Læsetid: 4 min.

OL i synkrondans

Mandekroppen kappes om at danse allermest synkront i årets sommerdans i Politigården. Men det er Alba Nadals bortslæbte kvindekrop, der fascinerer mest
foto
12. august 2016

Hvor er det elegant at lade fløjtenisten Michala Petri åbne årets sommerdans i Politigården!

Urokkelig som en søjle står denne kunstner midt i Politigården iført blafrende silke og lokker toner ud af sin lillebitte fløjte, så man forundret bare må stirre, for hendes fingre skifter fløjtehuller hurtigere, end øjnene kan nå at se det.

Tonerne har Michala Petris særlige klarhedspust – med en nøgtern præcision, der lynhurtigt bliver til kådhed og overmod og sorg … Hendes »Tonekædedans« har kærlige hilsner både til »Jens Vejmand« og til Stravinskijs ildfugl, der senere danser ind over scenen. Det er meget betagende.

Og da de to mandlige dansere Fabio Liberti og Joe George fra Dansk Danseteater senere ’akkompagnerer’ hendes fløjte med deres jakkesætsklædte synkronkroppe i »Kindred Spirits«, er kunstarternes møde i top.

Koreografien er af kompagniets kunstneriske leder Tim Rushton, og musikken er af 1700-tals komponisten Albinoni. Men danserne danser fuldkommen ens og så heftigt tidstrendy, som gjaldt det en medalje ved OL i Rio. Nu.

Boblende muskler

Årets danseprogram er i det hele taget charmerende. Og selv om sommeren unægtelig er blevet isnende kold, og folk sidder indhyllede i uldtæpper, skabte de 26 forskellige dansere en forførende stemning af sommeraften.

De valgte værker viser international dans, der matcher Dansk Danseteaters egen dans: altså smidig dans, der tager udgangspunkt i klassisk ballet, men som har et moderne tempo og et rytmisk bid.

I år er det synkrondansen, der stråler tydeligst. Ikke mindst i Alessandro Sousa Pereiras værk KRASH for syv dansere fra Den Kongelige Ballet sidste år.

Her bliver den danset med Tobias Praetorius som maskulin frontautoritet med olympisk frækhed i blikket – kun afbrudt af Sebastian Haynes, der smyger sin oversmidige krop fremover på alle fire som et dyr, kælent og med musklerne boblende frem mellem skulderbladene.

Balletten er strengt unisex med synkronbevægelser for seks mænd og en enkelt kvinde, men det lykkes dog Ida Praetorius at bryde gennem machomuren med sine seje femispark og sin råstyrke under fletningen.

Magtdans fra Taiwan

Mest eksotisk er gæstespillet fra Taiwan med det nystiftede kompagni B. Dance. I mandeduetten »Innermost« optræder to mænd i jakkesæt aldeles synkront.

Samtidig jonglerer de med en rød stav mellem sig – som om de dyster i en sælsom magtkamp, som ingen af dem kan tabe.

Her gennemsyres dansen af tai-chi og af akrobatiske teaterformer. En af mændene begynder for eksempel pludselig at halte en lille smule, og straks virker han som den ældste olding. Det virker nærmest forfriskende i denne ungdomsdyst.

Det er også vidunderligt at se Maxim-Jo Beck McGosh løbe hen over scenen med sin helt særlige spurtestil, og det er fascinerende at opleve hende som en eksplosiv Ildfuglen – også selv om Rushtons uddrag fra denne helaftensballet virker noget amputeret.

Men de øvrige kvinder drukner lidt i mandedyrkelsen. Også selv om den purunge tyske danser Teresa Silva Dias tegner et fint psykologisk portræt af en kvinde, der kommer i klemme mellem to mænd, i Wubkje Kuindersmas ballet Mahl3 for Neumeiers tyske ungdomskompagni BundesJugendBallett.

Til gengæld står danseren Stefanos Bizas bag aftenens smukkeste kvindeportræt, nemlig i duetten »A Naked Feeling«, som han har skabt til sig selv og danserinden Alba Nadal fra Den Kongelige Ballet.

Duetten er en kærlighedshistorie om at kunne klare sig selv – og om at give sig hen til den anden.

Her er kvindens ultimative kærlighedserklæring faktisk at kravle op på ryggen af manden og lade sig bære, akkurat som et lille barn.

Mens manden slæber hende væk, ’padler’ hun gennem luften med fødderne – som et symbol på sin selvstændighed.

Det er inderligt og kærligt, og Stefanos Bizas og Alba Nadal charmerer publikum med deres humor. Desuden optræder hun i en lilla nederdel og bluse – og sorte ankelsokker – som virker opløftende retrohipt mellem alle forestillingens sorte jakkesæt.

Ud på loftet

Dansk Danseteater låner sig ind i Politigården hver sommer, på samme måde som andre flytter i sommerhus.

Men fra næste år opgiver kompagniet at blive i Dansehallerne på Carlsberg. I stedet har det indgået en aftale med Det Kongelige Teater om at flytte ind på Takkelloftet bag Operaen.

Og når først Takkelloftet er åbnet med forestillingen Vals i januar 2017, kastes Dansk Danseteaters dansere ind i projektet Generator, hvor de skal arbejde med tre udvalgte koreografer – Alessandro Sousa Pereira, Edhem Jesenkovic og Sebastian Kloborg. Så Den Kongelige Ballets koreografiske minikompagni Corpus får nu opildnende konkurrence, og det er sikkert sundt.

Samtidig kan Tim Rushton så forhåbentlig koncentrere sig om sine egne trin som kompagniets chefkoreograf. Tim Rushton kan det meste. Også om sommeren. Men det ville efterhånden klæde ham at overraske os alle sammen med – en usynkron kvindeballet.

’Copenhagen Summer Dance 2016’. Koreografi: Stefanos Bizas, Wubkje Kuindersma, Tim Rushton, Po-Cheng Tsai og Alessandro Sousa Pereira.

Musikere: Michala Petri og Paulo Villegas. Dansk Danseteater, Den Kgl. Ballet, BundesJugendBallet, B. Dance fra Taiwan i Politigården.

Gratis. Men man kan reservere pladser til kr. 60. Danses også i aften kl. 20.30 og lørdag-søndag kl. 14.30 og 20.30

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu