Læsetid: 6 min.

Tegneserien er blevet højkultur

De nye tegneserier er fornyende i emnevalg, innovative, ekspressivt abstrakte og bevæger sig fra det narrative mod mere musikalske og lyriske mønstre. Efter i 200 år at have været et lavkulturelt medie er tegneserien blevet avantgarde
Signe Parkins har foreviget sin datter i sin skitsedagbog. Tegningen er siden hen blevet udgivet i bogen ’Signe Parkins & Drawings’, som samler et udvalg af den danske kunstners vildtvoksende skitsebogstegninger.

Signe Parkins har foreviget sin datter i sin skitsedagbog. Tegningen er siden hen blevet udgivet i bogen ’Signe Parkins & Drawings’, som samler et udvalg af den danske kunstners vildtvoksende skitsebogstegninger.

13. august 2016

En lille pige, tegnet i skrøbelig sort streg, står med armene korslagt og et stålsat blik i øjnene og kigger direkte på os. Hun er omgivet af pulserende rød vandfarve, der synes at brede sig over papiret. Teksten lyder:

»Der vokser en ny vilje i Ella.«

Det er kunstneren Signe Parkins’ datter, foreviget en dag i dennes fortløbende og derved livsledsagende skitsedagbog. Hun fanger en sandhed og noget egentlig skræmmende i børn og vor oplevelse af deres gryende erkendelse – et blik på og fra virkeligheden og dansk tegneserie-avantgarde lige nu.

Den danske tegneserie er i disse år mere alsidig end nogensinde og udvikler sig stadigt i nye retninger.

Flere faktorer er i spil: Fremkomsten af den såkaldte graphic novel – kort og upræcist definerbart som tegneserier i bogform med litterære ambitioner – inden for de sidste femten år har betydet en gradvis tilpasning af tegneserien til og af en højkulturel kulturprofil og til en langt større alsidighed i emnevalg og udtryk, end det var tilfældet for tegneserien i dens første små tohundrede år som moderne, lavkulturelt massemedie.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu