Læsetid: 2 min.

Akrobater i Paradis

’Bosch’ drøm’ på Republique er en himmelsk nycirkusforestilling, fyldt med skønhed og gru
16. september 2016

Scenografen og instruktøren Martin Tulinius er en visuel scenekunster med blik for det groteske. Så det virker nærmest indlysende, at han og Teater Republique har fundet på at dyrke middelaldermaleren Hieronymus Bosch sammen med det anarkistiske canadiske nycirkus Les 7 Doigts.

Republiques nye forestilling, Bosch’ drøm, er i hvert fald en forunderlig rejse ind i en sær middelalderverden af nøgne kroppe, der opsøger paradiset og helvede med samme nysgerrighed.

Det er 500-året for Hieronymus Boschs død. Den canadiske instruktør Samuel Tétreault og den canadiske videoscenograf Ange Potier har sammen med Martin Tulinus og dramatikeren Simon Boberg fejret kunstneren ved at skabe en imponerende billedvild forestilling af højeste internationale format.

Forestillingen handler om en kunsthistoriker, der bogstaveligt talt fører os ind i sin grænseløse Bosch-betagelse. Eller rettere sagt: Bosch-besættelse. For denne universitetsforelæser kan ikke længere kende forskel på virkeligheden og på Bosch’ verden. Han glider i hvert fald selv med ind i de heftige billeder af nøgne kroppe, der nysgerrigt lader sig opsluge af kæmpeæg og erotiske fabeldyr.

Dalí som voyeur

På sin vandring ind i billederne møder professortypen en halvnøgen akrobatpige, der kan stå på hænder og gå i split i alverdens pikante vinkler – midt i en blomst. For det jordiske paradis skabes for øjnene af tilskueren i Ange Potiers drømmeskøre videodesign, hvor alt forvandles, mens man ser på det.

Pludselig får Bosch’ landskaber også besøg af den surrealistiske maler Salvador Dalí, der dukker og stirrer betaget på akrobatpigens skønhed. Og snart får han selskab af sangeren Jim Morrison, der sammen med The Doors udgav sangen »Ship of Fools«, der netop var inspireret af et billede af Bosch.

Dommedagsdød

»Hvad er det gode – og hvad er det onde?« Sådan lyder spørgsmålene helt fordomsfrit i forestillingens kloge og skæve diskussion af middelalderens forestillinger om Paradis. Ikke mindst set i lyset af den døende Bosch, som ligger i sin seng, mens han tydeligvis drømmer sig på vej ind i den himmelske have.

Alligevel er det helvedesbillederne, der på scenen bliver de stærkeste. Når hele scenen pludselig står i brand, og de frygtløse nycirkusartister kravler op i brændende huse for at redde hinanden, lyner dommedagsstemningen gennem salen – i en himmelstræbende koreografi, der hele tiden forsøger at overhale tyngdekraften.

Visuelt set er Bosch’ drøm en himmelsk forestilling. Her er skønhed og uendelig idyl – og her er samtidig ubesværede muskler, der brillerer akrobatisk med største elegance. Her er himmelsvingende engle, men også selvtrillende monstre fulde af gru.

’Light my fire,’ synger Jim Morrison. Jo tak. Bosch’ drøm sætter ild til fantasien.

’Bosch’ drøm’. Idé: Samuel Tétreault, Martin Tulinius og Ange Potier. Instruktion: Samuel Tétreault. Video, visuelt design og kostumer: Ange Potier. Tekst: Samuel Tétreault, Martin Tulinius og Simon Boberg. Koproduktion mellem Les 7 Doigts og Republique. Spilles på Republique til 17. september. Herefter turné til Holland og Belgien 24. september-4. november

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu