Læsetid: 2 min.

Tam Dirch

Dirch-filmen er nu blevet til teater. Slasket og pinagtigt teater
26. august 2016

Forstemtheden breder sig over Dirch. For hvad vil denne teaterforestilling, udover at sælge billetter til Dirch Passer-fans over hele Danmark?

Konceptet er skabt af instruktøren Peter Langdal. Han har teatraliseret den stærke film Dirch med Nikolaj Lie Kaas fra 2011.

Dermed har Langdal videreført filmmanuskriptforfatterne Martin Pieter Zandvliet og Anders Frithiof Augusts psykologisk interessante fortolkning af Dirch Passers liv gennem hans afgørende venskab med makkeren Kjeld Petersen – med fokus på to kunstnere i druk og opløsning.

Det kunne sikkert være blevet så godt. Men teaterforestillingen er blottet for finfølelse, og derfor bliver det skidt. Og Langdals nydigtede ord og scener hjælper ikke på balancen.

Værst er den pinagtige slutning. Efter Dirchs dødsfald bliver forestillingen nemlig peppet op med sangen »Lille Frøken Himmelblå«, så alt kan ende festligt. Den slags kan gå på film, men på teatret virker det grotesk. Ikke mindst her i Glassalen, hvor den 54-årige Dirch Passer faldt om i 1980 …

Komikeren Andreas Bo er ellers glimrende som Dirch Passer. Han har evnen til at imitere Dirchs stemme i de legendariske tømmerflådevittigheder. Han rammer Dirchs fremadskudte skuldre og dinglende arme mellem pointerne. Men hans ansigt er blankt.

Egentlig er det kun i scenen, hvor Dirch prøver på den seriøse forestilling Mus og Mænd, at Andreas Bo bliver bevægende. Her forstår man, hvorfor han gerne vil tages alvorligt. Her kan man mærke Dirch.

Skuespilleren Troels Lyby har flere nuancer at byde på i rollen som Kjeld Petersen. Han har kløgten og fandenivoldskheden og smerten.

Og da Troels Lybys Kjeld til sidst får det skidt og bare vil hjem – for at dø som 41-årig – er dødsalvoren stærk.

Desværre har manuskriptet ikke givet ham mulighed for at udvikle rollen. Han begynder som bitter over sit liv i skyggen af Dirch - og han slutter som bitter.

Slasket dans

Maja Ziskas scenografi har fint og enkelt forvandlet scenen til Dirchs bagscene og hans sminkerum – og våde natklubber. Men kostumerne virker tamme.

Værre er, at birollerne lires af. Sys Bjerre får godt nok lov til at stråle med sin fine poptøsstemme, men den vidunderlige sangerinde Kaya Brüel, der netop kan ramme 1970’ernes lyd med sin varme stemme, virker decideret udnyttet i en stribe af mere eller mindre nødvendige biroller. Og de fire dansere sjusker rundt i slasket koreografi.

Måske er forestillingen bare ikke blevet færdig. Og måske skulle dette kunstnerhold slet ikke have stillet sig ud på den tømmerflåde.

’Dirch’. Baseret på filmen af Martin Zandvliet og Anders Frithiof August.
Teatermanuskript, instruktion og scenisk koncept: Peter Langdal.
Scenografi: Maja Ziska. Kostumer: Henrik Børgesen.
Koreografi: Claudia Sorrentino og Ronni Morgenstjerne. Lys: Jonas Bøgh.
 Langkjær Entertainment, Live Nation og Black Box Theatre. Glassalen i Tivoli til 18. september. Herefter turné til Holstebro 21-29. september, Odense 30. september- 3. oktober og Esbjerg 5-9. oktober

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu