Læsetid: 4 min.

Fremragende indføring i en forandret kønsvirkelighed

Vi lever i en tid med kønsidentiteter i historisk skred – her er bogen, der skaber overblik over et kompliceret emne, der spænder fra skrøbelige mænd og homoseksuelle forældre til transkønnede, stærke iværksætterkvinder og meget mere
18. august 2016

Med The Fate of Gender har den amerikanske videnskabsjournalist og forfatter Frank Browning (kendt for værkerne The Culture of Desire og A Queer Geography) skrevet en bog, der er blevet uhyre kompliceret, hvilket skyldes, at den tager et uhyre kompliceret emne op.

Kønsforskellenes problematikker handler om så meget mere end trættekære diskussioner af, hvorfor ’blåt legetøj er for drenge og lyserødt legetøj er for piger’.

Browning har ikke blot et veludviklet blik for alle disse forgreninger (og forgreningers forgreninger) – han præsterer en næsten heroisk bedrift ved at væve dem sammen i en overbevisende samlet fortælling.

Opdelt i afsnit og kapitler undersøger The Fate of Gender så forskelligartede temaer som køn som social konstruktion og iscenesættelse vs. køn som biologisk virkelighed, neurovidenskabelige undersøgelser af ’mandlige’/’kvindelige’ hjerner, forestillingen om maskulinitet og feminitet som flydende størrelser uden skarpe overgange og nykonfigureringer af kønsskel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu