Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Dansk undergrund, når den er bedst

Der findes plader, der alene i kraft af deres skæve vinkler får os til at snappe efter vejret og lade lungerne fyldes på nye måder. Informations musikredaktør har inhaleret lyd fra den danske undergrund
Boujeloud har masser af ilt at give af på deres nye plade, ’Candyprince’, som er et spektakel af skrammel og liv.

Boujeloud har masser af ilt at give af på deres nye plade, ’Candyprince’, som er et spektakel af skrammel og liv.

Boujeloud

Kultur
30. september 2016

Der er så meget ilt at hente i musik. Duften af fremmede himmelstrøg. Hyperventilationen under et anfald af bas og beats.

Brystkassens ekspansive adfærd under mødet med en indtil det øjeblik ukendt skønhed. Eller bare fornemmelsen af at blive tvunget op og snappe efter vejret i overfladen af velfærdsakvariet. Presset ud af sit komfortdynd.

Den danske kvintet Boujeloud tager vejret fra dig, river det itu, syer det sammen på nye måder, sætter dig på det, flyver dig væk til syd- og nordamerikanske himmelstrøg.

Deres nye album Candyprince er Boujeloud i forrygende udbrud, i gang med at føre deres surf-ethio-avantgardejazz ud i nye egne.

De surfer stadig californisk på elguitarens gribebræt. Men der bliver også groovet på logikker fra den puertoricanskfødte reggaeton. Saxofonerne blæser solen op og ned set fra flere forskellige kontinenter.

Det er kulturel appropriation a-go-go med elguitar, bas, trommer, to saxofoner plus af og til synth og elektronik (og gæstemusikere) som værktøjer.

Candyprince er både rablende, kinky, morsom, opkvikkende og udmattende. En ordentlig krasser. Og pladens mest sexede passage bærer den sjoveste titel:

»Es duro decir que tengo Clamydia« – »Det er svært at sige, at jeg har klamydia.«

Men det er forbandet funky at synge det, kunne man tilføje.

Uden tydelige rødder

Så er danske Lars Bech Pilgaards Slowburn en helt anden form for vejrfænomen. Man ikke så meget snapper efter vejret, som man føler, at lungerne udvider sig i én, når man lytter til hans og bandet Slowburns nye album SOM FØR.

På én gang i høflig konversation med historien, men også viklet ud af tiden og ind i sig selv, ofte i intrikate mønstre. Newyorkeravantgarde-elguitarer i mærkelige stemninger, minimalistisk repetition, en spirituel blues uden klare rødder.

Med sig har Pilgaard tre fritænkende herrer fra den mere libertinske del af jazz- og rockverdenen, og det er også heri, at nydelsen ved SOM FØR består.

Det at hvert nummer synes blæst i ubegrænsede former, uden bekymringer over at blive hverken for esoterisk eller imødekommende, for svært eller let.

Om det så er på det underskønne orgelåndedræt og undersøgende strengetrav på titelnummeret. Eller dundertrommerne, den svævende klarinet og elguitarens gitterværk på »Etnisk«. Eller den hidsende perkussion, der fastholder intensiteten trods smukke benspænd på »Afrikansk koral«.

Denne herrekvartet skifter gerne og ofte og ganske diskret ham. Eller sagt på en anden måde: Den skifter karakter, alt som den ser gennem nye musikalske prismer – alt imens lytteren får lov at trække vejret bredere og dybere under de fornemme granskninger.

Diskret støj

I mellemtiden et eller andet sted derude i livet må danske Jeppe Højgaard have mistet – eller sluppet – grebet om sin saxofon. Den har man kunnet se ham med i indierockbandet The Broken Beats og hiphop-outfittet Ikscheltaschel samt i ledtog med jazzmultikunstneren Henry Grimes.

Men nu har han sat sig og ledt efter en anden stemme et sted derinde i sit korpus. Og fundet den.

Det sker ikke uden saxofon – den figurerer rundtomkring – men det sker også med et væld af andre instrumenter og udtryk på det tredobbelte debutværk Gennem Glasset, hvor Højgaard først på kassettebånd, så kun digitalt og endelig på vinyl udfolder sine talenter som improvisator og komponist. Altså i tre dele –med titlerne Lapsus, Syner og Spejlinger – og på hvert sit medie.

Tillad mig at fokusere på den tredje del, Spejlinger, hvor Højgaards improvisationer klippes sammen med hans meditative, æteriske sangstemme.

Den kan have en 1970'er-klingende forundring over sig – I ved: den der fornemmelse af, at verden lige er begyndt eller netop opdaget i nyt politisk lys.

Denne uskyld, kunne man måske kaldet det, støder op imod noget langt mere kompliceret, modent – rent musikalsk. Numre fulde af diskret anlagt støj, glitch, cirkulerende repetitioner, rummelige lydkulisser – med instrumenter, der driver ind og ud af situationerne.

Mundharmonika, harpe, klaver (af og til præpareret), synthesizer og akustisk guitar – af og til i konversation med sig selv i flere lag.

Den seksstrengede vinker naturligvis til singersongwritertraditionen, men tager også i selskab med Højgaard på eventyr i oceaniske kompositioner, hvor der flere steder er en fornemmelse af bølgernes langsomme bevægelser frem og tilbage, frem og tilbage, frem og tilbage. Befriet for vers og omkvæd.

Det er ikke sange i egentlig forstand, men afsøgninger af de følelser, som Højgaards egne improvisationer synes at opfordre til. Det er til tider rørende smukt, til tider en tand for patetisk. Men aldrig ligegyldigt.

Og det er jo det, der er, med dansk (eller en hvilken som helst anden) undergrund, når den er bedst. For det er derfra, at disse plader transmitterer.

Fra et sted, hvor man har det med at operere for sin egen skyld, men nogle alligevel viser sig at være vedkommende for udenforstående.

Om det så er som en knytnæve af væmmelse og saltsyre. Eller – som hos Boujeloud – et spektakel af skrammel og liv. Eller – som hos Bech Pilgaard – som et væld af vinkler på skønhed. Eller – som hos Jeppe Højgaard – som avantgardeføleri. De har alle ret. Og masser af ilt at give af.

Boujeloud: ’Candyprince’ (selvudgivet) soundcloud.com/boujeloud

Lars Bech Pilgaards Slowburn: ’SOM FØR’ (Mom Eat Dad Records) soundcloud.com/lars-bech-pilgaard

Jeppe Højgaard: ’Gennem Glasset III: Spejlinger’ (selvudgivet) soundcloud.com/jeppeh

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her