Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

’Den højre balle. Jeg kan simpelthen kontakte den. Hvis den har det godt, så har jeg det også godt’

’Finnsk terapi’. Bag det meget Radio24syvske ordspil gemmer der sig en terapiinspireret interviewteknik, der dulmer nerverne. Både lytterens og den interviewedes
Kultur
10. juni 2016

At se og høre på konfrontatoriske højtempointerview er ikke for alle. Måske synes man ikke, det er konstruktivt at være så kritisk hele tiden. Måske lever man sit liv i et tempo, der gør det umuligt at nå at opfange, hvad der egentlig kommer ud ad munden på de hurtigst talende (og formodentlig også tænkende) journalister.

Så bliver man næppe klogere, man ser bare den interviewede som en sprællende blæksprutte på den spiddende gaffel, interviewteknikken er. Den diametrale modsætning til det scenarie er samtaleprogrammet Finnsk terapi på Radio24syv.

Finn Nørbygaard, som i 1980’erne og 90’erne stod for lun jydehumor, musik og fis, uddannede sig i nullerne til psykoterapeut, det sidste halvandet år har han med egne ord bragt sin samtaleterapeutiske værktøjskasse i spil, når han interviewer kendte danskere.

Her er ingen sprællen, ingen nervøs rallen, og flakkende blikke er heller ikke noget problem, for det er radio, tilgangen er rummelig, og sårbarhed er mere end okay. Finn Nørbygaard er mand for at give de medvirkende kendisser et kærligt puf i ryggen i retning af at sætte de helt rigtige ord på deres følelsesliv.

Let psykisk skuldermassage

Præmissen er, »at åbenhed over for og indsigt i ens følelsesliv er et af fundamenterne for mentalt sundhed«, og at selve samtalen om udfordringer, vendepunkter og barndom er en form for psykisk fitness. »Hvis du fortæller mig om noget, der betyder noget for dig, så kommer hele samtalen automatisk til at betyde noget,« siger Finn Nørbygaard til alle sine gæster.

De er typisk sangere, skuespillere, mediefolk og politikere, og de får god tid til at svare, og til at komme med høflige indvendinger, hvis et spørgsmåls præmis ikke er helt dækkende for, hvordan de ser på sagen. Der er ikke noget pres, det lyder mere som psykisk skuldermassage end som fitness. Vel at mærke som en kvalificeret en af slagsen, hvor alle går mere afslappede og veltilpas derfra.

Tiden og tålmodigheden er tydeligvis noget, Finn Nørbygaard gør en dyd ud af. Samtalen med Socialdemokraternes socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil starter eksempelvis sådan her: »I dit fag får man tit stukket en mikrofon op i hovedet, og så skal man bare svare på et direkte spørgsmål. Og det kunne jeg også godt tænke mig at gøre – med den store forskel, at du ikke har 4 sekund til at svare – vi har en hel time.«

Det ved hun ikke helt, om hun skal betragte som godt eller skidt, men den samtale, de så har om stress og begrænsninger er helt fin og fornuftig. Finn Nørbygaard er interesseret i sine gæsters arbejde, og hvordan de er endt med lige netop dét, men han arbejder også med en idé om, at man kan og helst skal komme om bag det for at se det rigtige menneske.

Fra sit eget liv i showbusiness ved Finn Nørbygaard, at man kan gå rundt og tro, man har et arbejde, mens det i virkeligheden er arbejdet, der har en. På spørgsmålet om, hvad hun er optaget af lige nu, svarer Pernille Rosenkrantz-Theil, at det er at ændre de ting, der forhindrer folk i et få de liv, de ønsker sig. »Jeg hører meget politikeren. Er det også Pernille, der er optaget af det?« Det er det, forsikrer hun.

På den måde er Finnsk terapi ikke et program med mange overraskelser. Hvis man engang i fremtiden vil vide, hvordan det terapeutiske standardvokabular lød i disse mellemkriseår, vil Finnsk terapi være et godt sted at starte.

Taler gerne om sig selv

Finn Nørbygaards interviewteknik er helt efter bogen. I hver udsendelse følger han den samme model med at bede sin gæst svare på, hvad de er optaget af, og bevæger sig så i ro og mag videre til de andre faste spørgsmål – hvad har været et vendepunkt i livet, hvilke udfordringer har du at arbejde med, kan du finde ud af at være alene og hvad er nogle af de allertydeligste stresssymptomer hos dig?

Hvis det hele gik lidt stærkere, ville det virke meget skematisk, men med det tempo, Finnsk terapi kører i, er der tid til at samtalen kan bevæge sig i de retninger, gæsterne fører den i.

Finn Nørbygaard taler gerne om sig selv, for ligesom at lægge ud og bane vejen for betroelser eller erkendelser. Hans eget tydeligste stresssymptom er en anspændt balle. »Jeg kan simpelthen kontakte den. Hvis den har det godt, så har jeg det også godt.«

Der er noget gennemsympatisk ved at lade folk tale ud og ved at ville minimere distancen til det, man taler om. Men det ærlige og oprigtige rum for samtale, Finn Nørbygaard etablerer, er også underligt humorforladt. Her er ingen, der skal presses til at være sjove.

Det er slående, at alle de medvirkende er meget afklarede og dygtige til at tale inden for rammerne af Finn Nørbygaards terapeutiske tilgang. Mange af dem virker decideret hjemmevante i den. Skuespilleren Vicki Berlin taler på et oplyst grundlag om at være særligt sensitiv, og Jakob Holdt indvier Finn Nørbygaard og lytterne i sine grublerier over det paradoksale i at vende præstegerningen ryggen og alligevel blive en form for prædikant.

Det er næsten helt velgørende, når en gæst stopper op og forholder sig undrende eller tøvende til Finn Nørbygaards ledende spørgsmål.

»Hvordan mærker du, at der er behov for at kigge ud over noget hav og nulre noget strand?« Tja. »Var det et udtryk for, at du var næsten foruroliget over dit engagement, der var så stort, at du ikke kunne foretage dig andet?« Måske ikke helt sådan.

Efter en halv time i selskab med Finn Nørbygaard og den samtaleteraputiske værktøjskasse kan man – eller i hvert fald jeg – godt komme til at savne uenighed, og efter en hel time savner jeg nærmest aggression. Det er der heldigvis råd for andre steder i mediebilledet.

’Finnsk terapi’. Søndag kl. 12.05. Radio24syv

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her