Læsetid: 4 min.

Anarkismens fane vajer for hele verdens befolkning

Med ’Black Flag’ hejser Santiago Sierra anarkismens flag og blander sig i den realpolitiske og symbolske kamp om polerne, som klimakrisen i eskalerende tempo blotlægger for is
Et anarkistisk flag midt på isen: Santiago Sierras ’Blag Flag’-installation. Foto: Nikolaj Kunsthal/kunstneren

Et anarkistisk flag midt på isen: Santiago Sierras ’Blag Flag’-installation. Foto: Nikolaj Kunsthal/kunstneren

30. september 2016

Den spanske kunstner Santiago Sierra (f. 1966) hører blandt de mest kontroversielle på samtidskunstscenen. Hans værker sætter ofte fokus på den økonomi, som skjult bestemmer, hvad der sker i kunstinstitutionerne.

Når Sierra stiller det skjulte frem i rampelyset, fungerer han ikke så lidt som en spielverderber og partykiller. Og han balancerer på en knivsæg, når han kynisk reproducerer de undertrykkelser og udbytninger, som finder sted både inden for kunsten og i verdenssamfundene generelt.

Sierra, der er bosiddende i Mexico City, har betalt fattige arbejdere for ved håndkraft at holde en mobil gallerivæg i en vinkel på 60 grader fem timer hver dag i en udstillingsperiode på fem dage.

Med en vanligt deskriptiv titel kaldte Sierra værket The Wall of a Gallery Pulled Out, Inclined 60 Degrees from the Ground and Sustained by 5 People. I værket 3 People Paid to Lay Still Inside 3 Boxes During a Party fra 2000 inviterede han det internationale kunstpublikum på Havana Biennalen til drinks på en tagterrasse, hvor tre lange trækasser fungerede som siddepladser.

Hvad publikum ikke vidste, var, at de tre trækasser hver indeholdt en kvindelig arbejder, der blev betalt for at ligge stille i kassen i de tre timer, receptionen varede.

Med denne type udliciterede performanceværker, der hyrer løsarbejdere og skrøbelige eksistenser til at udføre ’meningsløse’ handlinger, sætter Sierra fokus på de underliggende økonomiske vilkår og magtstrukturer, som præger kunstbranchen.

Samtidig gentager han dem og forstærker dem typisk for at understrege sine pointer. Derved har Sierra også tiltrukket sig en del kritisk opmærksomhed.

Værkerne fremsætter stærke politiske og etiske budskaber, men benytter sig selv af den samme form for udnyttelse, som de kritiserer.

Kolonialismens metaforik

Nu kan man se et af Santiago Sierras nye værker i Nikolaj Kunsthal. Projektet Black Flag er et på samme tid monumentalt og simpelt arbejde.

Sierra er sammen med et større hold af medarbejdere draget til henholdsvis Nordpolen og Sydpolen for begge steder at plante fanen med det sorte flag – anarkismens nihilistiske anti-heraldik – i isen.

Det bekostelige projekt er realiseret i samarbejde med den engelske organisation a/political. Det er en organisation, der støtter kunst, som arbejder med kontroversielle sociopolitiske projekter, der har vanskeligt ved at opnå støtte via de almindelige kunstfonde.

Black Flag bliver præsenteret i tårnrummet, hvor det udfolder sig inden i en hvid kube. En stram, lineær og symmetrisk ophængning af sort-hvide fotografier leverer dokumentation af projektets virkeliggørelse.

På endevæggen hænger to ekstra store fotografier i panoramaformat, der viser de to flag. Det ene retvendt, øverst, det andet på hovedet, nederst. Nordpol og sydpol.

I begge fotografier vejrer det sorte flag på den stumpe stang lige over horisontlinjen, der aftegner en skarp adskillelse af de endeløse hvide ismasser og den grålige himmel.

Kontrasten i det sort-hvide bliver understreget: Det diminutive flags monokromatisk sorte mod ismassernes glimtende hvidhed, som udstrækker sig mod den fjerne horisont.

Det er på alle måder en simpel og effektfuld symbolik, der påkalder sig kolonialismens metaforik, ideen om landkortets hvide pletter, ufremkommelige og ukendte, som afventer at blive opdaget og kortlagt, behersket og udnyttet.

Det er helt konkret den skæbne, der overgår polerne i disse år, hvor klimakrisens afsmeltning af ismasserne skaber fornyet interesse for områderne.

Territorial magt

Sierra undlader da heller ikke at vise den hævdelse af territorial magt, som gør sig gældende på polerne. I et af fotografierne vifter han med den sorte fane hen over en parade af opstillede flag, herunder det amerikanske og det engelske.

I modsætning til de nationale flag er anarkismens fane ikke bundet til et specifikt geografisk område, men henviser til anarkismen som international bevægelse.

Dermed kan man måske godtage Nikolaj Kunsthals formidlingsteksts udlægning af handlingen, som fortæller, at de sorte flag i polerne »er rejst på vegne af verdens befolkning som kunstnerens modsvar til national erobringstrang.«

Som i mange af Sierras arbejder kan man også i Black Flag udlede en mængde kritisk refleksion. Problematikken om polerne er geopolitisk sprængfarlig og kalder dermed på opmærksomhed og kritik –ligesom hele den klimakrise, som er i færd med at ændre disse områder, fundamentalt gør det.

Sierras projekt sætter sådan en dagsorden. Men det sker med en kunstnerisk monumentalitet, som taler samme sprog som de stormagter, der strides om retten til territorierne.

For Black Flag er ikke kun en symbolsk handling, selv om dens symbolsprog er perfektioneret enkelt som et tweet. Hele projektets ufremkommelighed, dristighed og bekostelighed bliver fremhævet som kvaliteter ved det.

Og ja, det er sikkert både farligt og farligt dyrt at plante de sorte flag i polerne, men er al den ærbare farepådragelse ikke en ren fortsættelse af kolonialismens heroiske bemægtigelsesretorik? Bør man ikke betvivle den repræsentation af ’verdens befolkning’, som projektet påberåber sig? For hvem er det egentlig, der kan placere sig i en position, hvor han kan tale på sådan en verdensbefolknings vegne?

Disse spørgsmål melder sig i hvert fald i mit hoved, når jeg ser dokumentationsmaterialet fra Sierras besværlige ekspedition, hvis CO2-forbrug ikke bliver opgjort, men må have bidraget pænt til det problem, som projektet stiller sig kritisk over for.

Dermed bliver hele projektets skabelonagtige æstetik også indirekte indhyllet i en sky af sort samvittighed, som gør det vanskeligt at se den kritiske refleksion klart.

Santiago Sierra. ’Black Flag’. Nikolaj Kunsthal. Nikolaj Plads 1. København. Indtil den 13. november.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu