Læsetid: 3 min.

Trans rimer på mangfoldighed

Ramona Macho har en besnærende charme i ’Trans Salvation’. Men hun er en større sanger end skuespiller
17. juni 2016

Transforestillinger er en sjældenhed i dansk teater. Så det lyste vældigt op under festivalen CPH STAGE, at transkvinden Ramona Macho inviterede til sin helt egen Trans Salvation i Warehouse 9 i Kødbyen – med sangen ’Dancing Queen’ som tophittet for denne mørk-ru mezzostemme med tylslør.

Teksten til denne ’performance musical’ er nyskrevet af iscenesætteren Christoffer Berdal og Bo Hagen Clausen herself. Denne transkunstner har tidligere bl.a. spillet Ramona Macho i teaterforestillingen Lyst af Christian Lollike og Erik Pold i 2008. Men Trans Salvation er hendes helt egen skæbnefortælling som transkvinde.

Så her trives de ulykkelige klicheer. Her er en skildring af de mænd, der leger med hendes følelser, mens de kun vil have hendes krop. Og her er afsløringen af et selvværd, der hele tiden skal have gang i de falske øjenvipper og de høje hæle for at holde sig kørende.

Desværre kunne replikkerne godt have haft brug for noget frelse af en dramatiker. Og eftersom Ramona Macho viser sig at være en større sanger end skuespiller, er der dele af forestillingen, der daler i niveau.

Men når denne wonderwoman bare får lov til at være i sin to meter høje krop og svinge divasmukt rundt med sine blide bevægelser og sine kæmpehænder om mikrofonen, så forvandler rummet sig til en anden verden. En verden, hvor det er transkvinden, der sætter normen – med et bankende hjerte dybt inde i tromlebredt mandebryst bag G-skålen.

Sømand og sjuft

Scenograferne Julian Toldam Juhlin og Maja Kall har skabt en køn, hvid scenografi af udskårne fuglebure med fuglesilhuetter. Designeren Marie Halebo har ladet kjolerne svulme yppigt om Ramona Machos overdådige krop. Og på bagvæggen projiceres de smukkeste videoer, mens skuespilleren Casper Sloth stiller sig i skæbnepositurer som forvandlet fuglekonge.

Casper Sloth står med sine stille, mørke øjne og en flot ro i sin tætte krop, mens han spiller alle mændene i transkvindens liv: Sømanden, elskeren, kunden og sjuften – og skønhedsguden. Hans mandeskikkelser er der, og er der alligevel ikke på samme tid. For han optræder med en fin symbolsk distance, som om han kun findes i transkvindens opskruede fantasi.

Flottest er de koreograferede musikscener. De fire musikere spiller så forrygende under deres farvestrålende fjerprydelser, at hele forestillingen er ved blafre væk over Kødbyens tage – i et uortodokst potpourri af popsange og svedig tango komponeret af Peter-Peter og Peter Kyed.

Louise Hjort Hansen spiller sære fløjter, så man bliver ganske lysten. Marie Louise von Bülow leger med sin kontrabas, så blodet retter sig ind efter strengenes ukuelige dunken.

Andrea Rebekka Alsted har fjerene længst fremme med en smægtende violin, der sender sine pirrende toner af sted som elektriske lyn. Og Nicolai Kornerup styrer kvindefuglene aldeles ubesværet på sine tangenter, som var han den eleganteste anfører i en kolibritango. Det er musikalsk vildskab på ypperste niveau.

»Hvis man er en maske, hvem er man så?« lyder en kvindestemme ud i rummet. Vi får aldrig helt svaret. Men vi oplever masken gå så grueligt meget igennem – også nogle gejstforladte replikker om »23 cm og glidecreme«.

Men jo. ’Cock’ rimer på ’fuck’. ’Trans’ rimer på ’mangfoldighed her til lands’.

Og Ramona Macho er en regnbuegave til dansk teater.

’Trans Salvation’.
Koncept: Bo Hagen Clausen/Ramona Macho. Tekst: Bo Hagen Clausen og Christoffer Berdal.
Iscenesættelse: Christoffer Berdal. Scenografi: Julian Toldam Juhlin og Maja Kall.
Kostume: Marie Halebo. Video: Jacob Tekiela. Musik: Peter-Peter og Peter Kyed. Kapelmester: Nicolai Kornerup.
Warehouse 9. Oplevet under CPH STAGE

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu