Læsetid: 3 min.

Pletskud!

Emil Bønnelyckes fordømmelse af krig er aktuel som altid. Der er derfor mange grunde til at læse eller genlæse hans ’Spartanerne’ i dag
25. juni 2016

Hvis man kender til Emil Bønnelycke, kender man måske figurdigtet »Berlin«: et grafisk digt uden ord, hvor en mængde streger løber parvis på kryds og tværs over siden som sporvognsskinner.

Eller det kan være, man har hørt om dengang, forfatteren affyrede tre pistolskud i Politikens Hus i København under oplæsningen af sin dødsmesse for socialisten og spartakisten Rosa Luxemburg.

Forlaget Gladiator udgiver nu disse to værker sammen med Bønnelyckes roman Spartanerne fra 1919 som en del af den smukke og prisværdige Sandalserie for glemte og oversete klassikere.

Spartanerne er fortalt i tre spor, af tre forskellige jegfortællere. Ét spor er en ung spartaners knugende og formfuldendte breve til sin elskede, som han har forladt for at drage i krig mod bystaten Athen; et andet er en soldats beretninger fra skyttegravene under Første Verdenskrig, fortalt i dramatisk, eksplosiv nutid.

I det sidste spor fortæller en ung dansk rekrut om sin tjenestetid på en kaserne i Viborg i en slags nær fremtidsforestilling, hvor krigen nærmer sig Danmark.

Ligesom mange modernister på én gang var begejstrede og ærefrygtige for storbyen, finder man i Spartanerne udelt foragt for krigens meningsløshed – samtidig med at den unge soldat midt i slagmarkens helvede har blik for krigens æstetik:

»Jeg har Tid til nøje at danne mig et Erindringsbillede af denne Slagmark i en saadan fantastisk og gribende Belysning. Saa skarpt er dette Lys, at den mindste Sten 20 Meter forude belyses og kaster sin Skygge. – Det er som om der gydes Kviksølv over Markerne, lægges Lagner over dem. Et Græsstraa kaster sin Skygge.«

Krigens slagmarker beskrives ikke som teaterkulisser og maleriske tableauer men, mere tidssvarende, som et filmset. Det lysende kviksølv, forførende og giftigt, lægger sig over scenen som under fremkaldelsen af et fotografi.

Midt i al tumulten tænker fortælleren: »Himlen er illumineret, men den er ikke smuk. Farverne, der lyser, er dumme og grelle, jeg godtgør med stor Nøjagtighed, at denne Belysning minder mig om min Barndom i Tivoli«.

Det er igennem sammenstillingen af voldsomme (og nogle gange humoristiske) kontraster – det blomstrende forår, som ikke ænser de faldne soldater – at Bønnelycke fremskriver krigens gru på tværs af tidsaldre.

Kors, kors, kors, kors

Bønnelyckes roman kan minde om at læse Johannes V. Jensen eller Tom Kristensen. Sammen med sidstnævnte bragte han ekspressionismen til Danmark, blandt andet med det ofte citerede afsnit fra Spartanerne, hvor den sorgfulde soldat vandrer over Europas krigsgrave: »Kors. Kors. Kors. Kors. Kors. Kors. Kors. Kors. Kors. Kors. …«

Men Bønnelycke er ikke kun figurdigte og formeksperimenter. Denne krigsroman, fortalt fra soldaternes perspektiv, er også et psykologisk portræt af hver af de tre unge mænd; den fattige rekrut, som oplever at miste sit navn for i stedet at blive til et nummer, fem, minder med sine kunstnerdrømme om Knut Hamsuns fortæller, som går omkring og sulter i Kristiania 30 år forinden.

Emil Bønnelyckes fordømmelse af krig er aktuel som altid. Der er mange grunde til at læse Spartanerne i dag. Ikke mindst for glæden ved at læse næsten 100 år gammel litteratur, som er tankevækkende og begejstrende velskrevet.

Både midt i slagets ragnarok – »Natten er oplyst som et guddommeligt Helvede, en rød og stærk gylden Underverden, hvor fantastiske kræfter er sluppet løs« – og når den unge spartaner i en stille stund skriver til hende, som sidder på bænken derhjemme under platantræerne og venter på, at han skal vende hjem:

»Jeg er træt og skriver ikke mere. Søvnen vokser som et Mørke i mit Sind. Jeg vil sove og vandre til dig, møde dig hjemme i din faders Hus, hvor jeg har været saa ofte, saa ofte i Drømme. God Nat, min Pige, min Sejr, min Styrke og mit Liv. Sæt Vinen i Kongierne og Fignerne frem i de skinnende Fade. – Jeg kommer som din Drøms sande, eneste og længe ventede Gæst.«

Emil Bønnelycke: Spartanerne + Rosa Luxemburg + Berlin. Forlaget Gladiator. 332 sider. 200 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu