Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

En dame med en plan og en symaskine

Klicheerne står i kø og kommer til deres ret i den kulørte, letbenede og velafviklede ’The Dressmaker’
Tilly Dunnage, spillet af Kate Winslet, er vendt tilbage til sin barndomsby og sin sindsforstyrrede mor for at få svar på et presserende spørgsmål: Om hun som barn virkelig begik mord på borgmesterens søn, der terroriserede hende og andre børn.

Miracle Film

Kultur
14. juli 2016

Instruktøren Jocelyn Moorhouse lader ikke til at frygte klicheen. Cigaretten, som hovedpersonen Tilly Dunnage (Kate Winslet) tænder i begyndelsen og igen i slutningen af The Dressmaker for eksempel. Sikke den oser af skæbnesvangerhed.

Det er nat, og Tilly Dunnage, som i Kate Winslets skikkelse er indbegrebet af en femme fatale, er netop stået af bussen i den lille flække Dungatar i 1950’ernes flade australske udørk. Tændstikken oplyser hendes røde læber og stålsatte blik: Damen har en plan.

Tilly Dunnage er vendt tilbage til sin barndomsby og sin sindsforstyrrede mor for at få svar på et presserende spørgsmål: Om hun som barn virkelig begik mord på borgmesterens søn, der terroriserede hende og andre børn.

Hun mindes ikke selv at have myrdet sin plageånd, men han blev fundet død med et flækket kranie, umiddelbart efter at de to var set sammen. Skylden skulle placeres et sted, mente drengens far, og Tilly blev som tiårig sendt på kostskole.

Nu vender hun tilbage som en voksen og usædvanligt smuk og velklædt kvinde, der har arbejdet for de store modehuse i Paris. Med sig har hun en symaskine og en plan.

Gennem sine exceptionelle evner som kjolesyerske vil hun vinde Dungatars ellers så fjendtlige indbyggere over på sin side; opklare, hvad der egentlig skete, dengang hun blev sendt væk, og ikke mindst: lade retfærdigheden ske fyldest.

Slapstick-provinshul

Det er ikke meget, der har ændret sig i Dungatar. Byen fungerer med en regelmæssighed som et baldret gammelt urværk, hvor det hele er skævt og utidigt på cirka samme måde hver dag.

Der er nærmest tale om slapstick-udgaven af et provinshul. Alle indbyggere (og deres grundlæggende nederdrægtighed) præsenteres gennem bevidst overspillede signatursærheder. Borgmesteren døser sin nervesvækkede kone hen med medicin, konen holder sig inden døre og kæmper for at undgå uensartet slid på gulvtæpperne.

Apotekerens kone er holdt op med at gå ind i døre og falde ned ad trapper, efter at han er blevet så gammel og krumbøjet, at han kun kan stavre helt vinkelret hen ad hovedgaden.

Af en eller anden grund – som nok snarere er dramaturgisk end fysiologisk – kan han ikke standse og må have sin arme kone til at sidde i sin kørestol og holde en pude op foran sig, som han kan lade sin meget fordømmende knold støde ind i. Sådan er der så mange klovnerier i The Dressmaker.

Men så er der også Teddy McSwiney (Liam Hemsworth), toilettømmerens guldhjertede søn med det kønne ydre. Både god til sport og til at sige de rigtige ting på det rigtige tidspunkt. Han er fattig, men så ærlig, han elsker Tilly og forsøger at overbevise hende om, at hun ikke er forbandet, hvad hun ellers er overbevist om.

Handlingen spidser til!

Men de kjoler, Tilly Dunnage syr, er så overvældende flotte, at byens kvinder bliver fuldstændigt forvandlede som mennesker. Pludselig kan købmandens uanselige datter blive gift med den flotte søn af en snob, hun altid har sukket efter (det kræver selvfølgelig også, at hun smider brillerne. Den kliché skulle lige mangle).

Dungatars kvindelige indbyggere bliver efterhånden absurd velklædte, glamourøse og attraktive. Det ændrer magtbalancerne – både i de små hjem og i den lille by.

Filmens karakterer og ikke mindst de hemmeligheder, de holder på, kommer på banen, efterhånden som det passer i plottet. Historien er tyk, og billederne er kulørte og velkomponerede. Filmen er baseret på en roman af Rosalie Ham og præget af en John Irving-agtig glæde ved at røre rundt i liv, død og ondartede moralbegreber.

Der er sket ting og sager i den lille by. Det er blevet set, men aldrig blevet sagt, og afsløringens time oprinder nogle gange i løbet af den to timer lange film.

Nogle tager bladet fra munden, forskellige sandheder kommer for en dag, og visse bipersoner træder i karakter, som de venligsindede afvigere, de er. Hvis man ellers kan klare det overspændte, er det ganske underholdende. The Dressmaker er en munter og effektiv afviklet parade af filmiske klicheer.

’The Dressmaker’. Instruktion: Jocelyn Moorhouse. Australsk. Vises i biografer landet over

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her