Læsetid: 6 min.

’Det bedste fællesskab er et arbejdsfællesskab, som min venindes landmandsfar sagde i sin bryllupstale’

Der er lagt i kakkelovnen til store følelser og stille mennesker i efterårets sæson af ’Landmand søger kærlighed’
19. august 2016

»Det kunne være dejligt at møde en pige, så vi kunne snakke om, hvad for nogle blomster vi hver især kan lide,« siger den 60-årige og nyligt fraskilte landmand Jens, mens han viser bedriften frem.

Lene Beier, den bedste vært på Landmand søger kærlighed man kunne tænke sig, er kommet på besøg med en postsæk med breve fra kvinder, som syntes om, hvad de så, da TV 2 præsenterede de fem længselsfulde landmænd, der medvirker i den nye sæson af det løsningsorienterede datingprogram.

Man møder jo ikke så mange kvinder, når man har et landbrug at passe, og det er heller ikke alle medvirkende, der er særlig dygtige til at stå på en bar og imponere.

Fred være med det, siger Lene Beiers attitude, mon ikke der er en til alle? Det er ingen skam at være genert, og måske er manglen på kærlighed også bare et udtryk for demografiske udfordringer, når nu kvinderne flytter til byerne.

Heldigvis er der post til Jens og de andre landmænd i programmet. Sammen med venner og familiemedlemmer vælger hver landmand fem kvinder, han skal møde.

To af dem skal vælges fra, inden de sidste tre kommer på et længere besøg på gården, hvorefter landmanden kan invitere sin udkårne blandt dem med på et romantisk weekendophold, hvor kærligheden så kan spire med henblik på ægteskab og godt samarbejde om den daglige drift af gården. Sådan løser man det problem.

Eftertragtede bondetårer

Normalt er der mellem 10 og 20 breve til hver af landmændene. Med 126 breve til den 22-årige gedeavler Ruud (udtales ’ryt’) bliver der sat ny rekord.

Ruud er ung, nydelig og utålmodig efter at få en kæreste og en kernefamilie. Han er – hvis han selv skal sige, hvorfor hans kærlighedsliv ikke kører af sig selv – lidt for god til at lægge følelser i det, når det er.

»De der følelser, de kommer bare, jeg kan sgu ikke styre det.«

Han bliver hele tiden filmet med gedekid i favnen, mens han smiler et tilforladeligt, lidt genert smil. Når Ruud skal vælge nogle af kvinderne fra, fælder han sine eftertragtede bondetårer, for det med at gøre folk kede af det, det er det værste.

Nervøse slurke

Efter de to første afsnit er det stadig uklart, hvem af de tre tilbageværende kvinder, der får hans øjne til at lyse. Det er også uvist, om det er klart for ham selv.

Katja fra København røg ud efter en samtale, der aldrig rigtig lettede. Ruud spurgte interesseret til, hvad HF er, men det lykkedes ikke helt at gøre det forståeligt, før det var næste kvindes tur til at sidde over for Ruud og tage nervøse slurke af den mjød, han havde bestilt.

Vi kommer heller ikke til at se mere til Bitten, der fortæller, at hun er blogger. »Blogger, er det ikke sådan en, der skriver, at de har det så træls?« spørger Ruud.

Det lykkes den høflige unge mand at forhindre sig selv i at ryste på hovedet, da hun fortæller, at hun også er YouTuber, og uddyber, at det mest er videoblogs og DIY, hun laver.

Ruud er ikke med. Han har godt været på Facebook engang, og folk skrev sådan nogle mærkelige ting. Han spørger, om det hun laver er mere positivt, hvilket hun bekræfter, uden at det af den grund begynder at slå gnister.

I den helt anden boldgade befinder Karina sig. Hun er sådan en gæv og frisk pige, havde jeg nær sagt. I sit brev skriver hun om at gå i røjsere og hjælpe til på gården. Hun er ikke bange for at tage fat, og Ruud kan mærke, hvor gerne hun vil landlivet. Luft omkring sig og sådan. Han har faktisk langt til naboerne, fortæller han.

Karina lader til allerede at være forelsket i den fremtid sammen med Ruud og gederne, hun forestiller sig. Et kort klip i programmets intro antyder, at det trækker op til et knust hjerte. Hun er på vagt over for alle tegn på særlig opmærksomhed, der tilfalder de andre.

Tilbage er også Katja fra Sønderjylland og Emma, der tager sig koket til munden, når hun fniser, og klapper overstadigt, når hun har sagt noget fiffigt og tv-egnet.

På det jævne

Landmand søger kærlighed er gennemsyret af en pragmatisk tilgang til parforholdet. Ingen af de medvirkende taler om at udvikle sig selv eller hinanden, de vil bare gerne have nogen at dele hverdagen med. Det største succeskriterium er, at kvinderne gider den hverdag.

Dennis på 24 bor hjemme på forældrenes gård, hvor han også arbejder. Han er så nede på jorden, at han har svært ved at få kvindelig opmærksomhed i byen, hvor han altid ender med at stå alene »med ålle sine talenter«, som han siger på så stærkt et sønderjysk, at man må spidse sine ører.

Jeg spår, at historien om Dennis bliver en af sæsonens stærkeste. Det er ikke meget, han slår ud med armene.

»Om jeg ligefrem elsker køer, det ved jeg nu ikke, men jeg kan da meget godt lide de dyr, jeg arbejder med,« siger han, da han sidder i haven med sin kammerat og sin søster og læser højt af et brev fra en selvproklameret koelsker.

Mere mening giver det, at en af kvinderne skriver om, at hun godt kan lide at bage kage til eftermiddagskaffen, og at hendes hofret er hans livret: kartoffelmos med millionbøf.

Det bedste fællesskab er et arbejdsfællesskab, som min venindes landmandsfar sagde i sin bryllupstale til hende, og hvis Dennis kan finde en kapabel og virkelysten kvinde til at holde hus, tror jeg på, de kommer til at nyde deres eftermiddagskaffe sammen.

Udholdelig ærlighed

Claus på 44 (der føler sig som en på 30 – det er det mest 44-årige, jeg nogensinde har hørt nogen sige) er lidt mere sikker på sig selv og vel nok den, der kommer til at bidrage med mest lummerhed i sæsonen, selv om han næppe går så vidt som sidste sæsons Ole, der forskrækkede sine gårdmandskoneaspiranter ved at invitere dem med i swingerklub.

Michael på 36 er endnu mere genert end Dennis. Han leder hele tiden efter ordene, som om det er redskaber, han ikke bruger så tit.

»Min generthed, den er et lidt meget stort problem for mig,« fortæller han. Det er sjældent, at jeg har set nogen vedkende sig deres ensomhed så direkte, uden at folk omkring dem ligner nogle, der har lyst til at tage flugten. Men Lene Beier er cool, og det er hans vennepar også.

Det er den slags faktisk udholdelig ærlighed, der gør Landmand søger kærlighed så meget bedre end f.eks. Singleliv, Danmarks første reportagebårne datingprogram, hvor den kameraglade eventkoordinator Rasmus stadig går rundt i Aalborg og deler sine tanker om numser.

Som så mange andre af deltagerne i Singleliv opfører han sig, som om han var på permanent polterabend, hele tiden konformt grænsesøgende og med en gedigen bevidsthed om at blive betragtet.

Michael, Dennis, Jens og Ruud har for travlt med selv at glo benovet på de kvinder, der har fundet ud på landet til dem, til at skæve til kameraet.

I Landmand søger kærlighed er problemer ikke til for at blive fortolket, men for at blive løst. Som Jens’ datter siger, da de læser et brev fra en kvinde, der ryger: »En god frisk vind eller et godt tyggegummi, det gør altså møj.«

’Landmand søger kærlighed’ sendes på TV 2 kl. 20 om tirsdagen og kan også ses på TV 2 Play

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu