Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Lad safterne stige – også i en pige!

’Hjertestorm’ er en forrygende formatudfordrende historie om den første forelskelse som eksplosiv kropslig erfaring. Men den virker lidt ude af trit med tidens aftabuisering af det kvindelige begær
Kultur
20. august 2016
’Hjertestorm’ er en forrygende formatudfordrende historie om den første forelskelse som eksplosiv kropslig erfaring. Men den virker lidt ude af trit med tidens aftabuisering af det kvindelige begær

Illustrationer fra 'Hjertestorm'

Tilfældet vil, at jeg lytter til radio, da jeg første gang bladrer i Hjertestorm, som er en selvstændig fortsættelse af den grafiske roman Pssst! om Viola, som Annette Herzog og Katrine Clante stod bag.

Programmet handler om seksualundervisning og den første gang. En ung kvinde konstaterer, efter at vi har hørt en ung mand fortælle, hvordan han løj om sin seksuelle debut for at imponere pigerne i klassen, at der ikke kun er én fortælling om første gang, man har sex, men at der er mange fortællinger.

De mange fortællinger om den første forelskelse er netop Hjertestorms hensigt.

Helt konkret ved, at vi først oplever Violas synsvinkel, tegnet af Katrine Clante, og dernæst, hvis man vender bogen om, Storms synsvinkel tegnet af Rasmus Bregnhøi.

Men også ved at inddrage skønlitterære eksempler, andre kulturers måder at forvalte kærligheden på, såvel som filosoffernes, pigebladenes og biologiens. Det er et interessant greb at fortælle den samme historie fra hhv. pigens og drengens synsvinkel. Pointen er, at den første forelskelse opleves forskelligt. Og så alligevel ikke.

Usikkerheden har de til fælles. Og pinagtige forandringer med kroppen, pinlige voksne, pinlige sammenstød i skolen etc. Både Bregnhøi og Klante har desuden en naivistisk streg, hvilket gør, at versionerne ikke opleves som inkongruente.

Fersk seksualitet

Storm erfarer gruopvækkende, hvordan kroppen har sin egen vilje. Hans fantasier om Viola udarter i ukontrollable erektioner, allersjovest i den sekvens, hvor han cykler med Viola bagpå, indtil hans erektion er så enorm, at han må køre den i havet for at køle lidt af. Livet er fyldt af dilemmaer. Hvordan skal han tekste over telefonen til en pige, som han har rodet sig ud i, selv om han hellere vil have Viola? Lige meget hvad han skriver, bliver det pinagtigt, akavet og forkert.

Det går heller ikke alt for godt med at få det fortalt til Viola selv. Violas seksualitet er lidt fersk i modsætning til Storms. Det vildeste er scenen, hvor Viola og bedsteveninden storfnisende trækker i tissemanden på en skulptur. Det er ude af trit med tv-serier som Girls (om end pigerne naturligvis er ældre), og man undres. Læser teenagepiger ikke frække historier? Fantaserer de ikke?

Hos Storm er krop og følelser bundet uløseligt sammen, hos Viola er kroppen et bumsehylster, og menstruation, onani og porno er ikkeeksisterende. Kun til allersidst er der en sekvens, hvor Violas krop autonomt popper former frem, sådan som mange piger unægtelig oplever kroppens forandring i puberteten.

Dette til trods har Klante og Herzog indfanget pigesindet eminent. Efter et afslag fra Storm har Viola skamfuldt begravet sig i sengen. Computerens skærm viser misformede ansigter ala appen photo both, hvilket afspejler hendes dårlige humør. Hen over ønskelisten med neglelak, mascara etc., står der med store blå bogstaver: FUCK!

På samme måde lykkes det for Herzog og Bregnhøi at lade billederne fortælle. Eksempelvis da Storm har afvist Freja, han er jo forelsket i Viola, og modtager en djævle-emoticon/emoji, som straks vokser sig gigantisk og overmander Storm, billedrammerne forsvinder og genetableres først, da Storm ligger sukkende under dynen i fosterstilling.

Oplagt til skolerne

I børnelitteraturen har grænserne mellem genrer, medier og formater længe været flydende, og det samme kan siges om tegneserien, hvor den grafiske roman har udvidet kampzonen. Det er nærmest en underdrivelse at tale om et varieret layout i Hjertestorm. For selv om tegneseriens rammestruktur er gennemgående, er der masser af sider, hvor billedet bryder ud af firkanterne.

De visuelle referencer er mangfoldige: en kladde til en sangtekst, et pigeblad, en fagbog og sågar et brætspil og et diagram. Der er opslag med meget tekst, og så er der korte næsten ordløse sekvenser. Alle former for visuel præsentation inddrages, og på den måde lykkes det at flette en masse eksterne referencer ind, som oplyser om seksualitet, kærlighed i skønlitteraturen, hormoner etc.

Det opleves hverken belærende eller overflødigt at få tal på den gennemsnitlige alder for, hvornår man oplever sin første tungeslasker, har sin første kæreste etc. eller få styr på filosofihistoriens forskellige definitioner på kærlighed. Da Schlegel og Thomas Aquinas begynder at tottes lyder det fra Ovid: »Slagsmål, hurra! Jeg stemmer for, at det er sex, der er Gud!« John Lennon forsøger at mildne flokken af rasende filosoffer med guitarspil og sang: »All you need is love«. Forgæves.

Hjertestorm må gerne finde vej ind i skolerne, for her er en unik mulighed for at læse skønlitteratur på højeste niveau og tage hul på seksual-oplysningen. Forelskelsen undersøges videnskabeligt, konkret kropsligt og filosofisk spørgende. Det er oplysende, morsomt og rørende på samme tid.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her