehlenschlägers Det er et yndigt land – ses i forhold til egetræet, som qua sit sejhed, hårdhed og lange levetid gennem historien har været nært forbundet med kongemagten.

Dansk identitet

P.C. Skovgaards landskaber er med andre ord langtfra autentiske eller naturtro skildringer af Danmark, men derimod indlæg i en ideologisk fremstilling af fædrelandet som hjemsted for frie borgere.

Landskabsmalerierne er hos P.C. Skovgaard fortællinger om folkestyrets og demokratiets fremkomst og som sådanne en del af det program, som ikke mindst den indflydelsesrige, nationalliberale kunsthistoriker N.L. Høyen omkring midten af 1800-tallet havde udviklet på kunstens område.

For Høyen skulle kunsten udtrykke ideen om det nationale, det særligt danske, hvilket de samtidige malere – herunder Skovgaard – var lydhøre over for.

Naturen bliver dermed i guldaldermalerierne omgjort til fortællinger, som bærer på vidnesbyrd om store kultur- og mentalitetshistoriske brudflader.

Landskabsgenren handler om mere og andet end naturskønne skilderier og pittoreske reportager fra den danske fauna, den står derimod i ledtog med udviklingen af en moderne, dansk identitet og et bestemt narrativ om ’vores Danmark’.

Det er grundbudskabet i Rønnebæksholms aktuelle udstilling, Naturen som fortælling med en række malerier, der er lånt fra Skovgaard Museet i Viborg.

Det er blevet en flot og tankevækkende udstilling, der syner slående hjemmevant i de intime rum på godset Rønnebæksholm, hvor Grundtvig boede i en periode i begyndelsen af 1850’erne efter at have giftet sig med Marie Toft.

Grundtvig var i øvrigt også den præst, der forestod P.C. Skovgaards vielse med Georgia i 1851, så det forekommer på alle måder helt rigtigt, at henlægge en udstilling med afsæt i P.C. Skovgaard og landskabsmaleriet – ikke mindst sjællandske landskaber – til Rønnebæksholm.

Skovgaard-dynastiet

Udstillingen favner dog videre end P.C. Skovgaard. Den strækker sig over et helt århundrede, nemlig perioden 1830 til 1930 og medtager udover Skovgaard-dynastiet – bestående af Peter Christians tre børn Joakim, Niels og Susette – også landskabsmalerier af blandt andre Ludvig Find og Svend Hammershøi.

På den måde fortæller udstillingen både noget om landskabsmaleriets udvikling inden for et æstetisk perspektiv og om genrens ideologiske implikationer.

Hvis landskabsmaleriet for P.C. Skovgaard var en del af et nationalistisk projekt, som han delte med de øvrige guldalderkunstnere, så bliver det for den efterfølgende generation mindre programagtigt og mere inderligt.

Hos Joakim Skovgaard genfinder man faderens interesse for landskabet, men det er nu ramme om bibelske fortællinger. Så i stedet for kronhjorte får vi Adam og Eva i Paradisets Have, mens de inden uskyldstabet betragter den enorme slange, der knejser med et lokkende blik i billedets midte.

Hos Niels Skovgaard får landskaberne en mere realistisk og til tider impressionistisk karakter.

Begge sønnerne står under indflydelse af Grundtvig, hvis keramiske ansigtsmaske i Niels Skovgaards udførelse, udstillingen også præsenterer.

Datteren Susette, som på grund af sit køn ikke ligesom brødrene fik adgang til Kunstakademiet, koncentrerer sig også om landskabsmotiver og blomsterbilleder, men udvikler derudover et helt selvstændigt udtryk inden for keramikken.

Alle tre børn af P.C. Skovgaard udvikler selvstændige formsprog, som ligger fjernt fra faderens og er influeret af både symbolistiske, realistiske og impressionistiske strømninger.

Indre landskaber

I Rønnebæksholms udstilling anskueliggør udviklingen inden for landskabskunsten, hvordan et fokus på de ydre og distinkt nationale aspekter af landskabet erstattes af en slags indre landskaber, der afspejler kunstnerens stemninger og sjælstilstande.

Svend Hammershøi maler i 1901 et blygråt vinterlandskab med en stor, bladløs ask i sit midte. Her er vi så fjernt fra den idylliske besyngelse af det danske landskab hos P.C. Skovgaard, som man omtrent kan komme. I stedet er det melankolske landskab, der på nær græssets grønne er holdt i ren grisaille, blevet en metafor for et indre eksil, sjælens trøstesløse vinter.

Naturen som fortælling demonstrerer, hvordan guldalderens vårgrønne nationalmytologi hos P.C. Skovgaard mod slutningen af 1800-tallet blev afløst af mere stiliserede, dystre og introverte landskabsmotiver, der snarere stræbte efter at karakterisere individuelle kunstnertemperamenter end nogen national ånd.

Rønnebæksholm danner en arkitektonisk såvel som landskabelig perfekt ramme om udstillingen, som uden at forfalde til det illustrative viser, hvordan billedkunstens historie altid står i berøring med en større kultur- og mentalitetshistorie.

’Naturen som fortælling. Landskaber fra Skovgaard Museets samling’. Rønnebæksholm. Næstved. Indtil den 11. september

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her