Læsetid 2 min.

At turde satse sit hjerte

Stine har brug for at give sit hjerte til nogen. Det har Zenia Johnsen og Stine Spedsbjerg set i den vidunderlige lille billedbog ’Jeg elsker dig, hest!’ Og selvom det er risikabelt, så findes der ikke nogen vigtigere evne end netop den at turde satse alle knapperne på kærligheden
Åh, hvor Stine elsker den hest. Den er badet i roser og hjerter, og vinden blæser i dens manke og hale som havde Stine Spedsbjerg ageret vindmaskine med sin streg. Illustration: Stine Spedsberg/fra bogen

Åh, hvor Stine elsker den hest. Den er badet i roser og hjerter, og vinden blæser i dens manke og hale som havde Stine Spedsbjerg ageret vindmaskine med sin streg. Illustration: Stine Spedsberg/fra bogen

25. juni 2016

Zenia Johnsen og Stine Spedsbjerg forstår Stine. Stine har brug for at give sit hjerte til nogen.

De fortravlede forældre er helt sammensmeltede i deres egen verden, og de ser det ikke, så Stines hjerte er bogstaveligt talt ved at hoppe ud af brystet på hende, da hun møder en hest.

Åh, hvor hun elsker den ved første blik. Den er badet i roser og hjerter, og vinden blæser i dens manke og hale, som havde Stine Spedsbjerg ageret vindmaskine med sin streg. Stines øjne bliver Manga-forelskede, og hun elsker elsker elsker den.

Men så. Ja, så var det alligevel ikke af gensidig følelse, at hesten lagde sin mule mod Stines bryst – lige der hvor hjertet sidder. Det var for at spise én af knapperne på hendes jakke. Og nu har den spyttet den ud.

»Der ligger knappen nu nede i mudderet, som et hjerte tygget helt i stykker.« Zenia Johnsen og Stine Spedsbjerg har tegnet og skrevet Stine så dygtigt frem, at jeg føler det som om, det er mit hjerte, der ligger dér helt gennemtygget i mudderpølen.

Stines kropssprog og tekstens enkle metafor i dette antiklimatiske øjeblik bærer årtusinders fortælling om ugengældt kærlighed i sig. Sjældent har jeg set nogen så desillusioneret.

Men Stine giver ikke op, hun skriver brev til hesten (som den også spiser), og lige da hun er ved at miste håbet, er der alligevel nogen, der har set, hvor meget hun har brug for at give sit hjerte til nogen. Hun får et brev med et tip i form af en rebus: Hest hjerte gulerod. Og Stine kommer op på hesten igen.

Det sværeste der findes

At turde satse sit hjerte på kærligheden er noget af det sværeste, der findes. Man risikerer, at nogen tygger det i stykker. Det er et dilemma – et vilkår, som man må lære at leve med, hvis man vil være et menneske.

Zenia Johnsen og Stine Spedsbjerg har i Jeg elsker dig, hest! beskrevet den situation på en vidunderligt klar måde. Der er ikke noget at gøre. Man har ikke bare brug for at blive elsket, man har brug for at elske nogen, så hjertet får sit eget liv og kroppen bare kan følge med som et dovent hylster.

Det er Stines kærlighed, det handler om, og ikke modtagerens. Derfor er titlen så fin: Jeg elsker dig, hest (og så det helt centrale udråbstegn)!

Stines ansigt er det mest levende i denne lille bog. Placering af munden og øjnenes bevægelser og størrelser inde i det runde brilleglas fortæller os hendes historie.

Perspektivet er der ikke leget synderligt med, men det gør ikke noget. Det er illustrationernes enkle naivitet og tekstens ditto, der fremhæver det skrøbelige hjerte og Stines overbevisende tro på kærligheden.

De runde former dominerer i Stines krop, i Stines ting, i Stines syn på verden. Mors briller er mere ovale, trykket lidt sammen af kærlighedserfaring måske.

Det er sjovt, varmt, præcist men mest af alt er det respektfuldt. Man skal altid respektere kærligheden. Også et barns kærlighed til en hest. Det er drabeligt alvor.

Zenia Johnsen og Stine Spedsbjerg (ill.): Jeg elsker dig, hest!. Gyldendal. 32 sider. 230 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu