Læsetid: 3 min.

L.A. Confidential

Det dufter både af ’Chinatown’ og Raymond Chandler i Shane Blacks nye film, komedien ’The Nice Guys’, der har Russell Crowe og Ryan Gosling i hovedrollen som et mildest talt umage detektivpar i 1970’ernes pornoinficerede Los Angeles
Ryan Gosling som March og Russell Crowe som Healy i Shane Blacks underholdende detektivkomedie, ’The Nice Guys’. Foto: UIP

Ryan Gosling som March og Russell Crowe som Healy i Shane Blacks underholdende detektivkomedie, ’The Nice Guys’. Foto: UIP

9. juni 2016

Jeg er ikke helt sikker på, at handlingen i The Nice Guys giver mening – i hvert fald holdt jeg på et tidspunkt midtvejs i filmen op med at forsøge at få den til at give mening. Den mindede mig lidt om Howard Hawks’ Raymond Chandler-filmatisering, The Big Sleep (Sternwood-mysteriet på dansk), hvor Humphrey Bogart spiller detektiven Philip Marlowe, der farer vild i en sag så kompleks, at man næsten gør skade på sig selv i et forsøg på at regne den ud.

Men lige som i The Big Sleep og i øvrigt også Roman Polanskis beslægtede og lige så komplekse Chinatown drejer det i Shane Blacks underholdende The Nice Guys sig mere om personer, stemninger og rappe replikker end om plot.

Men det skal selvfølgelig ikke forhindre mig i alligevel at forsøge at beskrive, hvad filmen handler om: Ryan Gosling spiller privatdetektiven Holland March, der drikker alt for meget og mestendels jager utro ægtemænd. Lige nu leder han dog efter en forsvunden pige, Amelia, som han egentlig regner med er død, men som er blevet set af sin bedstemor – og han kan godt bruge pengene. Uheldigvis har Amelia, der altså ikke er død, hyret Jackson Healy (Russell Crowe), der tæver folk mod betaling, til at ’overtale’ March til stoppe sin eftersøgning. Nogle knubs og en brækket arm senere slår March og Healy sig sammen for at finde ud af, hvad det præcis er, Amelia flygter fra – March er nemlig ikke den eneste, der leder efter hende – og hvad det har med den nyligt afdøde pornostjerne Misty Mountains og en mystisk, forsvunden ’natur’film at gøre.

Livstrætte tabere

March og Healy er et umage makkerpar, og den slags er en af Shane Blacks specialiteter. Han begyndte sin karriere som meget ung med manuskriptet til Richard Donners Dødbringende våben (1987) og stod dermed på sin vis fadder til den moderne, humoristiske buddy-film, hvor to meget forskellige mænd sammen skal forsøge at opklare forbrydelser.

Black skrev Tony Scotts The Last Boy Scout (1991) og skrev og instruerede selv Kiss Kiss Bang Bang (2005), der begge er strålende eksempler på hans uhøjtidelige, politiske ukorrekte og vittige tone og fantastiske evne til at skabe personer, outsidere og stille, livstrætte eksistenser, som man gerne vil være i selskab med – måske fordi man kan se noget af sig selv i dem.

The Nice Guys er en veloplagt videreførelse af den genre, som Black genopfandt for snart 30 år siden, og selv om filmen ikke er lige så stringent fortalt som Dødbringende våben og The Last Boy Scout – som instruktør er Black ganske løs og ustruktureret – er den virkelig morsom, energisk og velfortalt.

Følelsesmæssig klangbund

Ryan Gosling og Russell Crowe får lov til at vise de komiske sider af deres store talenter, og det er en fornøjelse at overvære, fordi de i al deres brokken og interne skænderier minder om et gammelt ægtepar, der holder af hinanden og ikke mindst af at kritisere hinanden.

Der gemmer sig også en mere dyster historie i begge mænds fortid, hvilket kun giver løjerne lidt mere følelsesmæssig og psykologisk klangbund, og så har March en meget ung, men alligevel temmelig voksne og lidt for selvstændig datter, Holly (Angourie Rice), der ender med at følge de to detektiver rundt i pornomiljøet i 1970’ernes Los Angeles. Der er meget, man ikke synes, Holly bør se eller høre, men nu er March ikke verdens mest ansvarlige i påvirket tilstand, og der er både smerte og kærlighed i dette fine og følsomt skildrede far-datter-forhold.

Indimellem forfalder Shane Black til rendyrket slapstick – som når en hønefuld March falde ned ad en skrænt og optage et maltrakteret lig og både March og Healy bagefter kaster op – og indimellem er det tæt på at være for meget. Men takket være især Goslings sans for fysisk komik og passende grimasser bliver det alligevel mere sjovt og fjollet end åndssvagt og pinligt.

Og sådan kan man vel sige om The Nice Guys som helhed: Den kunne godt være strammet op, men selskabet er så charmerende, tidsbilledet så overbevisende og dialogen så god og skarp, at man tilgiver filmen og Shane Black digressionerne.

Jeg er ikke helt sikker på, at Raymond Chandler ville bryde sig om filmen, men jeg morede mig storartet.

The Nice Guys. Instruktion: Shane Black. Manuskript: Shane Black og Anthony Bagarozzi. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu