Læsetid: 6 min.

Vigtigt rygstød til humaniora mister pusten

I en krisetid, der skriger på forståelse af værdier, tanker og kulturer, må humaniora forsvare sin samfundsværdi. Bog nummer to fra forskningsprojektet Humanomics, der er i gang med den hidtil største kortlægning af dansk humanistisk forskning, er oplysende og rig på statistik. Men den mangler sin forgængers kritiske brod
30. juli 2016

Mennesket er det væsen i verden, der er defineret ved at leve sit liv uløseligt forbundet med og forstå sig selv igennem alt det, det selv skaber: tekster, kunst, billeder, medier, sprog, musik, historie, begivenheder, tegn, kulturer, symboler, ideer, filosofi, religion, betydninger osv. Mennesket er også det væsen, der på grund af sin bevidsthed, refleksionsevne og frihed er tvunget til at vælge, hvordan det vil indrette sit liv og sit samfund. Mennesket kan kvalificere sin evne til at træffe gode valg, leve gode liv og skabe gode samfund ved at forstå livets utallige aspekter gennem refleksion over alt det, mennesker gennem historien har udtrykt. Og det er netop det, de humanistiske videnskaber gør: prøver at forstå alt det, mennesker er og skaber for at bevirke eksistentielle og civilisatoriske fremskridt. Efter Anden Verdenskrig oplevede humaniora stor politisk støtte, da man opfattede forståelsen af det menneskelige og kulturelle som vigtig i genopbygningen af velfungerende samfund efter to verdenskriges ødelæggelser, og man kan mene, at humaniora også i vores tid burde opleve solid opbakning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu