Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Lars Saabye Christensen lader suverænt tiden gå i ’Magnet’

Lars Saabye Christensen giver sig tid – og læseren skønne stunder! – i ’Magnet’, den store fortælling om kærlighed og kunst
Kultur
27. august 2016

Det er i det synlige, hemmelighederne gemmer sig.« Sådan lyder en af de mange kloge betragtninger i Lars Saabye Christensens mammutroman Magnet (2015), for hvilken han i fjor modtog Norges fineste litterære hædersbevisning Brageprisen, og som man med rette ser som en værdig efterfølger til gennembrudsbogen Beatles (1984, da. 1986) og Halvbroderen (2001, da. 2002), der jo skaffede ham Nordisk Råds Litteraturpris.

Når sætningen virker central, er det, fordi den dækker begge de mandlige hovedfigurer i den nye, vældige fortælling om kærlighed og kunst.

Den ene fyr, en lang bengel med det kropumulige navn Jokum Jokumsen, starter som litteraturstuderende i Oslo, men bliver siden verdensberømt kunstfotograf i San Francisco. Den anden gut, som bare kalder sig Amper, er forfatter og bogens lige lovlig plapreglade fortæller.

At fotografere er at udelade, og at fortælle er at tilføje. Men for begge beskæftigelser gælder, at det er i det synlige, hemmelighederne skal findes.

Det betyder for fotografen, at han opsøger tingene og lader dem tale til sig. Han skal standse tiden, fryse øjeblikket, så billedet røber det hele. Forfatteren skal modsat lade tiden gå, lade ordet tage magten over sig og blive ved at føje detaljer til ud fra en tro på fortællingens kraft.

Fra Oslo til USA

Jokum og Amper møder hinanden i midten af 1970’erne på et studenterkollegium, hvis øvrige beboere man får skildret med virkningsfuld tidskolorit: skabsbøssen Arve Storvik, som senere bliver en feteret sanger, og den revolutionære frontkæmper Bengt Åker, som opgiver studierne og proletariserer sig selv, men havner i Thailand som selvhjælpscoach, samt den billedskønne og uopnåelige Synne Sager, som læser kunsthistorie.

Nå ja, helt uopnåelig er hun så ikke. Hun og Jokum bliver i hvert fald mand og kone og flytter sammen ned til København, hvor han uddanner sig til fotograf, mens hun specialiserer sig i stilleben-traditionen.

Sidenhen, i USA, bliver hun hans kyndige kurator. Men de mister også et med længsel ventet barn. Misforståelser og dumme mistanker kiler sig ind imellem dem, og da de omsider finder hinanden igen, bliver det i dødens skygge.

Men hallo, hører jeg læseren spørge, var der ikke noget med, at Jokum studerede litteraturvidenskab? Jo, men han dumper med et brag, da han til eksamen påstår, at Kafkas Processen faktisk også er morsom, ja, ligefrem kan læses som komedie. For det er der hård straf i 70’ernes marxistiske universitetsmiljø, som vi får beskrevet med satirisk brod, ligesom senere den amerikanske kunstverden.

Danske islæt

Når Jokum er i stand til at se komikken hos Kafka, hænger det bl.a. sammen med, at han fra sin danske far har arvet en dyb kærlighed til – Storm P, hvis »fluer« citeres rundt om i bogen, og hvis tegninger pryder et opslag.

Over for tegnerens og grinebiderens humor står så Tom Kristensens alvor, manifesteret i det flere gange citerede »Angst«: »Jeg har længtes mod Skibskatastrofer og mod Hærværk og pludselig Død«.

For en dansk læser er der således al mulig grund til at flytte ind i denne forsnakkelse af en roman. At læse den tager rundt regnet en uges tid, og man oplever undervejs talrige skift i stil og metode.

Ventetiden i en fortælling er som de åbne pladser i byen, hedder det et sted, og jeg skal lige love for, at Saabye Christensen lader os vente. At vente er at dø, og vi ved, vi skal dø, og i mellemtiden er det heller ikke særlig rart.

Mærkeligt nok føles ventetiden i denne bog som en velsignelse. Det er en rig, på én gang meget visuel og meget lydhør roman, fyldt med smukke dvælende detaljer og spækket med situationer, scener, der borer sig ind i sindet – som da Synne første gang kommer hjem til Jokums temmelig specielle forældre, og da de to mandlige hovedpersoner efter årtusindskiftet opsøger Jokums aner i Danmark.

Har I kørekort?

Motorcyklen, de kører på, repareres af en mekaniker i Birkerød, som siger: »Det eneste, vi kræver, er mad på bordet, et arbejde at stå op til, rigeligt med reservedele, jord at dyrke, en god film i biffen og nogen at elske. Er det for meget forlangt? Og at politimesteren skal anholde de rigtige forbrydere. Jeg er nok nødt til at spørge, nu hvor det er mig, der sender jer af sted: Har I kørekort?«

Det har Jokum og Amper, men sigende nok kun ét, som er udstedt i 1944 og til Jokums far! Sådan udtrykker Lars Saabye Christensen humoristisk den indsigt fra bogen, at mennesker nok er mutters alene, men bærer deres families historie med sig.

Det gælder også Synne, hvis forældre lever i hver sin ende af kæmpeboligen i Oslo, og som i sit indre selv på mange måder har vanskeligheder at slås med.

»Så vil jeg elske hende rask,« siger Jokum, men det er virkelig lettere sagt end gjort. Da de omsider kommer hinanden nærmere end nogensinde før, er deres kærlighed ikke opblandet, men stærk. »Ligesom vægten presser kullet til diamant, pressede døden denne aftalte tid om til ét eneste sekund, der rummede alt det, de ikke ville nå.«

Sådan lyder endnu en af romanens mange smukke sentenser, som læseren selv må opsøge, alt imens man følger både hovedvejen og de talrige afstikkere i dette stykke praktiseret postmodernisme og selvrefleksiv metafiktion, der dog samtidig også er realisme i den gode gamle tålmodige stil. Lars Saabye Christensen får et sted sagt, at bogen overhovedet ikke er skrevet for en moderne læser!

Hermed mener han vel, at en roman skaber og følger helt sine egne love. Den kan pine vores tålmodighed med alenlange minutiøst beskrevne optrin i San Francisco, Birkerød og Oslo.

Den kan koncentrere læserens opmærksomhed om et maleri, en skulptur, et fotografi, en sang af Leonard Cohen en sølvrævepels eller en magnet. Og den kan bringe os til at kende ikke mindst Jokum, Synne og Amper bedre, end vi kender os selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her