Læsetid: 3 min.

Et artistisk eksperiment

Genudgivelsen af Jens August Schades debutroman viser forfatteren som skæv realist og skør som nogen surrealist i datiden
20. august 2016

Kærlighed, seksualitet og død knyttes sammen med utallige tråde i Jens August Schades forfatterskab, som mest er kendt og elsket for lyrikken, der mest spiller i dur på hans levende violin, som debutdigtene fra 1926 hentyder til.

Registret udvides dog allerede i den følgende versfortælling Sjov i Danmark (1928), hvor den unge Sjov fra Skæve, alias Schade fra hjembyen Skive, leverer satiriske genrebilleder af livet i idyldanmark. Den følgende digtsamling, Hjertebogen, ringler tyst med dødstanker, men først i romanen Den himmelske elskov jorden (1931) kommer temaet til fuld udfoldelse.

Lars Bukdahl er den kritiker, der længe har fremhævet og fremhjulpet kendskabet til Schades syv-otte for det meste små romaner som noget ekstraordinært i det modernistiske udbrud i 1920’ernes romankunst.

Han har nu skrevet en grundig efterskrift til den 130 sider lange nævnte roman, hvis avancerede prosaeksperiment her får givet en plads i international sammenhæng, dybere præget af Joyces Ulysses end Tom Kristensens Hærværk fra året før.

Yderligere hædrende fremstår nyudgivelsen som første bind i en ny serie af vigtige danske værker, kaldet ’Schade-bøger’ i et samarbejde mellem forlaget Gladiator og Krabbesholm Højskole, der just ligger i Skive. Det omhyggelige boghåndværk spenderer collagelignende illustrationer af Asger Jorn.

Kønsliv

Solen stod højt over havelågerne, lyder nogle ord i optaktens flimrende filmiske panorering over provinsbyen, hvor stort og småt går i et med mennesker og storkereder, jord og himmel i mystiske forbindelser og hemmelige love, som snart udfolder sig i det altgennemtrængende kønsliv, hvor uskyld og laster virkelig får nye fortegn og fremtrædelsesformer.

I Schades koloristiske og vitalistiske sprogbrug dingler metaforer herligt i luften som guirlander af kulørte lygter, og silkeundertøjet knitrer af iver i sanselig nydelse og indbygget farlighed.

Skriftens selvbevidsthed ytrer sig ved at tale med om sig selv, om den kommende handling og afslutning eller minde om tidligere begivenheder. Og ikke mindst til slut, hvor en døende kvinde anmoder sin elsker om at skrive hendes historie under brug af pseudonymet Jens August Schade, den vi lige har læst.

Disse to er hovedpersoner, Hannah Sælsom og Einar Lodbrog Jensen. Hun er datter af værten på kroen ’Den røde Glorie’. Han bærer navnet Zeus og er kendt med Platon.

Schades mytologi er generøs. Bogen er fortalt i korte kapitler, først i en række portrætter af lillebyens særegne personer, blandt dem, hvad der er tankevækkende, en omvandrende selvmorder kaldet Homunculus, der vandrer omkring med et åbent sår i brystet og lurer på Hannah.

Derefter ’en uhørt kone’, den grimme Marguerita, der deler sig mellem to mænd, den ene den fordrukne kullemper Søren Kraft. Desuden Konsul Agersnaps, en fed, lysten grovæder med blandede pornografiske fantasier, karruselejeren Gingerbeer, der sætter sit forlystelsesinstrument i kontakt med ’verdensmarkedets’ møllevinger og dermed er en central figur for fortællingens erotiske svingture.

Så først finder mødet sted mellem Hannah og Einar Lodbrog. Denne er en forårsaften kommet til byen. Det bliver et menneskes møde med sin modpol, et mirakel – af købmandens kommis skildret som, at »Havet var i Oprør under denne Kvindes Skørter, sat i Bevægelse af en Fremmed«.

Og med denne saltvandsind-sprøjtning går så den erotiske runddans i gang med en realisme så skæv og skør som nogen surrealists i datiden.

Kollektivroman

Kompositionen er både legende og sikker med tilfældigheder og møder som princip, en ny slags kollektivroman med elektriske ledninger mellem mennesker på liv og død og strømstyrke fra karrusel og tivoli. Dér optræder en ’halenegerinde’ fra Sct. Francisko, kaldet den hvide engel, med så attraktive energier, at Hannah falder for hende og aftaler møde med hende på kirkegården, hvor hun minsandten i et mysterium forvandles til Einar.

De noget beklumrede fantasier fører til kirkebryllup mellem Hannah og Einar, men på bryllupsnatten bliver hun vanvittig, delt mellem had og kærlighed, og skyder sig. Ikke som den eneste desperate elsker. Søren Kraft har skåret halsen over på sig selv i fortvivlelse over Marguerita.

Schades store roman Mennesker mødes og sød Musik opstaar i Hjertet kom i 1944 og vakte anderledes stor og blandet opmærksomhed med sin muntre frivolitet uden anfægtelse af besættelsestidens tunge tanker.

Den himmelske Elskov har flere helvedesglimt at gøre godt og ondt med til nutidslæseren, som har nok at gøre med at holde styr på fortællingens udflugter og indsigter, dens klovneagtige alvor, naivistiske raffinementer og usædelige glædesbudskaber.

Interessantere som artistisk eksperiment end som menneskeligt dokument blandt elskovens mange boliger i fantasiens verden. Historisk set er der herfra en lang litterær forbindelseslinje til romantikkens fantastiske for- tællinger, som f.eks. E.T.A. Hoffmanns Guldskålen med dens mikstur af provinsialitet og åndeverden. En anbefalelsesværdig parallellæsning.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu