Læsetid: 3 min.

Leths dunkle digte

Den anden, det andet og den anden side er det gennemgående okkulte i Kristian Leths ’Vinden ind ad døren’, der hægter sig på både Nordbrandt og Rimbauds forvandlingskugler
25. juni 2016

Det begynder på en bro i en foruroligende tåge og slutter fyrre sider og femten digte senere i en kosmisk forvished om, at »det er, som det skal være« i Kristian Leths fjerde digtsamling, der desuden indeholder en »Begrænset ordforklaring«.

Bl.a. forklares ordet »Nebradisken«, som er titlen på det sidste digt i samlingen, og som netop har med det kosmiske at gøre.

Man kan også lige billedsøge på »Himmelsscheibe von Nebra«, så ser man sol, måne og stjerner på en virkelig smuk 3.600 år gammel bronzeskive, »der har rykket ved vores forståelse af vores egen fortid« for »Ingen troede, at vores kultur var så udviklet, og slet ikke så langt nordpå.«

Himmelskiven blev fundet i Nebra i Tyskland, den ligner en blinkesmiley, det er månen, der blinker, og så en meget glad mund, der vist symboliserer solhverv. Den kosmiske ro er et slags forsvindingspunkt for ja, hele verden, hør bare udgangen på digtet »Nebradisken«:

»De dybe dunkle skygger trækker i os/og i alle tingene omkring os/lige uden for vores synsvidde/forsvinder alt i mørket/verden trækker længere og længere/ ud på havet/i natten/det er som det skal være.«

Selve titlen på samlingen, Vinden ind ad døren, får mig til at tænke på Henrik Nordbrandts samling fra 1980, Forsvar for vinden under døren, og der er også en hel del af den samme foruroligende stemning hos Leth.

Samtidig tager begge digtere drømmenes erfaringer og billeder med over i den vågne tilstand »dagen efter«. Vinden ind ad døren har f.eks. et uhyggeligt digt om jegets mor:

»Jeg drømte at min mor døde/at hun begik selvmord//Efter at have fremført en sang/eller et nummer med en kniv/og en melodramatisk pointe/efter at have skrevet en stribe sms’er/som jeg ikke fik læst den nat/begik hun selvmord.«

Familiens intime rum findes også i et digt om jegets søn, der »vågner i sit værelse/og går stille hen og gemmer sig/bag det hvide gardin med de grønne blomster«. Også et urovækkende billede.

Er det stadig nat

En anden digter, som Vinden ind ad døren hægter sig på, er Rimbauds seer eller digte som forvandlingskugler. Rimbauds »Je est un autre« (Jeg er en anden) findes desuden i jegets spejlinger i den anden, tvillingen, som også kan optræde som et dådyr i skoven.

Alle de andre skikkelser, jeget ser og spejler sig i, er kendetegnende ved at stå uklart. I det hele taget er det klart, at et digt helt enkelt må spørge »Er det stadig nat?«

Det handler selvfølgelig om at forsøge at indfange alt det uforklarlige og uvisse, det immaterielle, med sprog. Det betyder også, at der for alvor skal læses langsomt her for at kunne se med (i) Leths dunkle digte.

Meget af det interessante stof befinder sig uden for digtene, hvilket ordforklaringerne også indikerer. Eller sagt på en anden måde: Vinden ind ad døren formidler ikke det okkulte og mytologiske, de bruger blot løs af den erfaringsverden, tilbyder den.

Det bedste, jeg kan sige om Vinden ind ad døren er nok, at den har den her åbenhed over for det uforklarlige, at den lukker vinden og det, vi som mennesker ikke har viden om og kontrol over, ind ad døren.

Den ydmyghed, Leth herved skildrer mennesket med, kan jeg enormt godt lide. Det er godt at få rykket ved sin verdensforståelse, men så vild er Leths anden side heller ikke, at jeg føler mig helt indviet endnu.

Kristian Leth: Vinden ind ad døren. Gladiator. 48 sider. 150 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu