Læsetid: 3 min.

Sæsonens bedste sportsbog

Alt var politik på tærsklen til de glade 60’ere. Også på fodboldbanen – og i Hans Mortensens ’Sommeren 1960’ – hvor en ny træner ville gøre Danmark til et vinderhold
Danmark deltog i OL i Rom i sommeren 1960. Billedet er fra kampen mod Argentina, som Danmark vandt 3-2. Det er Harald Nielsen – Guld-Harald – i midten.

Erik Petersen

2. juni 2016

Et brydningsår var 1960. The Beatles drog til Hamburg for at søge lykken, Fellinis La Dolce Vita fik premiere, og Robert Allan Zimmerman droppede studierne i Minnesota og flyttede til New York for at spille guitar.

I Danmark trådte Socialdemokratiet ind i en ny epoke med H.C. Hansens død, og ude i den store verden blev Den Kolde Krig optrappet, da Sovjetunionen i maj advarede USA, om at »aggressive stater må tage ansvaret for militær gengældelse«.

På sportsfronten skete der ligeledes omvæltninger, ikke mindst senere på sommeren, da de sorte amerikanere Cassius Clay og Wilma Rudolph samt Etiopiens barfodede Abebe Bikila – som den første sorte afrikaner – vandt OL-guld. Det arrangement blev holdt i Rom, hvor også det danske fodboldlandshold trådte i karakter med den 18-årige Harald Nielsen på toppen og den fremsynede Arne Sørensen som træner.

Sidstnævnte er afsættet for Sommeren 1960, hvori forfatter og politisk redaktør ved Weekend-avisen Hans Mortensen ikke blot følger Sørensens stædige kamp for at få lov at træne, udtage og sætte sit eget hold, men også beretter om verden uden for grønsværen. Resultatet er en fængende historie om starten på ’de glade tressere’ og tillige en af sæsonens bedste og mest intelligente sportsbøger.

Glade amatører

Arne Sørensen og dansk fodbold havde det ikke nemt i 1960. Andre steder levede brasilianerne og ungarerne godt af at husere med både samba- og den ungarske variant af totalfodbold, men hjemme insisterede DBU på, at fodboldspillere sklle være amatører. Spillere, der valgte at blive professionelle i for eksempel Italien eller Frankrig, fik automatisk karantæne af DBU, og tabt arbejdsfortjeneste blev ikke dækket for de glade amatører.

Men bevares, da frederikshavneren Harald Nielsen havde spillet en træningskamp i København, fik han 10 kroner til fortæring på hjemvejen. Et endnu mere grotesk tilfælde udspillede sig, da en unavngiven spiller fik en penicillinindsprøjtning af landsholdslægen, så han kunne stille til start i en kamp, og DBU efterfølgende forlangte, at spilleren selv betalte de 15 kroner, indsprøjtningen kostede.

Arne Sørensen brokkede sig ikke over vilkårene, men han vidste, at der skulle noget ekstraordinært til, hvis landsholdet skulle have en chance ved den olympiske turnering. Efter at have set Brasilien vinde VM i 1958 på tempo og »nedbrydningen af gamle spilsystemer« besluttede træneren sig for at få de danske spillere i topform, stive deres selvtillid af og ændre holdets mentalitet og spillefacon.

Sørensen var Danmarks første fastansatte landstræner, selv tidligere professionel i Frankrig, og »den olympiske floskel om, at det er vigtigst at være med, deler han ikke«, som Mortensen skriver.

Af den grund indførte Sørensen såkaldt circuit-træning, som spillerne skulle passe én gang ugentlig ved siden af job, klubtræning og kampe – tirsdag på AB’s baner for spillerne på Sjælland og torsdag i Vejle for de jyske og fynske spillere.

»Fodvip, knæbøjninger, englehop, mavebøjninger, benløft. Arne Sørensen kører rundt i landet og overvåger det hele. 36 mænd, der bliver stærkere og stærkere. 36 spillere og en træner, der vil til Rom for mere end at være med,« som Mortensen udtrykker det.

I Hans Mortensens optik synes alle at ville være med i 1960, og bogen får det hele med, ovenikøbet på forbløffende meningsfuld og sammenhængende vis. Historien om Wilma Rudolph følger eksempelvis, lige efter at vi har fået at vide, at Rudolph har søgt Harald Nielsen i OL-byen for at spørge efter en dansk træningstrøje.

Tiderne skifter

På samme måde rundes afsnittet om Socialdemokratiet af med historien om venskabet mellem de to AIA-spillere, statsminister H.C. Hansen og landsholdsanfører Poul Pedersen.

Resultatet af Hans Mortensens sammenblanding af sport og politik er vellykket, og Sommeren 1960 efterlader et stærkt indtryk af en verden, hvor tiderne skifter, som Robert Zimmerman synger, da han bliver berømt under navnet Bob Dylan. Også i dansk fodbold, hvor DBU-lederne er skeptiske, flere journalister er kritiske, og enkelte spillere ligefrem giver op over for Arne Sørensens nye metoder.

Tilmed bliver otte landsholdsspillere dræbt i et flystyrt i Kastrup 16. juli 1960 – men Arne Sørensen arbejder ukueligt videre med sit hold, der 26. august er klar til opgøret mod Argentina i deres første kamp ved OL med en tyggegummignaskende Henry From på mål og den kommende superstjerne Harald Nielsen i front.

Begge fik deres roller at spille, før et overraskende triumftog blev stoppet i finalen med et nederlag til Jugoslavien.

Hans Mortensen: ’Sommeren 1960’. People’s Press. 239 sider

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer