Læsetid: 2 min.

Fête champêtre for børn

Børn skal da have barokmusik og hyrdedigtning. Og det finere franske også. Men så god en idé må da ikke gemmes væk i en bog
Illustration fra bogen

Illustration fra bogen

24. september 2016

Jeg er nærmest lidt sur på Carlsen – og også nærmest på Tea Bendix og Poul Høxbro – over at servere noget så skørt og cool som barokmusik og hyrdedigtning til ungerne så kedeligt som nemlig en billedbog på de sædvanlige 32 sider i sædvanligt A4-format og så med et tamt skolebogsikon på forsiden, der forestiller en cd ledsaget af oplysningen »Indlagt CD med musik indspillet af Concerto Copenhagen«.

Hvorfor ikke: ’Wauw, vi har faktisk hyret skandinaviens førende barokorkester til at spille koncert for dig med viola da gamba, obo, fagot og barokguitar! Fis videre ud på nettet og se Poul spille på enhåndsfløjte og tromme på én gang!’

Tænk også, at man skulle opleve at savne en QR-kode! Og hvorfor skal det være en hemmelighed, at Poul Høxbro faktisk også fortæller historien på den der cd?

Der er så mange andre medier og måder, som kunne have tydeliggjort, at Den morgen vi var hyrder er såvel historie, billeder og koncert.

Vinyl er cool, kassettebånd er fjollede, begge er de de lidt besværlige, men til gengæld undergrund. En indlagt cd er bare gemt væk.

Hvad med at få de nye og gamle medier til at spille sammen? Beskæringen i bogen af billederne og farvetrykket modarbejder Tea Bendix’ illustrationer, der er meget sarte i farverne.

Fiser man faktisk videre ud på nettet og sammenligner med de små præsentationsvideoer af projektet, der er lavet, kan man se illustrationerne i andre beskæringer, og pludselig bliver de levende. Farverne er også bedre her.

Men der er virkelig fest i Den morgen vi var hyrder. Hør bare titlen, der lyder født som en linje fra en sang. Festen har et fint navn, fête champêtre, hyrdefest eller havefest for hoffet.

Ren forfinethed

Det barokke og dekadente koncept kender fortællingens hyrdedreng selvfølgelig ikke, men det er altså historiens lille raffinement og komik: En ægte hyrdedreng lander uforvarende midt i det finere franske hof og bliver midtpunkt for en hyrdefest med uægte hyrder og hyrdinder med hatte og hyrdestave og vaskede får med sløjfer på. Eneste minus for hyrdedrengen er, at han skal vaskes.

Til gengæld er der kager som belønning for hans ægthed og fine spil. Han spiller på fløjte og tromme, hoffets violinist spiller til: »Jeg spillede om solen og regnen og morgenlyset. Violinen gentog det hele.

Og mens vi spillede, sprang træet ud og fik citroner. ’Vi kan tænde bål og lave pattegris i citron,’ råbte gartneren.«

Så skør er hyrdefesten, og så vidunderligt spiller hyrdedrengen – og Poul Høxbro. Derfor er jeg kun nærmest sur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu