Emil Eggert Scherrebeck
Hello Psychaleppo
Hello Psychaleppo er Samer Saim Aldhrs kunstneriske reaktion på borgerkrigen i Syrien. Med en blanding af heftig electronica og inspirationer fra den arabiske popmusik i 50’erne og 60’erne er der lagt op til en særligt inderlig dansefest.
Blood Orange
Prinsen er død, prinsen længe leve. Med en særlig sans for det funky, corny og androgyne bringer Dev Hynes, manden bag Blood Orange, i hvert fald dele af arven fra Prince videre. Jeg glæder mig ustyrligt.
Læs også: Bliver Roskilde Festival konstruktivt? Hvem ved. Destruktivt? Givetvis
LCD Soundsystem
Da jeg så LCD Soundsystem på Roskilde i 2010 i et brag af en koncert, var det planen, at bandet skulle opløses året efter. Det skete også, men nu er de genforenet. Orange Scene kommer til at drukne i 00’er-nostalgi.
Khun Narin’s Electric Phin Band
Deres plade er optaget uden for et buddhistisk tempel i Thailand og er et meditativt thai-folkemusikalsk take på rock’n’roll. De skal nok gøre Gloria-scenen 400 grader mere spirituel.
Destroyer
Dan Bejar er siden sidste besøg på Roskilde i 2011 gået fra corny saxofon-baseret glampop på ’Kaputt’ til en storladen 70’er-rocket lyd på den nyeste, ’Poison Season’. Hans band på denne tour skulle desuden være stort og sprudlende.
Blood Orange
Klaus Lynggaard
Savages
Denne engelske kvartet har udgivet to intense lp’er i den stil, som i årene op til og lige efter 1980 kaldtes postpunk, heldigvis i en opdateret form, der gør den både relevant og personlig. Anført af Jehnny Beth er gruppen en åbenbaring på en scene.
Tame Impala
Ordet psykedelisk bruges pt. tilsyneladende nærmest i flæng, men Tame Impala er den ægte vare. Bandets drivkraft er den sygeligt talentfulde Kevin Parker, der står for gruppens i sandhed bevidsthedsudvidende repertoire.
Peaches
Denne canadiske ildkugle er ude på at forvirre sit publikum, hvad angår køn, seksualitet og identitet. Hun er en tiltrængt provokatør i disse strømlinede tider og en oplevelse ud over det sædvanlige på såvel plade som scene.
Sturgill Simpson
En af årets mest imponerende udgivelser er Sturgill Simpsons ambitiøse, men lykkeligt forløste ’A Sailor’s Guide to Earth’. Selv om begrebet americana er ved at være godt slidt, giver det perfekt mening her, hvor forskellige amerikanske urformer med stor originalitet fusioneres.
Sleaford Mods
Nok et af de friskeste pust (nå ja, tilsat en hørm af engelsk pub ved lukketid, men den har så også sin charme) på musikscenen det seneste par år er disse to midaldrende briter, som fra et arbejderklassesynspunkt skyder hele systemet sønder oppefra og nedefter.
Sleaford Mods
Anna Ullman
Blood Orange
Jeg holder på, at Devonté Hynes’ bløde mandefalset bliver den magiske ingrediens, der skaber årets krammekoncert. Man kan godt gå i gang med at øve sig i at omfavne hinanden bagfra.
Bisse
Denne koncert kan gå hen og blive en eksamen i masseappel for en sangskriver med mange øjne hvilende på sig. Forståeligt, for Bisse deler ud af sit forslåede følelsesliv og trykker på velfærdsstatens ømmeste punkter.
Vassvik
Folkemusik kan have flere psykedeliske egenskaber end titusind effektpedaler. Jeg ser frem til at finde mit totemdyr til samisk joik, der både er åndepåkaldelse og overtonesang.
Kaitlyn Aurelia Smith
Hatten af for Roskildes evne til at booke koncerter til det klokkeslæt, hvor låget ryger af hjernekassen. Rejs til nattens ende med en elektronisk musiker, der presser naturskønne kosmologier ud af sit maskineri.
Cate Le Bon
Kan denne walisiske indie-særling også live nå Syd Barrett-højder? Jeg har tænkt mig at stille mit skeptiske musikanmelderjeg ved teltindgangen og omfavne Cates kontrollerede nonsenspoesi med pivåbent fanhjerte.
Cate Le Bon
